Fordeling af sprogligt udfordrede børn i dagtilbud og skole

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender, at anvendelsen af PLUS-pladser på dagtilbudsområdet videreføres.
2. at udvalget godkender, at anvendelsen af 21-reglen og det etniske optagelseskriterium på skoleområdet videreføres.
3. at udvalget godkender, at Københavnermodellens rådgivning til skolestartere udfases, mens Københavnermodellens rådgivning til skoleskiftere videreføres.
4. at udvalget godkender, at Tingbjerg Skole fortsat friholdes fra Københavnermodellen.
5. at udvalget godkender, at der trækkes 3 mio. kr. ud af den samlede pulje af de nuværende tosprogsmidler til etablering af målrettede skolepartnerskaber til løft af sprogligt udfordrede, tosprogede skoleelever.

Problemstilling

Den 14. august 2019 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget en strategi for øget chancelighed, som bl.a. skal øge mangfoldigheden i kommunens tilbud, fremme social integration og styrke fagligheden i hele byen. I forbindelse med behandlingen af strategien bad udvalget om at få et forslag til justering af de nuværende greb til fordeling af sprogligt udfordrede børn i dagtilbud (fx via PLUS-pladser, koncept til sprogvurdering af 2-årige udenfor dagtilbud) og skole i København (fx via Københavnermodellen, 21-reglen og budgettildeling).

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalget har i en årrække haft fokus på at styrke chancelighed og opnå en mere ligelig fordeling af tosprogede børn i de københavnske daginstitutioner og folkeskoler – og der er flere indikatorer på, at en positiv udvikling er i gang, at sammensætningen af børn bliver mere blandet, og at de eksisterende indsatser virker. Dette ses bl.a. ved, at antallet af sprogligt udfordrede børn i de udsatte byområder er faldet, og at flere børn fra udsatte byområder i dag går i dagtilbud.

København er samtidig en by med en høj befolkningstilvækst, hvilket bl.a. betyder, at der bygges nye boliger, skoler og dagtilbud over hele byen for at imødekomme det stigende behov. I kraft af parallelsamfundslovgivningen og kommunens fokus på udsatte byområder arbejdes der også målrettet på tværs af alle forvaltninger på at forandre og løfte de udsatte by- og boligområder.

Byen vokser således, og udviklingen i form af nybyggeri og befolkningstilvækst medfører, at den samlede beboersammensætning også er under forandring og gradvist bliver mere blandet. Dette kommer også til udtryk i kommunens dagtilbud og skoler (bilag 1), hvor sammensætningen af børn også bliver mere blandet.

På skoleområdet er der fortsat et gab mellem et- og tosprogede skoleelevers faglige resultater (jf. Kvalitetsrapport 2020 for folkeskoler i København), og en målrettet indsats med fokus på at styrke skolernes løfteevne er derfor – på trods af byudviklingen – særligt vigtig. Byudviklingen taget i betragtning, er det imidlertid forvaltningens vurdering, at der i de kommende år vil være et gradvist mindre behov for aktivt at fordele børn med sproglige udfordringer. Der kan dog i en kortere årrække fortsat lokalt være behov for at have fordelingsgrebene til rådighed med henblik på at sikre sprogligt udfordrede børn de bedste betingelser.

Fordeling af sprogligt udfordrede børn på dagtilbudsområdet

Indsatser rettet mod sprogligt udfordrede børn i dagtilbud – PLUS-pladser og sprogstimulering

Med PLUS-pladserne er der mulighed for at give børn med sproglige udfordringer bedre forudsætninger for udvikling i et sprogstærkt miljø, hvorfor forvaltningen anbefaler, at PLUS-pladserne videreføres. I dag er det under halvdelen af PLUS-pladserne, der anvendes til formålet (bilag 2). Dette kan fx skyldes, at forældre ønsker, at deres søskendebørn skal gå i den samme institution, eller at der er for stor afstand mellem bopæl og den tilbudte institution.

For at understøtte en større anvendelse af pladserne – ind til de bliver overflødige i takt med byudviklingen - vil forvaltningen klæde sundhedsplejen på til i endnu højere grad at kunne rådgive forældre om muligheden for at få en PLUS-plads. Dette vil bl.a. ske ved at skærpe sundhedsplejens opmærksomhed på, hvor PLUS-pladser er placeret lokalt, for på den måde at sikre bedre muligheder for brobygning. Ligeledes skal sundhedsplejens opmærksomhed på hvilke børn, der kan have gavn af en PLUS-plads skærpes, så der kan vejledes målrettet herom igennem den opsøgende dialog med forældre til børn udenfor dagtilbud. Forvaltningen vil fortsat sørge for, at data er til stede til brug for visitationen i områderne, sundhedsplejen og Pladsanvisningen samt have øget fokus på at sikre, at PLUS-pladserne er placeret hensigtsmæssigt ift. lokale behov. Det er vigtigt, at et vist antal overskudspladser bevares af geografiske hensyn ift. forældrene.

I 2017 fik kommunerne mulighed for at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen. Der blev i forbindelse med forhandlingerne om budget 2020 fremsat et budgetønske om ressourcer til sprogvurdering af 2-årige uden for dagtilbud. Budgetønsket blev ikke imødekommet, hvorfor der i dag ikke foretages sprogvurderinger af 2-årige udenfor dagtilbud.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har imidlertid i 2020 igangsat et pilotprojekt med 21 institutioner med fokus på tidligere identificering af sproglige vanskeligheder blandt børn i dagtilbud. Børnene indgår i projektet fra de starter i institutionen – dvs. i nogle tilfælde fra deres 0. år. Forventningen er, at det kan understøtte pædagogernes praksis, deres arbejde med at udvikle børnenes sprog og deres muligheder for at følge progressionen i børnenes sprogudvikling. Hvis forsøget giver anledning til nye anbefalinger ift. den nuværende sprogvurderingspraksis (herunder sammenhængen med tildelingen af PLUS-pladser), vil udvalget blive forelagt en sag herom.

Fordeling af sprogligt udfordrede børn på skoleområdet

21-reglen

21-reglen giver skoler mulighed for at begrænse optaget af elever i 0. og 1. klasse, der kommer fra et andet distrikt, hvis optaget ikke bidrager til en mere blandet elevsammensætning. 21-reglen foreslås fastholdt i sin nuværende form, da det er et væsentligt greb for områderne at have til rådighed ift. at styre kapaciteten og understøtte arbejdet med skolernes attraktivitet ift. grunddistriktsbørn. Det er imidlertid forventningen, at brugen af 21-reglen vil være faldende i takt med, at byen udvikler sig hen mod at blive mere blandet.

Etnisk optagelseskriterium

Det etniske optagelseskriterium giver mulighed for at sikre en mere balanceret fordeling af elevgrundlaget mellem skoler ved, at en tosproget ”fritvalgselev” optages før en etsproget ”fritvalgselev”, hvis den søgte skole har mindre end 50% tosprogede elever. Skolelederen træffer afgørelse om hvilke ”fritvalgselever” (dvs. børn med bopæl udenfor skoledirstriktet), der skal starte, ved at se på forældrenes registreringer vedr. tosprogethed i forbindelse med skoleindskrivningen.

Igennem de sidste ti år er der sket et gradvist fald i andelen af tosprogede elever i København, hvorfor grebet forventes med tiden at blive overflødigt. For nuværende foreslås grebet fastholdt for at kunne imødekomme lokale behov for mere blandede elevgrupper – fx i de udsatte områder eller områder på statens ”ghettoliste”.

Københavnermodellen – rådgivning til skolestartere og skoleskiftere

Københavnermodellen giver rådgivning til elever med sproglige udfordringer om valg af skole ved skolestart og rådgivning af elever i forbindelse med skoleskift i løbet af skoletiden (bilag 2 og 4).

Behovet for den del af københavnermodellen, der vedrører rådgivning af skolestartere, er imidlertid faldende. Det ses ved, at der i 2017 blev udpeget 15 skoler som afgiverskoler, mens der i 2020 blot er udpeget 9 skoler (bilag 2). Der bliver med andre ord færre og færre skoler, som ikke vurderes i stand til at løfte sprogligt udfordrede skolestartere, og i takt med at elevsammensætningen på byens skoler bliver mere blandet, forventes det, at endnu færre skoler vil blive udpeget som afgiverskoler fremadrettet.

Forvaltningen foreslår derfor, at den del af Københavnermodellen, der vedrører rådgivning af skolestartere udfases frem mod 2022, således at de sidste børn, der modtager rådgivning, vil være dem, der starter i skole i 2021.

Københavnermodellens rådgivning til skoleskiftere er en måde at kvalitetssikre skoleskift og forebygge, at der sker for mange skoleskift. Grebet er i dag det eneste, der retter sig mod mellemtrinnet og udskolingen, hvorfor det foreslås fastholdt.

Tingbjerg Skole – friholdelse fra Københavnermodellen

Tingbjerg Skole er den eneste skole i byen, som er fritaget fra københavnermodellen. Der er iværksat et større udviklingsarbejde for at løfte skolens faglige resultater, ligesom der i kraft af parallelsamfundslovgivningen arbejdes intensivt med sprogstimulering (bilag 3). Forvaltningen foreslår, at Tingbjerg Skole fortsat friholdes fra københavnermodellen frem mod dennes udfasning.

I Tingbjerg er der også iværksat et kvalitetsløft af klyngens dagtilbud, og skole og klynge arbejder på at løfte de lokale børns sproglige kompetencer og sikre sammenhæng i og samarbejde om sprogarbejdet på tværs.

Målrettet indsats i form af skolepartnerskaber ift. tosprogede skoleelever

Der er i dag fortsat et gab mellem et- og tosprogede elevers faglige resultater (jf. Kvalitetsrapport 2020 for folkeskoler i København). Forvaltningen foreslår derfor, at der afsættes en pulje på 3 mio. kroner til partnerskaber mellem skoler, der har mange tosprogede elever og en høj løfteevne og skoler, der har mange tosprogede elever og en lav løfteevne. Indsatsen er inspireret af London Challenge, peer-to-peer learning og udvalgets fokus på videndeling i strategien Vores børn – Fælles ansvar.

I praksis kan partnerskaberne have forskellig form, idet behovene fra skole til skole kan variere, men med midler til partnerskaber kan der sikres videndeling mellem skoler med henblik på at sikre, at alle skoler kan blive bedre til at løfte tosprogede elever fagligt. Partnerskaberne kan fx involvere strukturerede sparringsseancer mellem skoleledere, tværgående ledelses- og personalemøder, udlån af lærere med henblik på observation i undervisningen og konkret lærer-til-lærer feedback samt sparring i forhold til forældresamarbejde, -dialog mm.

Partnerskaberne foreslås finansieret ved at trække 3 mio. kr. ud af den samlede pulje af de nuværende tosprogsmidler. Det kan i forbindelse med kvalitetsrapporterne på skoleområdet afgøres, hvilke skoler, der skal have tildelt midler til at indgå i partnerskaber.

Inddragelse

Sagen er drøftet med forældreorganisationerne Skole og Forældre og Brug Folkeskolen samt de faglige organisationer KLF og SKK. Brug Folkeskolen oplever et fortsat behov for fordeling og efterspørger et øget fokus på fordeling i udskolingen. De giver desuden udtryk for, at en målrettet indsats i form af partnerskaber mellem skoler med henblik på at løfte tosprogede elever er en god idé. Skole og Forældre foreslår strukturelle greb såsom ændring af skoledistrikter og kvalitetsløft af skolerne frem for individuelle fordelingsgreb. De faglige organisationer KLF og SKK understreger behovet for tidlige sprogindsatser i dagtilbud, kvalitetsløft, kompetencer på skolerne samt en budgetmodel, der tilgodeser de faktiske udfordringer.

Økonomi

Hvis forslaget om at udfase rådgivning for skolestartere under Københavnermodellen godkendes, vil det frigive ca. 900.000 kr. årligt fra 2021 samt transportudgifter, der udfases trinvist over de næste 9 år.

Såfremt den målrettede indsats i form af skolepartnerskaber besluttes, reduceres den nuværende pulje af tosprogsmidler med 3 mio. kr. til finansiering af skolepartnerskabsindsatser. Hvis udvalget tiltræder indstillingen vedr. ny budgetmodel og tosprogsmidlerne erstattes af en pulje af socioøkonomiske midler, vil det være fra denne pulje, at midlerne til skolepartnerskaber skal hentes. Dette øger ikke den samlede ramme.

Indstillingen har herudover ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen tiltrædes, udfases københavnermodellens rådgivning til skolestartere frem mod 2022. De sidste børn, som modtager rådgivning, vil være dem, der skal starte i skole i 2021.

Hvis indstillingen tiltrædes, afsættes 3 mio. kr. til skolepartnerskaber og udvalget orienteres om fordelingen af midler til skolerne i forbindelse med sag om kvalitetsrapport.

Tobias Børner Stax                                           Mette Seneca Kløve