B-sag: Høringssvar vedrørende "Mere byggeri for pengene og smartere brug af m2"
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
-
at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Økonomiudvalget
Problemstilling
I budget 2019 blev budgetparterne enige om, at Økonomiforvaltningen (ØKF) i samarbejde med fagforvaltningerne skulle afdække måder, hvorpå kommunen kan optimere brugen af eksisterende og kommende kvadratmeter og bygge billigere. D. 14. maj blev Økonomiudvalget (ØU) forelagt resultaterne af arbejdet og besluttede at sende forslagene i høring i fagudvalgene. ØU besluttede samtidig, at forslaget om ophævelse af KKFO-base udgår af indstillingen.
Det er formålet med høringen, at Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal udpege relevante spor, der kan arbejdes videre med for at sikre mere byggeri for pengene, bedre kapacitetsudnyttelse og smartere brug af m2.
Løsning
Der er de kommende år behov for mange nye skolespor og daginstitutioner til en voksende by med ca. 10.000 nye indbyggere om året. Det giver en udfordring for kommunens anlægsbudgetter, og forvaltningen har med udgangspunkt i budgetparternes beslutning indgået i et samarbejde med ØKF om udarbejdelsen af de præsenterede greb til reducering af udbygningsbehovet. BUF har primært bidraget med at kvalificere forslagene, teoretiske beregninger, overordnede vurderinger af potentielle udfordringer samt viden og erfaringer med greb, der allerede er implementeret.
På den baggrund foreslås følgende som udvalgets høringssvar (kursiveret):
”BUU ser positivt på mulighederne for at reducere udbygningsbehovet ved øget udnyttelse og sambrug af kommunens bygninger. De lokale skoler er allerede et mødested for områdets borgere, foreninger og aktører til både private og offentlige arrangementer og den udvikling vil Børne- og Ungdomsudvalget gerne arbejde for at styrke og understøtte. De mange gode eksempler skal kommunen lære af og arbejde videre på at udbrede. Der arbejdes eksempelvis på den nye skole i Nordhavn med funktionsprogrammet for sammentænkning af bibliotek og pædagogiske læringscentre, som BUU og Kultur- og Fritidsforvaltningen vedtog i foråret 2019. Skolen på Hannemanns Allé i Ørestad er et eksempel på hvordan der i nye skoleprojekter arbejdes med en disponering af skolens arealer, så det er nemt for lokalområdet at anvende værksteder og fællesarealer. Synergieffekterne ved sammentænkning af 10. klasse med Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, kommer de forskellige brugergrupper til gode. Disse mange eksempler skal der høstes erfaringer af og de skal være med til at vise vejen for hvordan BUF kan arbejde endnu mere med samlokalisering og dobbeltanvendelse i et fælles ansvar med de andre fagforvaltninger.
Nedenfor gennemgås forslagene opdelt på ’greb, som BUU allerede arbejder med’, ’greb, som BUU ser potentialer i’ og ’greb, som BUU ikke kan anbefale at fortsætte med’.
Greb BUU allerede arbejder med
Et flertal af de foreslåede greb, involverer mere udnyttelse af skolernes kvadratmeter. Skolerne anvendes i dag til glæde for lokalområdet. 485 foreninger har eksempelvis i 2018 ansøgt om mulighed for anvendelse på 55 af de ca. 60 københavnske skoler. Den fælles anvendelse af kvadratmeter giver også nogle udfordringer, Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget i fællesskab arbejder på at løse. Det handler bl.a. om et ekstra pres på driften, erstatning af bortkomne redskaber, tilsyn af skolerne, at skolernes faciliteter disponeres hensigtsmæssigt i nye byggerier og at gamle låsesystemer udskiftes, så de kan anvendes af både skole, lokale og foreninger. BUU bemærker, at en øget samtænkning af funktioner kræver ekstra bevillinger og en holdbar driftsmodel, hvis de skal implementeres.
Greb BUU kan se potentialer i
BUU noterer, at der er et par greb, der vil have stor effekt på anlægsbehovet. Disse greb inkluderer bl.a. at undersøge potentialet i at optimere på klassedannelserne og større distrikter. Disse vil gennemgås nedenfor.
Ny skolestruktur
BUU besluttede d. 24. april at igangsætte en undersøgelse af potentialerne ved en ny skolestruktur. Potentialet ved en ny skolestruktur er gennem bedre klassedannelse at reducere antallet af klasser ved en anden fordeling af eleverne. En undersøgelse af mulighederne for en ny skolestruktur vil se på forskellene i skolernes kapacitetsudnyttelse. Der er stor forskel på klassekvotienten i byens skoler.
Udvalget har bedt om, at forvaltningen frem mod udvalgets budgetseminar i august 2019 udarbejder et beslutningsoplæg om en bedre klassedannelse gennem ny skolestruktur. I den forbindelse vil det blive undersøgt, hvordan en ny struktur kan give trygge rammer for de yngste elever samt inspirerende og varierede miljøer for de større elever.
Hovedformålet med en ny struktur er potentielt at reducere omkostningerne på skolerne, der kan frigive midler til effektiviseringer, samtidig med at vi holder fast i faglighed og trivsel og har blik for udfordringen ift. anlægsmåltal.
Fælles skoledistrikter
BUU kan se potentialet i forslaget om at implementere fælles skoledistrikter. Der er blandt andet lokalt i Ørestad et ønske om at sammenlægge skoledistrikterne i Ørestad, så de bedre kan fordele eleverne ved skolestart. Undervisningsministeriet har dog afvist alle tidligere ansøgninger fra Københavns Kommune med henvisning til princip om ligebehandling af borgere i kommunen, da forvaltningen ønskede at bruge modellen på Vesterbro og ikke i øvrige dele af byen. Forvaltningen følger tæt udviklingen i de andre kommuner, som har gennemført ændringer i sine distrikter. Senest har Gentofte Kommune i en årrække opereret med ét fælles skoledistrikt for samtlige kommunens skoler. For nyligt har Gentofte Kommune dog fået afslag fra Undervisningsministeriet på at fortsætte ordningen på grund af gældende lovgivning. BUU noterer derfor, at det er svært at se den generelle og varige løsning, da der kan opstå et akut kapacitetsbehov, hvis dispensationen opnås, men ikke fornyes årligt.
Aktivitetsbaseret arbejdsmiljø
BUF har været foregangsforvaltning i arbejdet med at implementere aktivitetsbaseret arbejdsmiljø. I dag er det allerede etableret i en række af de administrative enheder. Dette arbejde fortsætter, men den seneste trivselsmåling viser, at der også opleves nogle udfordringer, der fortsat arbejdes på at løse.
Greb BUU ikke kan anbefale
Der blev i 2014 udarbejdet en kapacitetsanalyse, som blev besluttet i Borgerrepræsentationen, hvori der blev forelagt en beslutning om at ophæve hjemklasseprincippet i udskoling og på mellemtrin. Forslaget om at ophæve hjemklasseprincippet på mellemtrin blev imidlertid forkastet, da der er et særligt hensyn at tage til de yngre elever, som har behov for større genkendelighed og forudsigelighed end de ældre elever. Dette hensyn er ikke blevet belyst nok i ØU's forslag ift. den mindre anlægsbesparelse, det ville give at reducere i arealkravet i Funktionsprogrammet for Skoler og KKFO. BUU kan derfor ikke anbefale at gå videre med grebet, da dette vil forudsætte en ophævelse af hjemklasseprincippet for mellemtrin."
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.Videre proces
Høringssvaret sendes til behandling i ØU med frist den 21. juni 2019. Den endelige indstilling forelægges ØU efterfølgende med henblik på, at forslagene kan indgå i drøftelserne om de konkrete anlægssager til budget 2020.
Tobias Børner Stax Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 19. juni 2019:
Indstillingen blev godkendt.