Kvalitetsrapport for dagtilbud 2019
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at udvalget drøfter kvalitetsrapport for dagtilbud 2019, jf. bilag 1
Problemstilling
Af Børne- og Ungdomsudvalgets strategi "Vores børn – fælles ansvar" fremgår det, at indsatsen for de mindste børn skal styrkes, så alle børn sikres en god start på livet, og at alle børn har ret til at gå i et højkvalitetsdagtilbud. Med strategien er der vedtaget to konkrete mål på 0-6-årsområdet: 1) Maksimalt 22 institutioner må have to eller flere i ”ny indsats” - dvs. røde - anmærkninger i tilsynet og 2) Alle institutioner skal som minimum have en andel på 66 pct. uddannede pædagoger.
Hvert andet år udarbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen en kvalitetsrapport for dagtilbud 0-6 år. Kvalitetsrapporten viser status for målene i BUU’s strategi og viser status på arbejdet med den pædagogiske kvalitet, som det blandt andet fremgår af resultaterne af det løbende pædagogiske tilsyn. De år der ikke udarbejdes en kvalitetsrapport, vil der være en faglighedsdrøftelse for dagtilbudsområdet i BUU, ligesom der er på skoleområdet.
De bagvedliggende data i kvalitetsrapporten bruges af lederne til at styrke arbejdet med kvalitet i dagligdagen i institutionen og til at følge med i den faglige kvalitet. Når den faglige kvalitet i en institution er udfordret, adresseres det i de løbende kvalitets- og supportsamtaler, eller i mere bekymrende tilfælde kan institutionen komme på en faglig handlingsplan eller skærpet tilsyn.
Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen om styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed (andetsteds på dette mødes dagsorden).
Løsning
Kvalitetsrapport for dagtilbud
Kvalitetsrapporten for 2019 viser overordnet en positiv udvikling for langt de fleste institutioner jf. bilag 1. Den positive udvikling ses i blandt andet i en del af de institutioner, som har deltaget i "Tidlig Indsats", hvor læringsmiljøet er løftet betragteligt. Fra 2017 til 2018 er vurderingen af læringsmiljøet blevet bedre indenfor alle de tre kategorier, der er målt på. Den positive udvikling ses også i tilsynet, hvor der på fire af pejlemærkerne er en fremgang i grønne vurderinger. Kvalitetsrapporten peger samtidig på en række udfordringer:
Der er store forskelle i sprogkompetencer ved skolestart: Det gælder især børn med ikke-vestlig baggrund. Resultaterne fra sprogvurderingerne for 0. klasse i 2018, viser at 11 % af børn med dansk baggrund scorer under 15, mens 48,4 % af børn med ikke vestlig baggrund scorer under 15 (Når man scorer under 15 betyder det, at man er sprogligt udfordret og har behov for en særlig og en fokuseret indsats).
Med overførselssagen 2018-19 er det vedtaget at kompetenceudviklingen for sprogindsatsen i dagtilbud skal omlægges med henblik på at styrke den lokale kapacitetsopbygning. Målet er at enhederne på sigt selv kan løfte og kontinuerligt arbejde med at udvikle sprogarbejdet i dagtilbud – i samspil med kolleger fra andre enheder. For at sikre, at enhederne på sigt selv kan løfte og kontinuerligt arbejde med at udvikle den sprogunderstøttende praksis, bliver der igangsat kompetenceudviklingsforløb for cirka 100 sprogpædagoger og sprogvejledere, som vil give dem praksiskompetencer til at sikre stærke sproglige læringsmiljøer. Der investeres desuden i frikøb af ledere og medarbejdere til udvikling af systematik i og redskaber til sprogarbejdet, udvikling af samarbejdsformer for videndeling, opfølgningsrutiner mm.
Der er kvalitetsforskelle i institutionerne på tværs af byen og internt i institutionerne: Tilsynsrapporterne viser, at der er fremgang i den pædagogiske kvalitet hos mange af de institutioner, der har de fleste og mest udsatte børn i København. Med de viser samtidig også, at der er store forskelle i kvaliteten på tværs af institutionerne, og internt i institutionerne på de enkelte enheder eller stuer.
Forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til, hvordan der mere systematisk følges op på tilsynet, samt at der bliver en styrket dialog om resultaterne fra tilsynet. Det fremgår af sagen om styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed andetsteds på dette mødes dagsorden. Forslaget vil blive suppleret med, at der laves en opsamling på institutionernes erfaringer med at styrke kvaliteten. Opsamlingen skal formidles og deles mellem institutioner, og medvirke til en øget videndeling om de gode erfaringer.
Desuden skal forældrenes rolle i arbejdet med at udvikle kvaliteten styrkes. Der er blevet udarbejdet en pjece til forældrene, som formidler gode erfaringer med at involvere forældre i kvalitetsudviklingen. Samtidig vil de årlige områdevise dialogmøder med forældrebestyrelser og forældreråd blive styrket og i højere grad handle om, hvordan forældrene kan gøre en forskel i institutionerne.
Der er for få uddannede pædagoger i daginstitutionerne: BUU har i strategien "Vores børn - fælles ansvar" fastsat et mål om minimum 66 pct. uddannede pædagoger i institutionerne. Andelen af uddannede pædagoger lå i 2017 på 56,5 pct.
Der er derfor – i regi af Småbørnsløftet - igangsat fem pilotforsøg i klynger og netværk, hvor man afprøver forskellige måder at forbedre rekrutteringen. Sideløbende med det arbejdes der med at styrke rekrutteringen bredt på dagtilbudsområdet. Der arbejdes med at klæde lederne på, så de bliver dygtigere i rekrutteringssituationen, og kan tiltrække og ansætte den rigtige kandidat. For eksempel kan lederne få sparring på et ansættelsesforløb – lige fra at udarbejde stillingsannoncen til sparring på selve ansættelsessamtalen og udvælgelse af kandidater. Ligeledes bliver der set på, hvordan fortællingen om institutionerne som arbejdsplads, kan blive stærkere og gennem en bedre branding tiltrække kvalificeret pædagogisk personale. Der er indledt et tæt partnerskab med professionsuddannelserne om et formaliseret og systematisk samarbejde ift. rekrutteringsindsatser - herunder en styrket praktik for studerende, og udvikling af en specialiseret pædagoguddannelse i udsatte byområder.
Institutioner, som har deltaget i "Tidlig Indsats", har løftet deres pædagogiske kvalitet: Institutioner som har været med i ”Tidlig Indsats” har udviklet en højere kvalitet, fordi de har fået skærpet deres blik for egen praksis ved hjælp af systematiske og kriteriebaserede observationer (KIDS). Statusrapporten for ”Tidlig indsats” viser at det har bidraget til at udvikle praksis og skabe kvalitet i læringsmiljøet, jf. aflæggerbordsmaterialet om tidlig indsats.
KIDS redskabet skal fremover være tilgængeligt for alle institutioner, ligesom der vil blive arbejdet med at skærpe det pædagogiske tilsyn yderligere ved at indarbejde elementer fra KIDS redskabet.
Stærk faglig ledelse er en forudsætning for høj kvalitet: Systematisk ledelse af forandringer funderet på data og fælles faglig viden er afsæt for en styrkelse af kvaliteten af den pædagogiske praksis. Lederne oplever, at klynger og netværk er blevet større, at de lovgivningsmæssige krav er øget, og forventningerne til den pædagogiske kvalitet er vokset, og der er ikke alle steder de fornødne kompetencer til at arbejde med kompleksiteten i opgaverne.
Derfor er der brug for støtte til ledelserne gennem uddannelse, som viser vej til faglig ledelse af høj kvalitet. Som leder i BUF er der løbende mulighed for kompetenceudvikling og ledelsesudvikling. For at se på mulighederne for et samlet ledelsesløft, er der i regi af Småbørnsløftet afsat midler til, at forvaltningen i samarbejde med institutionsledelserne kan kortlægge mulighederne for en ledelsesuddannelse på dagtilbudsområdet.
Institutioner på faglig handlingsplan
Siden januar 2019 er institutioner, som er vurderet til at være i negativ eller bekymrende udvikling, blevet omfattet af faglig handlingsplan. Når en institution bliver omfattet af en faglig handlingsplan, stilles der krav om, at institutionerne styrker og udvikler deres pædagogiske praksis og løfter kvaliteten i læringsmiljøet. Institutioner på faglig handlingsplan får tilbudt, at der tilknyttes en af områdes kompetencepædagoger. På nuværende tidspunkt er der ansat cirka 30 kompetencepædagoger i BUF (12,7 millioner årligt). Udover dette understøtter områdets tværfaglige supportfunktioner (tale/hørelære, støttepædagog mv.) institutioner på i deres arbejdet med handlingsplanen, der hvor der er behov. Ligeledes er der mulighed for kompetenceudvikling, ledersparring mv. for institutioner på handlingsplan.
I sagen om styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed foreslås det, at alle institutioner som har to eller flere røde anmærkninger i tilsynet, automatisk overgår til faglig handlingsplan, og at BUU fremover orienteres om, hvilke institutioner der er omfattet af faglig handlingsplan, to gange årligt.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I foråret 2020 vil BUU blive orienteret om den faglige kvalitet og udvikling i forbindelse med faglighedsdrøftelsen om dagtilbud. Næste kvalitetsrapport for dagtilbud vil blive udarbejdet i foråret 2021.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 19. juni 2019:
Kvalitetsrapport for dagtilbud 2019 blev drøftet.
Jakob Næsager (C) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen, hvilket Jens-Kristian Lütken (V) tilsluttede sig: "Institutioner med gule og røde anmærkninger bør have en hyppig opfølgning på handleplanerne, så der ikke er basis for røde anmærkninger i mange måneder. Vi finder det yderst kritisabelt, at der er institutioner med røde anmærkninger gennem flere år."