1. regnskabsprognose 2020

Se alle bilag

Med sagen om 1. regnskabsprognose skal udvalget tage stilling til forventningen til regnskabsresultat for 2020.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at udvalget godkender 1. regnskabsprognose for 2020,
at udvalget tager til efterretning, at der er gennemført tiltag for bedre prognosesikkerhed og budgetopfølgning i 2020,
at udvalget tager til efterretning, at arbejdet med indsatsplanen for inkluderende læringsmiljøer fortsætter med enkelte forsinkelser som følge af COVID-19.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal melde forventninger til det samlede regnskabsresultat til Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) i tre kvartalsvise regnskabsprognoser i henholdsvis maj, august og november. Nu fremlægges den 1. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2020. Forventningen er baseret på forbrug og aktiviteter i de første 3 måneder af året. I bilag 1 fremgår mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau, mens bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).

De kendte mindre- og merudgifter, som COVID-19 lukningen og den efterfølgende genåbning frem mod 10. maj medfører, skal ifølge bestillingen fra ØKF indgå i prognosen. BUF’s foreløbige forventede mindre- og merudgifter som følge af COVID-19 fremgår af bilag 3 og er angivet i bilag 2 under de enkelte bevillingsområder. Det gælder udelukkende udgifter, der strækker sig frem til næste fase i genåbningen d. 10. maj. Det faktiske udgiftsniveau kan forventes at blive langt højere og afhænger af hvor længe, der er skærpede krav fra sundhedsmyndighederne.

Der modtages i løbet af året midler fra finanslov 2020, der ikke indgår i denne prognose. Det skyldes, at de ikke er modtaget endnu ligesom betingelserne for anvendelsen af dem ikke er besluttet. Det gælder hhv. de 63,5 mio. kr. der modtages til ”Bedre Normeringer i Dagtilbud” og de 27,3 mio. kr. det forventes, der modtages til ”Løft af folkeskolen”. Det præcise beløb, der modtages til ”Løft af Folkeskolen” er endnu ikke besluttet, men hvis de fordeles efter den ofte anvendte fordelingsnøgle, hvor København får 10 pct., modtages omkring 27,3. mio. kr. Det udgør en usikkerhedsfaktor for prognosen for den decentrale opsparing.

Løsning

I tabel 1 nedenfor ses forventningen til det samlede resultat ved 1. prognose. Samlet set forventes et mindreforbrug på 36,0 mio. kr. i 2020. Heraf forventes 30,9 mio. kr. i decentral opsparing (skoler og institutioners opsparing), mens der forventes 5,2 mio. kr. i mindreforbrug på den ordinære drift.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2020

Decentral opsparing

Som det fremgår af tabel 1, er forventningen ved 1. prognose, at den decentrale opsparing udgør 30,9 mio. kr. ved udgangen af 2020. Den decentrale opsparing dækker over enheder med opsparing og enheder med gæld.

Ved regnskab 19 var resultatet på den decentrale opsparing overført til service på 69,4 mio. kr. (85,5 mio. kr. - 17,1 mio. kr. overført til anlæg). De 69,4 mio. kr. blev efter regnskabets lukning korrigeret med 12,9 mio. kr., så der i alt reelt var decentral opsparing på 82,3 mio. kr. fra 2019 (jf. bilag 1). Derudover er der i forbindelse med overførselssagen 2019-2020 indarbejdet en nedjustering af budgettet i 2020 på 40,0 mio. kr. på baggrund af den decentrale opsparing i 2019. De 40,0 mio. kr. er fordelt med 25,0 mio. kr. på dagtilbud og 15,0 mio. kr. på undervisning jf. tabel 2. Nedjusteringen af budgettet vil ikke påvirke institutionernes økonomi, da beløbet tilbageføres i 2021. Nedjusteringen er foretaget for at frigøre servicemåltal i 2020.

Som det fremgår af tabel 2 forventes samlet set et fald i den decentrale opsparing ift. regnskab 2019.

Tabel 2: Decentral opsparing 2019 og 2020

Som præsenteret ved regnskab 19 i marts, har forvaltningen igangsat en række initiativer for at styrke den økonomiske styringskæde fra decentralt til centralt niveau. Dette fokus fastholdes også i den kommende tid. Den store opgave med at sikre genåbningen af skoler og daginstitutioner betyder, at nogle af initiativerne bliver prioriteret frem for andre. Særligt opgaven med at synkronisere aktivitet og forbrug på specialområdet er prioriteret højt. Af bilag 5 fremgår detaljeret status på de enkelte initiativer.

På nuværende tidspunkt er der en række usikkerhedsfaktorer ifm. den decentrale opsparing. Heriblandt udgør mer- og mindreudgifterne som følge af COVID-19 en usikkerhedsfaktor. Yderlige må det forventes, at den sene udmøntning af de indledningsvist nævnte tilskud fra finanslov 2020 vedr. hhv. 63,3 mio. kr. til ”Bedre Normeringer i Dagtilbud" og de omkring 27,3 mio. kr. til ”Løft af Folkeskolen” vil påvirke resultatet på den decentrale opsparing.

Ordinær drift

Der er et forventet mindreforbrug på den ordinære drift på 5,2 mio. kr. inkl. de estimerede merudgifter ifm. COVID-19 på 70 mio. kr. og de estimerede mindreudgifter på 20 mio. kr., som beskrives særskilt i næste afsnit. Hvis ikke det var for disse udgifter ville mindreforbruget være på 55,2 mio. kr.

Tabel 3: Resultatet på ordinær drift

Det forventede mindreforbrug på 55,2 mio. kr. skyldes især:

Lavere aktivitet på dagtilbudsområdet, hvor der forventes færre børn på 0-5 års området, mens der omvendt forventes flere børn på fritids- og klubområdet end budgetteret. Pladsprisen på 0-5 års området er betydelig højere end pladsprisen på fritids- og klubområdet.
Mindreforbrug på køb og salg af pladser på 27,8 mio. kr. på specialområdet. Dette er primært på køb af dag- og døgnbehandlingspladser, hvor der forventes et mindreforbrug på ca. 20,0 mio. kr. Det skyldes, at det forventes, at flere elever fra døgnbehandling overgår til dagbehandlingstilbuddet, som er et billigere tilbud.

Tabel 4: Forventet aktivitetsafvigelse 2020

Økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19

Der er flere dele af BUF’s drift, der vil blive påvirket af COVID-19 situationen økonomisk. De foreløbigt estimerede merudgifter, som er taget med i prognosen, strækker sig udelukkende over opgjorte udgifter frem til 10. maj og vil være højere, hvis de skærpede retningslinjer strækker sig over en længere periode.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der vil være merudgifter på 70 mio. kr. og mindreudgifter på ca. 20 mio. kr. Både mer- og mindreudgifterne er ved 1. prognose opgjort under ordinær drift jf. tabel 3, idet det er muligt, at udgiftspresset håndteres særskilt ved OFS forhandlinger eller nationalt. Afhængigt af, hvordan udgiftspresset håndteres, kan mindreudgifterne dog påvirke den decentrale opsparing, da mindreforbruget vedrører decentrale udgifter til vikarer, el, forbrugsartikler m.v. Der følges op på dette ved 2. prognose.

Tabel 5 giver et overblik over, hvordan mer- og mindreudgifterne fordeler sig på de forskellige bevillingsområder. Udgifterne er uddybet i bilag 3.

Tabel 5. Overblik over forventede mindre- og merudgifter frem til 10. maj.

Status på specialområdet

Der er med budget 2020 tildelt 135,5 mio. kr. til at dække stigningen i andelen af børn, der er visiteret til specialundervisningstilbud og 34,3 mio. kr. i 2020 til en faglig indsatsplan, der skal bremse væksten i andelen af børn, der visiteres til specialtilbud. Som et led i denne indsatsplan afgives status på udviklingen i regnskabsprognoserne for budget 2020. Hensigten er, at udvalget kan følge med i udviklingen på specialområdet og evt. træffe beslutninger om korrigerende handlinger.

På baggrund af COVID-19 situationen har det endnu ikke være muligt at igangsætte alle de planlagte aktiviteter i indsatsplanen, der skulle bremse væksten i antallet af børn og unge, der visiteres til specialtilbud. Forvaltningen giver i bilag 5 og 6 status på i hvilken grad de forskellige indsatser fortsætter under den nuværende situation. Så snart det er muligt igangsættes alle indsatserne igen. Af bilag 5 fremgår status på den faglige indsatsplan og i bilag 6 ses en skematisk oversigt over i hvilken grad de forskellige initiativer i indsatsplanen er igangsat.

Af bilag 7 og 8 fremgår et overblik over hhv. forventningstal til aktiviteten på specialområdet og udviklingen i antal indstillinger, visitationer og klager på specialområdet. Der ses fortsat en stigning i aktiviteten på specialundervisning især inden for kategori 3 (børn med specifikke indlæringsvanskeligheder (ADHD) og gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme)). Kurven er dermed ikke knækket i 2020 ift. stigningen i andelen af børn, der visiteres til specialtilbud. Både aktivitetsudviklingen, og de specifikke indsatser under indsatsplanen, er påvirket af COVID-19 nedlukningen, og det skaber en vis usikkerhed ift. resultatet.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at budgettet er tilstrækkeligt til at håndtere antallet af specialbørn i indeværende år. Det skyldes, at den fortsatte stigning i aktiviteten på specialundervisning modsvares af fald i aktiviteten på andre områder herunder især af et stort mindreforbrug på køb/salgsområdet på 27,3 mio. kr. Forvaltningen vil følge udviklingen nøje i de fremadrettede prognoser, herunder konsekvenser for budget 2021.

Opfølgning og korrigerende handlinger

Der er et forventet mindreforbrug på 36,0 mio. kr. inklusiv den decentrale opsparing i 1. prognose, jf. tabel 1. Det er tidligt på året, og en række usikkerhedsfaktorer kan fortsat påvirke det endelige regnskabsresultat heriblandt især følgerne af COVID-19 situationen. Derudover er størstedelen af budgettet aktivitetsafhængigt, og derfor udgør ændringer i antal børn og pris pr. barn også den største usikkerhed. Ved 2. regnskabsprognose vil forvaltningen følge op på, hvorvidt der er brug for korrigerende handlinger ift. COVID-19 situationen.