Høringssvar vedr. Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Økonomiudvalget

Problemstilling

På foranledning af BR-medlemsforslag fra Alternativet (maj 2018) og De Radikale (september 2018), er det vedtaget, at Københavns Kommune skal have sin første samlede mad- og måltidsstrategi. Den nye strategi skal samle indsatser om mad og måltider på tværs af forvaltningerne og være en løftestang i København Kommunes arbejde med overordnede mål, som relaterer sig til mad og måltider.

Strategien skal afdække, hvordan KK-finansieret køb af fødevarer og måltider i højere grad kan være indbydende og ernæringsrigtig, samtidig med, at kosten er klimaansvarlig.

På ØU's møde den 11. juni 2019 blev det besluttet at sende kommunens mad- og måltidsstrategi i intern høring til Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, inden den skal behandles i ØU og BR, hhv. den 13. august 2019 og den 22. august 2019.

Udkastet til en ny mad- og måltidsstrategi for Københavns Kommune er udarbejdet bl.a. på baggrund af drøftelser i et Advisory Board, som dækker forskellige faglige vinkler på fødevareområdet. Kultur- og Fritidsborgmesteren har været mødeleder for boardet, der har mødtes to gange for at diskutere visioner på området og kvalificere udkastet til mad- og måltidsstrategien.

Løsning

Strategien indeholder fem temaer, der konkretiseres i mål, der videre operationaliseres gennem tilhørende indsatser. Tema og mål er kort præsenteret herunder, den samlede strategi er vedlagt som bilag 1.

1. Ernæring og sundhed

• Der er færre under- og fejlernærede borgere i Københavns Kommune 

• Mad og måltider i Københavns Kommune bidrager til at mindske social ulighed i sundhed

• Omlægning til mere klimavenlige måltider gennemføres med udgangspunkt i de officielle anbefalinger og med hensyntagen til borgernes ernæringsmæssige behov

2. Velsmag, kvalitet og madglæde

• Måltiderne skal have høj kulinarisk kvalitet og nydes i gunstige rammer med godt værtskab. Det skal sikre tilfredshed og madglæde hos alle borgere, der spiser nogle eller alle deres måltider i regi af Københavns Kommune 

• Maden skal så vidt muligt produceres på de institutioner, skoler eller sociale tilbud, hvor borgerne bor eller opholder sig – det giver nærhed, sanseoplevelser, kvalitet og mulighed for deltagelse og indflydelse på måltider

3. Bæredygtige og klimaansvarlige måltider

• Måltider i Københavns Kommune skal være bæredygtige og klimavenlige. Som delmål vil vi  gennemføre en reduktion af klimaaftrykket på mindst 25% inden 2025*

• Københavns Kommunes køkkener bruger mindst 90% økologiske råvarer samlet (jf. eksisterende økologimålsætning), og Københavns Kommunes køkkener er endvidere registreret med Fødevarestyrelsens Økologiske Spisemærke i guld i 2025 med få undtagelser

• Københavns Kommune skal med ambitiøse klima- og miljømål være med til at vise vejen, og ændre den måde der produceres fødevarer på i dag i Danmark og resten af verden.

4. Stærke sociale fællesskaber, madkultur og maddannelse

• Der skal være gode fysiske og sociale rammer om mad og måltider og god tid til nydelse, deltagelse og samvær, så vi skaber givende og udviklende fællesskaber for alle borgere, der bruger Københavns tilbud og institutioner

• Børn i Københavns Kommunes folkeskoler og daginstitutioner involveres i aktiviteter og undervisning, der giver en bred og mangfoldig maddannelse – både i og uden for skole/institution

5. København som sund, grøn og vital madby

• København er en vital, stærk og differentieret madby, hvor der opdyrkes nye og inspirerende tiltag, der kan give gode madoplevelser for alle Københavnere og tilbyde nye løsninger på de udfordringer, der optager os

• København understøtter en bæredygtig madbranche i og omkring byen og en styrket sammenhæng mellem byens forbrug og oplandets produktion af bæredygtige fødevare.

Forslag til BUU's høringssvar (kursiv):

"Børne- og Ungdomsudvalget bakker op om visionen og strategiens rækkevidde, og bemærker at strategien er i god tråd med øvrige gældende kommunale politikker og strategier, FN’s verdensmål og C40 samarbejdet herunder BUU' s egen strategi Vores børn - fælles ansvar.  Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen har gennem mange år prioriteret og mad og måltider til byens børn og unge. I Børne- og Ungdomsforvaltningen er maden og måltiderne en  naturlig del af både omsorg og det pædagogiske virke, og mad- og måltidsstrategien bidrager til at fastholde det ambitiøse fokus på og udvikle maden og måltiderne i Københavns Kommune.

Børne- og Ungdomsudvalget lægger vægt på, at der er god balance mellem de forskellige temaer i strategien, og at det tydeligt fremgår, at det er en grundforudsætning, at mad og måltider handler om at styrke sundheden og trivslen for borgerne, at mindske den sociale ulighed i sundhed, samt at tilgodese borgere med særlige behov, som eksempelvis småbørn og ældre. For at sikre at sikre ejerskab, forankring og reel implementering af mad- og måltidstrategien er det vigtigt med en organisering af arbejdet på tværs af forvaltningerne.

Sundhed og ernæring

Indsatserne omkring at styrke skolemaden og at sikre gode måltider i fritidsinstitutioner kan bidrage til både øget sundhed og bedre maddannelse for børn, men mulighederne for at prioritere dette, skal ses i lyset af de øvrige økonomiske forhold, både driftsmæssigt og anlægsmæssigt, samt det aktuelle anlægsloft. 

Bæredygtige og klimavenlige måltider

Her er opstillet et mål om 25 % reduktion af klimaaftrykket af måltiderne inden 2025. Børne- og Ungdomsudvalget bemærker, at det bør fremgå tydeligt, at målet er for Københavns Kommune som helhed, og at udgangspunktet endnu ikke er kendt. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt målet er realistisk i forhold til de forskellige målgrupper.

Mål om lokale køkkener

Børne- og Ungdomsudvalget bakker op om, at maden skal produceres så tæt på brugerne som muligt og dette ligger i tråd med den hidtidige indsats på skoler og daginstitutioner. Indsatsen omkring at udbedre og vedligeholde køkkener kræver imidlertid både anlægsmidler og mulighed for at prioritere dette indenfor anlægsloftet. Det er derfor positivt, at det er tilføjet, at dette skal ske i takt med, at der kan afsættes ressourcer hertil.

Stærke sociale fællesskaber, madkultur og maddannelse

Børne- og Ungdomsudvalget bakker op om at børn og unge involveres i aktiviteter og undervisning, der giver en bred og mangfoldig maddannelse. Det sker igennem Madkundskab, hvor eleverne tilegner sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider. Derudover kan børn og unge opnå viden om mad- og maddannelse gennem forløb i Åben Skole, valgfag, på naturskolerne m.v.

Det fremgår af kommissoriet, at strategien kan medføre et finansieringsbehov, som kan spille ind til budgetforhandlingerne til Budget 2020. Dette bør ses i sammenhæng med midlerne i ’madkvalitetsaftalen’ og det kommende genudbud af denne, idet kontrakterne løber frem til medio 2020."

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Mad- og måltidsstrategien behandles i ØU og BR, hhv. den 13. august 2019 og den 22. august 2019.

Tobias Børner Stax                                                                       Mette Seneca Kløve