B-sag: Høringssvar til ny handleplan for psykisk sundhed 2019-23

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget har d. 2. maj 2019 godkendt at sende udkast til handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-23 i høring i fagudvalgene.

Udkastet til handleplan er vedlagt som bilag 1.

I handleplanen prioriteres børn og unges trivsel og psykiske sundhed, da andelen af børn og unge, der har det svært, er stigende. Af handleplanen fremgår det bl.a., at 5-10 % børn lider af angst, at en stigende andel børn har symptombelastning i form af fx ondt i hovedet og maven, og at 32 % af de 16-24-årige har et højt stressniveau.

Udkastet til handleplan er opdelt i fire spor, hvor især to af sporene er relevante for Børne- og Ungdomsudvalget:

- Spor 1: Fremme trivsel og psykisk sundhed blandt børn

- Spor 2: Fremme af unges selvværd, sociale kompetencer og trivsel

Udkastet til handleplan opridser en række eksisterende og nye initiativer, som skal prioriteres med handleplanen. Mange af de nye initiativer fokuserer især på at hjælpe børn, unge og deres familier, hvor barnet eller den unge har problemer med stress, angst og depression - og at forebygge, at børn og unge oplever den type problemer. En del af initiativerne forudsætter, at der afsættes nye midler til dem i kommunens budget. 

Den nye handleplan er en opfølgning på den tidligere handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-18. SUF har udarbejdet en status på den tidligere handleplan, der er vedlagt som bilag 2.  

Løsning

Mange københavnske børn og unge trives heldigvis godt i en hverdag med en god balance mellem udfordringer, læring og en tryg base i familie og institution eller skole. Samtidig er der en markant tendens til, at flere børn og unge trives dårligt psykisk. Udviklingen viser sig også i stigende udgifter på Børne- og Ungdomsforvaltningens specialområde. På landsplan oplever 20 pct. af de 11- 15 årige børn og unge tre eller flere tegn på daglig dårlig mental sundhed i form af, at de er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, er angste, føler sig uden for eller er pressede af skolearbejdet. Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 % af alle frafald på ungdomsuddannelser. Samtidig viser en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen fra februar 2018, at andelen af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst eller depression, er tredoblet de seneste ti år. Det er en landsdækkende tendens, der også vurderes at gøre sig gældende for de københavnske børn og unge. Samlet set er det derfor vigtigt, at der sættes markant ind overfor udfordringerne.

Børne- og Ungdomsudvalget har allerede fokus på udfordringerne. I udvalgets strategi "Vores børn - fælles ansvar" er det bl.a. ambitionen at gøre op med den stress og mistrivsel, som nogle unge oplever, så de er klædt på til at kunne træffe valg om deres uddannelse, job, partner og til at udforme deres egen selvforståelse og identitet. Det nødvendige afsæt til at træffe de valg grundlægges i barndommen, hvor også stærke og omsorgsfulde læringsmiljøer i højkvalitetsdaginstitutioner og -skoler spiller en vigtig rolle i at understøtte det og forebygge, at børn og unge kommer i mistrivsel. Mange af initiativerne i udkastet til handleplanen hænger godt sammen med ambitionerne i Børne- og Ungdomsudvalgets strategi.

Initiativerne spiller også godt sammen med en række af de initiativer, som udvalget allerede har besluttet. Det gælder eksempelvis trivselspakken, som udvalget besluttede d. 20. februar 2019. Her er der bl.a. fokus på, at alle klasser arbejder aktivt med skolens anti-mobbestrategi, og at der tilbydes et markant vidensløft blandt lærere, skoleledere og skolebestyrelser om mobning, og hvordan det kan forebygges. Vidensløftet kan med fordel tænkes sammen med den kompetenceudvikling af lærerne om tidlig opsporing af mistrivsel, som foreslås med handleplanen og også omhandle, hvordan man som lærer bedst understøtter barnet i læringsmiljøet. Med trivselspakken opfordrede udvalget samtidig til at skrue ned for antallet af karakterer til eleverne, og at der løbende bliver holdt feedback-samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling for også på den måde at skabe mindre stress og øge de unges faglige og sociale trivsel, som også er ambitionen med handleplanen.

Også på dagtilbudsområdet arbejdes der allerede med tidlig opsporing af mistrivsel. Modellen TOPI understøtter, at alle børn systematisk vurderes, og når et barn ikke trives, igangsættes en handleplan. Også her giver det god mening at styrke det pædagogiske personales kompetencer yderligere med handleplanen, herunder hvordan det pædagogiske personale bedst kan understøtte forebyggelse af mistrivsel gennem et godt læringsmiljø.

Endelig bygger udkastet til handleplan godt videre på den tidligere handleplan, hvor der fortsat arbejdes videre med en række af initiativerne på BUF's område, herunder den tidlige opsporing af spædbørn, der er i risiko for mistrivsel. I det nye udkast til handleplan tænkes initiativerne samtidig endnu  mere ind i institutioner og skolers kerneopgave, hvilket forvaltningen vurderer styrker handleplanen. Status på den tidligere handleplan er vedlagt som bilag 2.

Forvaltningen vurderer således samlet, at udkastet til handleplan for psykisk sundhed spiller godt sammen med udvalgets egen strategi og initiativer. Der skal dog også være en opmærksomhed på den konkrete varetagelse af opgaverne, når initiativerne skal udmøntes. Forvaltningen foreslår derfor følgende høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget (kursiveret): 

"Børne- og Ungdomsudvalget tilslutter sig udkastet til handleplan for psykisk sundhed 2019-23. Handleplanen er i god overensstemmelse med de ambitioner og mål, som udvalgets strategi ”Vores børn – fælles ansvar” opridser og med en række af de initiativer, som udvalget arbejder med. Det er vigtigt, at de nye initiativer i handleplanen i praksis foldes sådan ud, at de bedst muligt understøtter og spiller sammen med de initiativer, som udvalget allerede har igangsat, herunder trivselspakken på skoleområdet.

Når de konkrete initiativer i handleplanen skal udmøntes, er det samtidig vigtigt at være opmærksom på, at varetagelsen af opgaverne placeres det rigtige sted. Opgaverne for PPR med understøttelse af børn og unges psykiske trivsel sker således  i en faglig kontekst i institutioner og skoler og knyttet til opgaverne i bl.a. folkeskoleloven og dagtilbudsloven, mens egentlig behandling af eksempelvis angst, stress og depression skal ske indenfor børne- og ungepsykiatrien. Det skal således være et opmærksomhedspunkt, at der ikke sker en opgaveglidning, hvor psykiatriopgaver skubbes over i kommunerne som en reaktion på, at børne- og ungepsykiatrien er presset pga. besparelser og behandlings- og udredningsgarantien. Det er også vigtigt, fordi PPR i stigende grad skal indgå i det tidlige og forebyggende kommunale arbejde. Et stigende opgavepres i form af opgaver, der ikke er en kommunal forpligtelse, kan spænde ben for den indsats."

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Nye udgiftskrævende initiativer indeholdt i handleplanen skal løftes som budgetønsker til budgetforhandlingerne. 

Videre proces

Udvalgets høringssvar til udkastet til handleplan for bedre psykisk sundhed fremsendes efter udvalgsbehandlingen til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget bad i forbindelse med beslutningen om at sende udkastet til handleplan i høring om, at der laves en oversigt over indsatser til unge, som går på tværs af SUF, BUF og SOF, og at det beskrives hvordan indsatserne bedst kan sammentænkes. Forvaltningen forventer, at materialet lægges på aflæggerbordet til BUU-mødet d. 14. august 2019.

Tobias Børner Stax                                                                 /Mette Seneca Kløve