Forsøg med karakterfri skoler

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager forvaltningens orientering om omfang og anvendelse af karakterer og test og andre forhold vedrørende elevers trivsel til efterretning, jf. bilag 2
2. at udvalget drøfter forsøg med karakterfri skoler, herunder evt. ansøgning til undervisningsministeren om dispensation til at fravige folkeskolelovens bestemmelser om standpunktskarakterer og øvrige bestemmelser i tilknytning hertil (uddannelses-parathedsvurderingen og bestemmelser om optag på ungdomsuddannelser)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 20. september 2018 besluttet at udvalgshenvise et medlemsforslag fra SF om karakterfri skoler til Børne- og Ungdomsudvalget, jf. bilag 1.

Løsning

SF's medlemsforslag er motiveret af et ønske om sætte fokus på børn og unges psykiske sundhed og en styrkelse af deres trivsel og læring ved forsøg med karakterfri skoler. Det er intentionen med forslaget, at forsøget gennemføres på 10 folkeskoler, som ønsker at deltage i forsøget på frivillig basis over to skoleår. Forsøget omfatter elevgrupper startende i 8. klasse i skoleåret 2019/20.

Forsøget forudsætter fravigelse af folkeskoleloven, idet der i loven er fastsat krav om minimum to standpunktskarakterer på henholdsvis 8. og 9. klassetrin. Fravigelsen vil alene kunne ske efter folkeskolelovens § 55 om forsøg og udviklingsarbejde eller via udfordringsretten. Fravigelsen vil endvidere kræve særskilt håndtering og fravigelse fra bestemmelser om uddannelsesparathedsvurdering og bestemmelser om optag på ungdomsuddannelser. Som en del af forsøget opfordres skolerne til at udvikle formative evalueringer med feedback til eleverne om elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Intentionen om at fremme børn og unges psykiske sundhed og en styrkelse af deres trivsel og læring vil efter forvaltningens vurdering bedst kunne imødekommes ved at benytte en række forskellige greb. Disse greb, ud over de allerede nævnte i forbindelse med karakterfri skoler, kan blandt andet omfatte indsatser med fokus på læringsfællesskaber, imødegåelse af mobning, angst og mistrivsel hos børn og unge, øget elevinddragelse og -indflydelse, mere kvalificeret brug af hjemmearbejde (lektier mv.), læringssamtaler med fagligt udfordrede elever og deres forældre mv. Bredden af greb afspejler, at børn og unges udfordringer er forskellige og har forskellige årsager, sådan som det også ses gengivet i BUU's strategi: "Vores børn - fælles ansvar".

Desuden peger erfaringerne fra forvaltningens projekt "Arbejdspladsen i fokus" på, at lærere og elevers konfliktforståelse og kompetencer inden for konflikthåndtering samt det fysiske undervisningsmiljø, herunder forbedring af de akustiske forhold i undervisningsmiljøet, kan have væsentlig betydning for elevernes trivsel og læring.

Udviklingsprojekt på fem skoler i Aarhus Kommune om reduceret brug af karakterer

Fem skoler i Aarhus samarbejder om et projekt, som sætter fokus på reduceret brug af karakterer og på øget feed back til eleverne, ud fra intentionerne om at styrke børn og unges psykiske sundhed og en styrkelse af deres trivsel og læring. Projektet er tilrettelagt, så det ikke forudsætter dispensation fra folkeskoleloven. I en omtale af projektet skrev Aarhus Stiftstidende den 29. maj 2018: "Undervisningsminister Merete Riisager (LA) [….] afviser, at hun på nogen måde vil give dispensation fra årskarakterer og eksamenskarakterer."

En beskrivelse af Aarhus Kommunes projekt er vedlagt i bilag 3.

Økonomi

Karakterfri skoler medfører ikke merudgifter, men for at afdække hvilken betydning det har for elevernes læring, er der behov for en evaluering af forsøget. Formen for evaluering aftales i givet fald mellem de deltagende skoler og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Det må antages, at et forsøg, der forudsætter godkendelse af undervisningsministeren, vil have øget sandsynlighed for at blive imødekommet, jo mere robust evaluering af forsøget, der kan gennemføres, hvilket igen vil afhænge af den afsatte økonomiske ramme.

Økonomi i tilknytning til øvrige evt. initiativer mv. vil afhænge af en konkret vurdering.

Videre proces

Øvrig proces vil afhænge af udvalgets evt. beslutninger.

Tobias Børner Stax    /                       Mette Seneca Kløve

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Klaus Mygind (F) stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 2. at-punkt:

”At skoler, der vil eksperimentere med karakterfrihed, der kræver dispensation fra bekendtgørelser og lovgivning kan udarbejde ansøgning med hjælp fra forvaltningen”.

Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 1 medlem: F.

Imod stemte 9 medlemmer: A, C, O, V, Ø og Å.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.

Børne- og Ungdomsborgmesteren stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende 3. at-punkt:

”At alle skoler skal arbejde mod, at elever deltager i forløb om anti-mobning. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen arbejder med forløb om mobning.”

Knud Holt Nielsen (Ø) stillede følgende underændringsforslag til Børne- og Ungdomsborgmesterens ændringsforslag om tilføjelse af et 3. at-punkt:

"At alle skoler skal arbejde mod, at elever deltager i forløb om anti-mobning, og at lærere og skoleledere tilbydes et markant vidensløft, eksempelvis i form af efteruddannelse, om hvordan mobning opstår og hvordan det kan bringes til ophør igen. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen arbejder med forløb om mobning."

Underændringsforslaget blev godkendt, idet udvalget ønskede, at forvaltningen vender tilbage med afdækning af hvorledes skolernes videre arbejde med at styrke trivslen kan understøttes af en kompetenceudviklingsindsats i bred forstand. Børne- og Ungdomsborgmesterens ændringsforslag bortfaldt dermed.

Børne- og Ungdomsborgmesteren stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende 4. at-punkt:

”At alle skoler og lærere opfordres til at skrue ned for brug af løbende karakterer og op for feedback. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen har arbejdet med styrket feedback og færre løbende karakterer.”

Forslaget blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

Fort stemte 7 medlemmer: A, F, Ø og Å.

Imod stemte 3 medlemmer: C, O og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Børne- og Ungdomsborgmesteren stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende 5. at-punkt:

”At alle skoler opfordres til at indføre samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolerne arbejder med eleverne om deres trivsel og udvikling.”

Forslaget blev godkendt.

Børne- og Ungdomsborgmesteren stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende 6. at-punkt:

”At alle skoler i København skal arbejde med brug af mobiltelefoner og digitale hjælpemidler i undervisningen, samt med digital dannelse af eleverne. Skolerne skal tage stilling til, hvornår digitale hjælpemidler bruges aktivt i undervisningen, og hvornår det er støj til skade for læring og fordybelse, samt hvordan man med brug af mobiltelefon tager hensyn til de sociale fællesskaber. På skolerne besluttes principperne af skolebestyrelsen og skoleledelsen med inddragelse af lærere og elever.”

Forslaget blev godkendt.

Børne- og Ungdomsborgmesteren stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende 7. at-punkt:

”At alle skoler skal arbejde med at styrke inddragelse af eleverne i undervisningen og i udviklingen af skolerne. Hver skole skal rapportere på elevinddragelse og elevrådets virke i skolens kvalitetsrapport.”

Forslaget blev godkendt.

Udvalget godkendte, at der med indstillingen er gjort op med det udvalgshenviste medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

”Vi ser karakterer som et godt redskab og ønsker derfor ikke at skrue ned for antallet af løbende karakterer. Vi er dog meget optaget af en forbedring af samtaler og feedback med den enkelte elev. Derudover støtter vi også elementerne som skal imødegå mobning og øge den digitale dannelse”.

Socialdemokratiet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet tilsluttede sig:

”Flere børn føler sig pressede og trives ikke i skolen. Særligt pigerne i de ældste klasser har fået det sværere, viser forskningen. Derfor ønskes en indsats til at skabe bedre rammer for elevernes trivsel og større lyst til at gå i skole.

Indsatsen for styrket trivsel indeholder en række forslag og anbefalinger til de københavnske skoler. Forslagene er hentet med inspiration fra flere af de københavnske skolers egne erfaringer med at styrke trivslen blandt eleverne. Børn, der trives godt med deres kammerater, lærer bedre, for høj trivsel går hånd i hånd med gode faglige resultater. Folkeskolerne i København har forbedret de faglige resultater de senere år. Det er glædeligt og den indsats skal der ikke slækkes på, med trivselsindsatsen skal det sikres, at der ikke kun fokuseres på indholdet i undervisningen, men at der også er et skarpt blik på elevernes trivsel.

Det foreslås derfor, at alle klasser i de københavnske skoler gennemfører forløb imod mobning, og at eleverne inddrages i arbejdet mod mobning. Det er allerede et lovkrav for alle skoler at have en strategi imod mobning. Med forslaget sikres det, at alle klasser arbejder aktivt med skolens anti-mobbestrategi for at begrænse problemet til et minimum. Det er afgørende, at der tilbydes et markant vidensløft blandt lærere, skoleledere og skolebestyrelser om, hvordan mobning opstår og udvikler sig, hvordan man kan intervenere i forhold til mobning og hvordan det kan bringes til ophør. Nogle af de københavnske skoler bruger i dag undervisningsforløb om mobning, som blandt andet er udarbejdet i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Mary Fonden.

Herudover anbefales skolerne, at der skrues ned for antallet af karakterer til eleverne, og at der løbende bliver holdt feedback-samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling. Det sidstnævnte tiltag sker bl.a. med inspiration fra Strandvejsskolen på Østerbro, hvor både elever og lærere på skolen har været enormt glade for den type samtaler. Eleverne giver udtryk for, at det giver en meget større ro i hverdagen, når de har mulighed for at tale med en lærer om, hvad der optager dem og få uddybet, hvorfor de har fået netop den karakter for fx en dansk stil.

Elever, der deltager aktivt i fællesskabet og yder noget for hinanden, bliver gladere for at gå i skole. Derfor skal elevinddragelsen styrkes både i undervisningen og i elevrådsarbejdet på de københavnske folkeskoler. Gennem direkte opfølgning på tiltagene i de københavnske folkeskolers kvalitetsrapporter vil udvalget få et grundlag for at følge med i skolernes arbejde med feedback til eleverne, trivselssamtaler, digital dannelse, elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden og elevinddragelse. Kvalitetsrapporterne er skolernes rapportering på de politiske mål og resultater og udkommer hvert andet år.”