1. regnskabsprognose 2021
Med sagen om 1. regnskabsprognose skal udvalget tage stilling til forventningen til regnskabsresultat for 2021.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender 1. regnskabsprognose for 2021.
- at udvalget tager til efterretning, at forvaltningen styrker fokus på rekrutteringsudfordringen vedr. pædagoger på dagtilbudsområdet med henblik på fuld decentral anvendelse af statslige og kommunale midler til minimumsnormeringer, jf. bilag 5.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal melde forventninger til det samlede regnskabsresultat til Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) i tre kvartalsvise regnskabsprognoser i henholdsvis maj, august og november. Nu fremlægges den 1. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2021. Forventningen er baseret på forbrug og aktiviteter i de første 3 måneder af året. I bilag 1 fremgår mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau, mens bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).
COVID-19 situationen påvirker ligesom i 2020 forvaltningens drift på samtlige bevillingsområder. 1. prognose er i høj grad påvirket af dette. De kendte mindre- og merudgifter som følge af COVID-19 indgår i prognosen og er uddybet i bilag 2.
Med indstillingen er der samtidigt en status på specialområdet. Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 18. december 2019 ifm. principperne for styring og opfølgning af specialundervisningsområdet, at der skal udarbejdes kvartalsvise opfølgninger om antal indstillinger, visitationer og klager på specialområdet. Opgørelsen forelægges udvalget ifm. regnskabsprognoserne og ved regnskabet i marts.
Løsning
I tabel 1 nedenfor ses forventningen til det samlede resultat ved 1. prognose. Samlet set forventes et merforbrug på 83,9 mio. kr. i 2021. Heraf udgør COVID-19 udgifter 149,6 mio. kr., og forventningen til resultatet ex. COVID-19 er derfor et mindreforbrug på 65,7 mio. kr. Heraf forventes 79,5 mio. kr. i decentral opsparing (skoler og institutioners opsparing), mens der forventes 13,8 mio. kr. i merforbrug på den ordinære drift ex. COVID-19. Forvaltningens samlede vurdering af resultatet ekskl. COVID-19 er, at det er et budget i balance.
Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2021
Forudsætninger og usikkerheder
Det forventede korrigerede budget er inkl. alle kendte ændringer herunder den demografiske efterregulering og midler fra overførselssagen 2020-2021. Derudover er det inkl. nationale midler til trivsel, minimumsnormeringer og til løft af folkeskolen.
Med finanslovsaftalen for 2021 modtager København 21,8 mio. kr. yderligere fra staten til bedre normeringer i dagtilbud ift. det, der var forventet med vedtagelsen af budget 2021 (inkl. midler til udgifter til privat pasning). Der er derfor i alt 197,4 mio. kr. til at forbedre normeringerne i 2021 fordelt med 97,9 i statslige midler og 99,4 i kommunal medfinansiering. Det er forudsat her i 1. prognose, at de decentrale enheder bruger alle de tildelte midler til minimumsnormeringer. Samtidig er der fortsat rekrutteringsproblemer i byens daginstitutioner. Der er derfor behov for stort fokus på rekruttering af pædagoger og anvendelse af midlerne til normeringer på institutionerne. Forvaltningen har igangsat en række indsatser for at tiltrække flere pædagoger, uddanne flere pædagoger og få flere pædagoger op på fuld tid. Indsatserne er nærmere beskrevet i bilag 5, og består bl.a. af øget oplysning om pædagogfagligheden gennem dagtilbudskampagnen ”high five”, øget optag på meritpædagoguddannelsen samt fokus på god modtagelse og fastholdelse af nye medarbejdere, når de er blevet ansat.
Det er tidligt på året, og en række usikkerhedsfaktorer kan fortsat påvirke det endelige regnskabsresultat heriblandt især følgerne af COVID-19 situationen og myndighedernes anbefalinger i resten af 2021. Derudover er størstedelen af budgettet aktivitetsafhængigt, og derfor udgør ændringer i antal børn og pris pr. barn også den største usikkerhed.
I overførselssagen 2020-2021 blev der truffet beslutning om, at der i forbindelse med 2. prognose skal foretages dækning af forvaltningernes udgifter til COVID-19. En proces som også afventer økonomiaftalen for 2022, hvor KL og regeringen igen skal drøfte kommunernes COVID-19-kompensation. Hvis forvaltningen modtager fuld kompensation for de centrale COVID-19 udgifter på 149,6 mio. kr., medfører det et forventet regnskabsresultat på 65,7 mio. kr., jf. tabel 1.
Økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19
COVID-19 har haft økonomiske konsekvenser for alle enheder i BUF. Det er i øjeblikket forventningen, at der vil være merudgifter på omkring 171,1 mio. kr. i 2021, hvor 149,6 mio. kr. er centrale udgifter og 21,5 mio. kr. er decentrale udgifter.
De centrale udgifter dækker blandt andet over udgifter til test, rengøring og hygiejne. Udover disse centrale udgifter kan der på de enkelte skoler og daginstitutioner være udgifter i relation til COVID-19 især til vikarer til dækning af test i arbejdstiden og sygefravær som følge af COVID-19.
Tabel 2 giver et overblik over, hvordan merudgifterne fordeler sig på de forskellige bevillingsområder. Udgifterne er uddybet i bilag 1. Det er tidligt på året, og det er fortsat usikkert, hvor mange udgifter der præcist vil være, og der vil komme en opdateret status på COVID-19 udgifterne ifm. 2. prognose.
Tabel 2. Overblik over forventede COVID-19 udgifter
Decentral opsparing
Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede opsparing og gæld. Som det fremgår af tabel 1, er forventningen ved 1. prognose, at den decentrale opsparing udgør 79,5 mio. kr. ved udgangen af 2021.
Ved regnskab 20 var resultatet på den decentrale opsparing overført til service på 103,4 mio. kr. efter COVID-19 omfordelingen (jf. BUU 10. marts). Som det fremgår af tabel 3, forventes samlet set et fald i den decentrale opsparing ift. regnskab 2020. De 79,5 mio. kr. svarer dog til det niveau den decentrale opsparing har ligget på i 2018 og 2019.
I forbindelse med 2. prognose vil der komme en status på decentrale COVID-19 mer- og mindreudgifter, og forvaltningen vil løbende følge udviklingen.
Tabel 3: Decentral opsparing 2020 og 2021
|
Bevillingsområde |
Regnskab 2020 overført |
Enhedernes prognoseresultat - |
COVID-19 udgifter |
1. prognose resultat |
|
Dagtilbud |
61,0 |
60,5 |
21,0 |
39,5 |
|
Specialdagtilbud |
1,8 |
6,9 |
1,7 |
5,2 |
|
Undervisning |
35,4 |
25,4 |
- 2,6 |
28,0 |
|
Specialundervisning |
4,5 |
6,9 |
1,4 |
5,5 |
|
Sundhed |
0,7 |
1,3 |
0,0 |
1,3 |
|
I alt |
103,4 |
101,0 |
21,5 |
79,5 |
Ordinær drift
Der er et forventet merforbrug på den ordinære drift på 163,4 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt forvaltningens ekstraordinære udgifter til COVID-19 på 149,6 mio. kr., hvormed der er et merforbrug på den ordinære drift på 13,8 mio. kr. ekskl. COVID-19.
De 13,8 mio. kr. fordeler sig med merforbrug på hhv. 1,2 mio. kr. på sundhed, 2,1 mio. kr. på administration, 1,9 mio. kr. på undervisning, 9,2 på specialundervisning og 3,4 på specialdagtilbud, mens der er mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på dagtilbud. De fleste bevillingsområder går dermed i balance.
På dagtilbud forklares de 4,0 mio. kr. i mindreforbrug hovedsageligt af et fald i aktivitet på egne tilbud og af et forventet mindreforbrug på PAU og praktikanter grundet lavere antal end forventet. Samtidig fastholdes niveauet for aktivitet i privat pasning, hvor der fortsat er flere børn i privat pasning end budgetteret. På undervisning skyldes merforbruget hovedsageligt et stigende antal elever i folkeskolerne, som medfører et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr., da den årlige kompensation for de stigende dækningsgrader i folkeskolen sker bagudrettet ifm. budgetforhandlingerne. Merforbruget modsvares af bl.a. mindreforbrug på puljer. Specialområdet forklares særskilt i næste afsnit.
Der er stadig mange forhold, der kan rykke ved resultatet i løbet af året. Udover COVID-19 situationen kan mindre ændringer i aktiviteten ændre resultatet. Det er forvaltningens erfaring, at der i løbet af året vil komme mindreforbrug på blandt andet centrale puljer. De 13,8 mio. kr. på ordinær drift kan derfor anses for at være i balance og forvaltningen vurderer ikke, at der er behov for korrigerende handlinger. Forvaltningen vil følge udviklingen frem mod 2. prognose.
Status på specialområdet
Der er med budget 2020 tildelt 135,5 mio. kr. til at dække stigningen i andelen af børn, der er visiteret til specialundervisningstilbud og 34,3 mio. kr. i 2020 til en faglig indsatsplan, der skal bremse væksten i andelen af børn, der visiteres til specialtilbud. Som et led i denne indsatsplan afgives status på udviklingen i regnskabsprognoserne. Hensigten er, at udvalget kan følge med i udviklingen på specialområdet og evt. træffe beslutninger om korrigerende handlinger.
Af bilag 3 og 4 fremgår hhv. et overblik over forventningstal til aktiviteten på specialområdet og et overblik over udviklingen i antal indstillinger og optagne på specialområdet. Af bilag 3 fremgår, at det ved 1. prognose estimeres, at forventningstallet 2021 vil blive overskredet med ca. 214 elever svarende til 9,3 pct. Overskridelsen er et udtryk for, hvor mange flere elever der forventes at gå i specialtilbud pr. 5. september 2021 i forhold til niveauet fra 2019 (jf. BUU-målsætningen om, at andelen af elever i specialtilbud ikke skal overskride niveauet fra 2019). Væksten i antallet af specialelever fra 2020 til 2021 er dog aftaget i sammenligning med udviklingen i 2018-20.
Der skal tages en række forbehold for forventningstallene ved 1. prognose idet april-visitationen ikke er afsluttet, ligesom antallet af afgange fra 0.–8. klasse over sommerferien, dvs. afgange ud over afgangsklasserne, pt. er ukendte.
Det forventede regnskabsresultat på det samlede specialundervisningsområde eksklusiv COVID-19 er et merforbrug på 3,7 mio. kr., mens der forventes mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på specialdagtilbud. Merforbruget består primært af vækst i de dyre pladstilbud især kategori 3 børn (børn med funktionsnedsættelser, herunder autisme, ADHD og bevægelseshandicap) og kategori 4 børn (Elever med udviklings-hæmning). Stigningen i kategori 3 og 4 tilbud modsvares dog af fald i kategori 1 (lettere generelle indlæringsvanskeligheder) og kategori 2 (læse/sprogvanskeligheder) samt fald i aktivitet på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).
Forvaltningen følger udviklingen tæt og vil ved 2. prognose følge op på, om der er behov for tiltag for at rette op på udviklingen. Hvis der bliver behov for kompenserende besparelser til at håndtere merudgifter på specialområdet skal de findes ved, at alle enheder på undervisnings- og specialundervisningsrammen reduceres med deres relative andel jf. princippet for håndtering af et eventuelt merforbrug på specialundervisningsrammen besluttet på BUU 18.12.2019.
Økonomi
Sagen om bevillingsmæssige ændringer som følge af 1. regnskabsprognose behandles også på dette møde.
Videre proces
Det forventede regnskab pr. april 2021 for hele kommunen fremlægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Den 11.8.2021 skal Børne og Ungdomsudvalget tage stilling til 2. regnskabsprognose for 2021.
Tobias Børner Stax / Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 19. maj 2021:
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.
Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.