Præsentation af anbefalinger fra dialogproces omkring forældresamarbejde

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at igangsættelsen af indsatsen "Et løft til forældresamarbejdet i dagtilbud", godkendes.
2. at drøfte hvorvidt der ønskes udarbejdet et budgetnotat på den del af indsatsen, som kræver finansiering.
3. at forvaltningen vender tilbage til udvalget for så vidt angår afskaffelse af pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet 0-18 år.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har i sin strategi ’Vores Børn – Fælles Ansvar’ inddragelse som et af de centrale greb til forandring. Udvalget har ved flere lejligheder lagt vægt på at styrke åbenhed, tillid og forældresamarbejdet i daginstitutioner og har bl.a. holdt en række dialogmøder med forældreorganisationer og -bestyrelser om emnet.

Forvaltningen har på den baggrund og efter særligt ønske fra LFS ledersektion gennemført en dialogproces, hvor forældre, ledere, medarbejdere og eksperter har drøftet og peget på anbefalinger til at styrke forældresamarbejdet og forældreindflydelsen i råd og bestyrelser i dagtilbud. Processen blev gennemført virtuelt i løbet af februar 2021 og bestod af interviews, workshops og en rundbordssamtale med deltagerne.

BUU besluttede på sit møde den 20. januar 2021 i sagen om ’Implementering af initiativer som opfølgning på undersøgelser fra Intern Revision og Borgerrådgiveren’ at styrke forældrekommunikationen og inddragelsen, og at den netop gennemførte dialogproces skulle bidrage til det.

Løsning

I Børne- og Ungdomsforvaltningen er der høje ambitioner for både forældresamarbejdet og forældreindflydelsen.

Forskningen har gjort det klart, at det fremmer børns udvikling, trivsel og læring, når deres forældre aktivt involverer sig i børnenes dagligdag. Det er en forudsætning for forældrenes aktive deltagelse, at der er etableret et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem dem og dagtilbuddet.

Også i forældreråd og forældrebestyrelser er det afgørende, at der etableres et tillidsfuldt samarbejde, hvor der er klare rammer for dialogen og tydelighed omkring beslutningerne.

Ledere, medarbejdere, forældre og eksperter har i dialogprocessen givet deres bud på, hvordan forældresamarbejdet og forældreindflydelsen kan styrkes. Buddene er formuleret i 16 anbefalinger, jf. bilag 1. Anbefalingerne skal betragtes som en bruttoliste, hvor deltagerne i dialogprocessen hver især har peget på, hvad der er vigtigt for dem, og der er således ikke nødvendigvis enighed om alle anbefalingerne blandt deltagerne i dialogprocessen.

Et løft til forældresamarbejdet i dagtilbud

Forvaltningen foreslår på baggrund af anbefalingerne en samlet indsats for at løfte forældresamarbejdet i dagtilbud med 3 indsatsområder, jf. bilag 2:

1: ’Styrke det brede forældresamarbejde’:

Det brede forældresamarbejde skal styrkes ved at tydeliggøre rammerne, roller og ansvar i samarbejdet. Det skal være tydeligt, hvad formålet med forældresamarbejdet er, sådan at lederne og medarbejderne står på et stærkt fundament, når de skal udvikle og drive forældresamarbejdet ude i institutionerne.

Der iværksættes:

• En mindre kortlægning af forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet
• Ny temaside på kk.dk om forældresamarbejde
• Dialogproces med de faglige organisationer og KFO, som skal give input til, hvordan pejlemærket om forældrepartnerskab kan erstattes af emnerne i den styrkede pædagogiske læreplan, og hvad der i øvrigt kan udgøre rammen om forældresamarbejde i dagtilbud i København (se også afsnit nedenfor om pejlemærkerne).
• En opdateret refleksionsguide til institutionernes arbejde med forældresamarbejde.
• En visuel oversigt over roller, ansvar, rettigheder og pligter for hhv. forældre, medarbejdere og ledelse i forældresamarbejdet
• Velkomstbrev til alle nye forældre.

2 ’Styrke samarbejdet i råd og bestyrelser’

Det er i forældreråd og bestyrelser, der er mulighed for en tydelig dialog mellem ledelse og forældre om kvaliteten og om institutionens dagligdag og samtidig mulighed for at tage beslutninger, som sætter retning for dagtilbuddene. Hvis det skal være mere attraktivt for forældre at blive valgt ind i råd og bestyrelser, skal det være tydeligere og lettere at forstå, hvilke kompetencer og muligheder, der er i råd og bestyrelser.

Der iværksættes:

• Systematisk opfølgning på, om klyngebestyrelsen får udarbejdet principper.
• Styrkelse af dialogmøder for forældrebestyrelser i området og med BUU
• Forvaltningens eksisterende pjecer og redskaber til arbejdet i råd og bestyrelser fra 2016 revideres med bl.a. en skabelon til, hvad der kan drøftes på bestyrelses- og rådsmøder og eksempler på det.
• Ny temaside på kk.dk om arbejdet i råd og bestyrelser

3 ’Understøtte ledere og medarbejdere i forældresamarbejde’

Lederne og medarbejdere i dialogprocessen efterlyser bedre understøttelse af deres samarbejde med forældre og let adgang til kompetenceudvikling, viden og sparring i forhold til forældresamarbejde. Det gælder både i forhold til gode, daglige samarbejde og når der opstår konflikter.

Der iværksættes:

• Fokus på forældresamarbejde i den kommende ledelsesuddannelse for dagtilbudsledere.
• Procedurer for håndtering af større konflikter i samarbejdet mellem ledere og forældre.
• 2 årlige videnssaloner om forældresamarbejde med mulighed for at udveksle erfaringer mellem institutionerne.

De ovenstående indsatser dækker de emner, der er berørt i anbefalingerne, men er nogle steder tilpasset, så de kan løftes indenfor forvaltningens eksisterende ramme, og sættes i gang indenfor det næste halve år.

Behov for yderligere finansiering af indsatsen

En række af anbefalingerne forudsætter yderligere finansiering, hvis de skal gennemføres i fuld skala. Det drejer sig om:

• Større kortlægning af forældresamarbejdet set fra forældrenes perspektiv
• Velkomst til nye råds- og bestyrelsesmedlemmer
• Selvstændig portal/online univers om arbejdet i forældreråd og forældrebestyrelser
• Kampagne, som skal skabe fokus og opmærksomhed omkring klyngebestyrelsen
• Kurset ’Styrket borgerkontakt’ videreudvikles til at handle om styrket forældrekontakt/samarbejde
• Lettere adgang for ledere til rådgivning og sparring, når de står i en eskalerende konflikt
• Et ’Kommunikations-kit’ målrettet ledere

Hvis udvalget ønsker det, udarbejder forvaltningen et budgetnotat på indsatserne. Det er forvaltningens vurdering, at det vil koste ca. 2,5 mio. kr. i 2022.

Særligt om pejlemærker for pædagogisk kvalitet i København

Dialogprocessen har sat fokus på, at Københavns Kommunes pejlemærker for pædagogisk kvalitet har udspillet sin rolle. Pejlemærkerne blev politisk vedtaget i 2012, og har fungeret som rygraden i bl.a. tilsynet, samtidig med at de har været rammen om det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. I 2018 kom den styrkede pædagogiske læreplan, som indeholder en lang række af de samme tematikker, som pejlemærkerne gør. Med den nye læreplan var det intentionen, at den fremadrettet var den eneste ramme for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

Forvaltningen foreslår derfor, at vende tilbage til udvalget om hvordan pejlemærkerne kan erstattes af læreplanstemaerne i efteråret 2021.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De faglige organisationer og KFO inddrages i arbejdet med udmøntningen af anbefalingerne mv.

Forvaltningen udarbejder et budgetnotat på anden del af indsatsen ’Et løft til forældresamarbejde i dagtilbud’, hvis udvalget ønsker det.

BUU vil få forelagt et forslag til afskaffelse af pejlemærker i efteråret 2021.