Helhedsløsning for skole- og institutionsstruktur i Tingbjerg
Helhedsløsning for skole- og institutionsstruktur i Tingbjerg
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 19. december 2007
5. Helhedsløsning for skole- og institutionsstruktur i Tingbjerg J.nr. 2007-104505
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til forslag til
helhedsløsning for skole- og institutionsstruktur i Tingbjerg på baggrund af
høringsprocessen.
INDSTILLING OG Beslutning
1. at udvalget godkender forslag til helhedsløsning for skole- og institutionsstruktur i Tingbjerg Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 19. december 2007 Indstillingen blev godkendt, idet udvalget desuden vedtog, at
forvaltningen fremlægger udmøntningen af organiseringen af fritids- og ungdomsklubtilbuddet
i Tingbjerg for udvalget samt, at der før sommerferien i 2008 fremlægges en
orientering for udvalget om, hvordan det går med helhedsplanen. A, B, D, F og Ø ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen:
"Vi kan tilslutte os indstillingen, da der er tale om en helhedsløsning for
Tingbjerg og ikke udelukkende en heldagsskole. Vi erfarer også, at både
lærere og pædagoger føler sig taget alvorligt i den sammenhæng. Der er
respekt omkring såvel fritidspædagogikken som lærerpæda-gogikken." |
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 28. november 2007 at sende forslag til en helhedsplan for skole- og institutionsstruktur i Tingbjerg i høring. Høringssvarene fremgår af bilag 4 og opsamlingen af høringssvar af bilag 3. Udvalget skal træffe beslutning om den fremtidige skole- og institutionsstruktur for de 6-17/23-årige børn og unge i Tingbjerg.
Løsning
Forvaltningen har i efteråret 2007 haft omfattende drøftelser med alle interessenter i Tingbjerg om en helhedsplan for børn og unge i området. Der foreligger positive høringssvar fra Tingbjerg Skole, Tingbjerg Fællesråd og Københavns Lærerforening. LFS påpeger nødvendigheden af at arbejde intenst med samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Børnehuset Grostedet, Tingbjergs kombinerede Institution samt BUPL udtrykker generel skepsis ved heldagsskoletanken. En række høringssvar fra forskellige personkredse omkring SBBU er kritiske over for den foreslåede helhedsløsning.
Forvaltningen har derfor i samarbejde med SBBU's chef foretaget 2 præciseringer
· der indgås driftsoverenskomst med Tingbjerg Fritidscenter (SBBU) om fritidshjemspladser til børn, som ikke går på heldagsskolen
· hvis fremmødet til det integrerede klubtilbud i væsentlig grad overstiger 210 i snit, vil forvaltningen orientere Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på en afklaring af, om der kan ydes en tillægsbevilling eller om klubtilbuddet må reduceres i tidsmæssig omfang
SBBU's chef har overfor forvaltningen bekræftet, at SBBU på ovennævnte præmisser kan anbefale, at der arbejdes videre på en samlet løsning og at det også vil være muligt at fastholde ét samlet dyrehold i Tingbjerg.
Forvaltningen anbefaler nedenstående løsning:
· en heldagsskole på Tingbjerg Skole efter samme pædagogiske, ledelsesmæssige og aftalemæssige principper som på de to øvrige heldagsskoler. Forslaget indebærer, at de eksisterende fritidshjem på Grostedet og Fritidshjemmet Tingbjerg integreres i heldagsskolen. Børn fra Tingbjerg Skole overføres fra Tingbjerg Fritidscenter (TFC) til heldagsskolen, men der indgås driftsoverenskomst med TFC om fritidshjem til børn, der ikke går på heldagsskolen. Fritids- og ungdomsklubtilbuddet i Tingbjerg er løsere tilknyttet heldagsskolen. Pædagogiske principper for heldagsskolen er vedlagt som bilag 2
· en gratis fritidspædagogisk løsning for alle børn og unge fra 10-17 år i Tingbjerg Skoles grunddistrikt. Tilbuddet rummer både traditionelle klubaktiviteter og opsøgende, 'matrikelløst' arbejde. Tilbuddet har åbent alle hverdage fra kl. 15 frem til kl. 22 og efter nærmere aftale også i weekenden. Fritids- og ungdomsklubtilbuddet organiseres og udføres af SBBU i tæt samarbejde med den ansvarlige distriktsadministration, som beskrevet i bilag 1. Tilbuddet koordineres med områdets øvrige tilbud til aldersgruppen i samarbejde med Tingbjerg 2010
Under forudsætning af udvalgets godkendelse starter indskrivningen til skole og fritidshjem i begyndelsen af januar 2008.
Forvaltningen er sammen med de lokale interessenter i gang med at afdække, hvorledes den eksisterende bygningsmasse i Tingbjerg bedst anvendes til pædagogiske og undervisningsmæssige forhold, herunder Grostedets normering på børnehavedelen samt Byggårdsstrædes evt. anvendelse som nødinstitution. Forvaltningen vender tilbage til udvalget med en særskilt indstilling herom.
Forvaltningen har indledt et samarbejde med Socialforvaltningen om at afsøge mulighederne i en mere vidtgående koordinering af det samlede børne- og ungdomsarbejde i Tingbjerg. Dette samarbejde vil forvaltningen søge også at inddrage Kultur- og Fritidsforvaltningen i. På baggrund af dette samarbejde fremlægger forvaltningen sine overvejelser for udvalget i foråret 2008.
Økonomi
Heldagsskolen i Tingbjerg og den samlede klubpædagogiske løsning i Tingbjerg afholdes inden for de ordinære budgetter for skole, fritidshjem og klubber i Tingbjerg samt FFA bevillingen til heldagsskole i Tingbjerg. I 2008 udgør FFA-bevillingen 6,4 mio. kr., i de efterfølgende år udgør FFA-bevillingen 10,4 mio. kr. Bortfald af forældrebetaling for fritidshjem og -klub medfører et indtægtstab på årligt 625.000 kr., som finansiere s af FFA-bevilllingen.
Ved vedtagelsen af Faglighed for Alle blev der afsat 6,8 mio. kr. til etablering af køkken/kantinefaciliteter på de tre heldagsskoler. Tingbjerg Skole er i forbindelse med Budget 2008 udset til at være en af Københavns 5 madskoler. Ved udmøntning af Budget 2008 vil disse bevillinger blive samtænkt.
Der er indgået en aftale mellem
Københavns Ejendomme, Økonomiforvaltningen samt
Videre
proces
Forvaltningen optager forhandlinger med SBBU om en samlet klubpædagogiske løsning inden for de politisk besluttede rammer.
I samarbejde med de faglige organisationer, de berørte institutioner samt Tingbjerg Skole udarbejder forvaltningen en plan for det pædagogiske personales involvering i heldagsskolen samt overflytning hertil. Pædagogisk personale, som ikke ønsker at indgå i heldagsskolen, vil få tilbud om lignende stillinger i andre dele af byen.
BILAG
1. Samlet fritidspædagogisk løsning for alle børn og unge i Tingbjerg Skoles grunddistrikt
2. Pædagogisk Grundlag for heldagsskolerne
3. Resume af høringssvar
4. Samtlige høringssvar