Damhusengens Skole
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter redegørelsen vedr. Damhusengens Skole, jf. vedlagte bilag.
Problemstilling
På BUU-mødet den 16. januar 2019 godkendte udvalget et medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder en redegørelse for fremdriften i opbygningen af Damhusengens Skole. Redegørelsen skal behandles i udvalget i god tid inden overførselssagen og bl.a. have fokus på status vedr. opbygningen af skolen, herunder skolens økonomiske situation, forvaltningens understøttelse af skolen, det fremadrettede perspektiv mv.
Løsning
Vedlagt er forvaltningens redegørelse vedr. Damhusengens Skole.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Skoleledelsen, skolebestyrelsen og forvaltningen udarbejder en plan for den fortsatte udvikling af Damhusengens Skole, som fremlægges for udvalget i løbet af foråret 2019. Forvaltningen udarbejder et budgetnotat frem mod de politiske forhandlinger om overførselssagen 2018-19, hvor eventuel prioritering af økonomiske ressourcer til skolen kan finde sted.
Tobias Børner Stax / Mette Seneca Kløve