Strategi for øget chancelighed

Se alle bilag

I forlængelse af a) medlemsforslaget i BUU den 23. maj 2018 om bedre fordeling og fagligt løft af tosprogede i dagtilbud og folkeskoler samt b) beslutningen om, at udvikle en strategi for øget chancelighed - jf. BUU's strategi "Vores børn – fælles ansvar", skal der tages stilling til det videre arbejde om øget chancelighed.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter strategien for arbejdet med at skabe øget chancelighed

Problemstilling

På baggrund af medlemsforslaget stillet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti den 23. maj 2018 besluttede udvalget at udarbejde en strategi til bedre fordeling og fagligt løft af tosprogede børn og unge i dagtilbud og folkeskoler - og at afholde en temadrøftelse herom.

Der blev afholdt to temadrøftelser i efteråret 2018, hvor rammer, erfaringer og handlemuligheder til en mere ligelig fordeling samt fagligt løft af tosprogede børn og unge blev præsenteret. I forlængelse heraf blev der iværksat en dialogproces med inddragelse af forældre, organisationer, fagprofessionelle, ledere mv. jf. bilag 1.

Løsning

BUU vedtog den 16. januar 2019 strategien "Vores børn – fælles ansvar". Med den er det bl.a. målet, at karaktergabet mellem et- og to-sprogede elever ved folkeskolens afgangseksamen skal reduceres fra 1,7 karakterpoint til 1 karakterpoint. Karaktergabet er en afgørende udfordring for chanceligheden og det handler om at mindske betydningen af social og etnisk baggrund og gabet i de faglige resultater mellem et- og tosprogede elever.

Der er flere indikatorer på, at der er en positiv udvikling i gang, og at de eksisterende indsatser så småt begynder at virke. Eksempelvis fremgår det af Statusrapport 2019 for Politik for Udsatte Byområder (BUU-mødet den 22. maj 2019) at der er en positiv udvikling i gang på målene om, at der skal være færre børn med sproglige vanskeligheder i de udsatte byområder, og at flere børn i de udsatte byområder skal gå i dagtilbud.

Strategien vil derfor bygge videre på de mange indsatser, der allerede er i gang og have et særligt fokus på: at alle børn skal i dagtilbud (i de udsatte områder indskrives de 1-årige automatisk), at der arbejdes målrettet med sprog og med familierne i de første 1.000 dage af barnets liv, at byudvikling og kvalitetsudvikling er grebet til bedre resultater, at fagligheden løftes fx gennem kompetenceudvikling og faglige handleplaner. København er en blandet by, hvor børn og unge har forskellige ressourcemæssige, sociale, kulturelle og sproglige baggrunde. Der har igennem en årrække været et solidt politisk fokus på at skabe chancelighed for børn og unge i København. De seneste politisk vedtaget mål på området blev vedtaget af det daværende BUU i 2011 med ”Københavnermodellen for sprog og integration”:

Alle byens børn uanset etnisk og social baggrund opnår forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til arbejdsmarkedet.
Der skabes den bedst mulige fordeling af byens børn i daginstitutioner og skoler inden for de givne rammer med henblik på at fremme relationer mellem børn og deres forældre på tværs af etniske og sociale baggrunde for at styrke den sociale integration og skabe en tryg by præget af kendskab, forståelse og tolerance blandt byens borgere

Københavns Kommune har samtidig vedtaget en Integrationspolitik for 2019-22, hvor følgende mål findes på børne- og ungdomsområdet:

Færre børn med minoritetsbaggrund skal have sproglige udfordringer ved skolestart
Flere unge med minoritetsbaggrund skal gennemføre folkeskolen med et fagligt godt resultat
Flere unge med minoritetsbaggrund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Lignende mål, strategier og principper er vedtaget med kommuneplansstrategien, politik for udsatte byområder, pejlemærkerne for både dagtilbud og skole og naturligvis senest i BUU’s strategi. De forskellige politiske mål er beskrevet i bilag 4.

I forhold til integrationspolitikkens mål er udgangspunktet, at der i 2017 var 39 pct. af eleverne med ikkevestlig baggrund, der scorede under 15 ved sprogscreeningen i 0. klasse. 84 pct. af eleverne med ikkevestlig baggrund opnåede min. karakteren 2 i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøven i 2018 (opgjort for almenelever) og 85 pct. af eleverne med ikkevestlig baggrund er fastholdt i en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt folkeskole i 2017. Det er med andre ord en stor udfordring at skabe chancelighed for børn og unge med minoritetsbaggrund. Udviklingen i disse tal følges der op på årligt sammen med BIF, og der aflægges en status til udvalgene.

Der er samtidigt iværksat en lang række initiativer og indsatser med henblik på at styrke chanceligheden for særligt tosprogede børn og unge. Initiativer der både skal skabe mere blandede skoler og institutioner og styrke fagligheden og trivslen. De forskellige indsatser er beskrevet i bilag 2. Derudover er der samlet et overblik over politisk besluttede indsatser og initiativer som understøtter arbejdet, som fremgår af bilag 3.

Kort opsummering fra dialogprocessen

I dialogprocessen er der en række elementer der bliver lagt særligt vægt på, på tværs af de forskellige dialoger og interessenter:

De gode fortællinger om den lokale folkeskole er vigtige
Der er ikke én løsning på tværs af byen men flere
Relationskompetence og høje forventninger er afgørende
Et sammenhængende børne og ungeliv med en aktiv fritid
Fælles ansvar for de børn vi har
Tydelig ledelsesmæssigt fokus på høj faglighed og kvalitet
Byudvikling, samarbejde mellem skolerne og vidensdeling om hvad der virker

Strategi for øget chancelighed - sådan arbejder vi videre

Det er forvaltningens vurdering, at der med de politisk besluttede mål og konkrete indsatser er skabt et godt grundlag for det fortsatte arbejde med at styrke særligt skoler i områder med høj to-sprogsandel ift. at løfte det faglige niveau og blive mere attraktive, samt at sikre en mere ligelig fordeling af tosprogede børn og unge. BUU-strategiens fire greb om inddragelse, videndeling, kompetenceløft og forenkling bringes aktivt i spil med eksisterende og kommende indsatserne, der skal øge chancelighed. Der er allerede nu gode erfaringer med at inddrage elever og forældre aktivt igennem 50-dages samtaler på nogle skoler. Denne erfaring skal deles med endnu flere skoler.

Blandede dagtilbud og skoler

København er i gang med en omfattende byudvikling, som bl.a. skal bidrage til at skabe mere blandede boligområder, som dermed også vil smitte af på sammensætningen af børn i dagtilbud og skoler. Hertil besluttede BUU den 22. maj 2019 udmøntningen af lovgivningen om parallelsamfund, hvis intention bl.a. er at skabe større spredning og fordeling af børn i de udsatte boligområder, som traditionelt har mange tosprogede børn og unge. Der iværksættes en række konkrete nye tiltag som fx obligatoriske læringstilbud, øget brug af sprogtest og sprogindsats ved skolestart, sanktioner ved højt elevfravær mv., og der bliver i implementeringen heraf fokus på at inddrage viden og kompetenceudvikling, der understøtter opgaveløsningen.

Derudover arbejdes der løbende med at skabe blandede og attraktive skoler ved hjælp af de politisk besluttede greb, eksempelvis 21-reglen (jf. bilag 2, side 8), københavnermodellen, løbende justeringer af skoledistrikter, nye skolebyggerier mv. - og det er den 24. april 2019 besluttet i BUU, at der skal udarbejdes en analyse af modeller for en ny skolestruktur, som bl.a. kan understøtte og give fleksibilitet til i højre grad at samarbejde på tværs af skoler og institutioner.

Fagligt løft

Arbejdet med de faglige mål sker fortsat igennem tidlig indsats, eksempelvis med småbørnsløftet, hvor fokus er på at styrke børnenes sproglige og sociale kompetencer så tidligt som muligt. Med udmøntningen af lovgivningen om parallelsamfund bliver fokus på at få flere børn fra de udsatte byområder i dagtilbud intensiveret, og det sker ved en inddragelse af erfaringer fra fagprofessionelle, forældre mv.

Særligt i forhold til tosprogede børn, er det afgørende at sikre, at de opnår bedre sproglige forudsætninger for at deltage i undervisning og sociale sammenhænge i skolen. I folkeskolen er der derfor fortsat fokus på at få alle med bl.a. igennem styrket udskoling, fokus på sprog i alle fag og dansk som andet sprog. Et af de væsentligste greb hertil er eksempelvis at fortsætte den strategiske kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning på skoler og i institutionerne, med fokus på sprog. Høj faglighed og et tillidsfuldt forældresamarbejde er en forudsætning for at kunne fastholde både et- og tosprogede elever og forældre, og dermed for at kunne fastholde blandede skoler og institutioner. Det kræver dygtige og kompetente voksne og fokuserede ledere.

Der skal skabes gode rammer for at dele de bedste erfaringer og viden på tværs af skoler og daginstitutioner. Elever, forældre og lokalsamfund skal inddrages for at udvikle stærke lokale fællesskaber, og medarbejdere og ledere skal have de rette kompetencer.

Opfølgning

Opfølgningen på målene og indsatserne for øget chancelighed sker i faglighedsdrøftelserne om dagtilbud og folkeskolens resultater samt i kvalitetsrapporterne hvert andet år. Der følges årligt op på målene i Integrationspolitikken og Politik for udsatte byområder, som danner baggrund for den status, der drøftes i BIU og TMU, samt en status til BUU.