Mødedato: 19.05.2021, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, Festsalen

B-sag: 2. anlægsoversigt 2021

Se alle bilag

Der skal tages stilling til anlægsbudgettet for 2021 og 2022, herunder overholdelse af måltal.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender forvaltningens forslag til ændringer i anlægsbudgetterne i 2021 og 2022 og dermed overholdelse af måltallet for 2021 og 2022.

Problemstilling

Københavns Kommunes ramme for service og bruttoanlæg fastlægges ud fra økonomiaftalerne mellem regeringen og KL og den faseopdelte budgetproces mellem kommunerne. Som følge af Covid-19 blev anlægsloftet for 2020 ophævet. Københavns Kommunes måltal i 2021 er på knap 4,9 mia. kr., hvoraf BUU’s måltal udgør 276,7 mio. kr.

Kommunernes anlægsramme for 2022 aftales i juni 2021. Der tages stilling til Københavns Kommunes anlægsstyring og anlægsmåltal for 2022 i august forud for budgetforhandlingerne, når indholdet af økonomiaftalen for 2022 kendes. BUU’s foreløbige måltal i 2022 er 391,3 mio. kr. Da måltallet for 2022 blev fastsat i Økonomiudvalget d. 26. januar 2021, forventede Økonomiforvaltningen, at det realistiske eksekveringsniveau ville komme til at ligge under måltallet.

Der er behov for at ændre periodiseringen af anlægsbudget for 2021 og 2022, så midlerne følger den forventede fremdrift i projekterne. Den nye periodisering giver mulighed for, at overskydende anlægsmåltal kan anvendes af andre forvaltninger.

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUF) anlægsbudget vedrører primært monteringsmidler og lignende, som afhænger af projekter i Byggeri København (ByK) og Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID), idet midlerne som udgangspunkt først kan bruges fra det år, hvor nye skoler og daginstitutioner ibrugtages. 

Forslag til ændringer i anlægsbudgettet i BUU i 2021-2025 fremgår af tabel 1 herunder. I bilag 1 fremgår ændringerne i flere detaljer.

Tabel 1. Ændringer i anlægsbudget i BUF i 2021-2025, 1.000 kr.

2021

2022

2023

2024

2025

Anlægsbudget inden ændringer

271.993

367.089

268.901

204.427

42.227

Ændringer ifm. 2. anlægsoversigt

3.139

-87.161

19.860

30.386

33.732

Anlægsbudget efter 2. anlægsoversigt

275.132

279.928

288.761

234.813

75.958

Foreløbigt måltal

276.700

391.300

Forskel mellem måltal og budget

1.568

111.372

Forvaltningen foreslår ændringer for i alt 3,1 mio. kr. og 87,2 mio. kr. i hhv. 2021 og 2022, så periodiseringen af anlægsbudgettet følger den forventede eksekveringstakt. I 2023-2025 stiger anlægsbudgettet som følge af ændringerne.

Forslaget indebærer, at anlægsbudgettet i 2021 vil ligge ca. 1,6 mio. kr. under det foreløbige måltal, som dermed forventes at blive overholdt. Efter ændringerne vil anlægsbudgettet i 2022 være ca. 111 mio. kr. lavere end det foreløbige måltal. Forskellen skyldes hovedsageligt, at der i tidligere års anlægsoversigter er blevet placeret midler i 2022, der nu forventes at blive brugt på et senere tidspunkt. Den nye periodisering er dermed mere retvisende ift. det forventede forbrug.

Der flyttes bl.a. monteringsmidler til ikke opstartede og nyligt genoptagne projekter til etablering af fritidstilbud samt anlægsmidler til 150 nye specialklubpladser, hvoraf en del af midlerne forventes at blive anvendt i Urbanplanen. Der flyttes også ca. 20 mio. kr. fra anlægspuljen til ny daginstitutionskapacitet fra budget 2016, der forventes at indgå i finansiering af en ny daginstitution på Topstykket. Ingen af ændringerne påvirker fremdriften i anlægsprojekterne.

Ud af de i alt 84 mio. kr., som budgettet ændres i 2021 og 2022, udgør ændringer med afhængigheder til forsinkelser i ByK knap 43 mio. kr., jf. tabel 2. Forsinkelserne giver ikke anledning til kapacitetsudfordringer. Derudover er der ny periodisering af egne projekter for godt 41 mio. kr.

Tabel 2. Ændringer i udgifter til anlægsprojekter i BUF i 2021-2022 fordelt på type, 1.000 kr.

 

2021

2022

I alt

Afhængighed til forsinkelse i ByK

0

-42.588

-42.588

Egne midler reperiodiseret

3.139

-44.573

-41.434

I alt

3.139

-87.161

-84.022

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces

Indstillingen er BUF's bidrag til 2. anlægsoversigt, som forelægges for Økonomiudvalget den 25. maj. Økonomiudvalget behandler i alt 4 anlægsoversigter i 2021.

Ifm. 3. og 4. anlægsoversigt revideres budgettet og måltallene. Hvis der opstår yderligere behov for, at BUU skal tage stilling til Børne- og Ungdomsforvaltningens anlægsprojekter i 2021, forelægges det for udvalget.

 

Tobias Børner Stax                                                            Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 19. maj 2021:

Indstillingen blev godkendt.

Til top