Overførelsessag regnskab 2013 til budget 2014
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender de foreslåede budgetmæssige overførsler til budget 2014
Problemstilling
Udvalgene kan i forbindelse med årsregnskabet for 2013 anmode Borgerrepræsentationen om overførsel af bevillinger mellem 2013 og 2014. Det er en forudsætning, at udvalgets samlede ramme overholdes.
Udvalgene kan anmode om overførsel af bevillinger mellem budgetårene på både de demografiregulerede serviceområder og de ikke-demografiregulerede serviceområder.
Løsning
Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår anmodning om overførsel af mindreforbrug i 2013 til budgettet for 2014 i forhold til institutioner og skolers decentrale opsparing inklusiv gældssaneringsmidler (bilag 1) samt eksternt finansierede projekter (tilskudsmidler) (bilag 2), lov- eller kontraltbundne midler (bilag 3) og øvrige mindreudgifter tilknyttet konkrete politisk besluttede aktiviteter (bilag 4). Derudover søges også overført mindreforbrug på anlægsområdet i forhold til en række konkrete projekter (bilag 5). Fordelingen af overførselsanmodningerne i de forskellige kategorier er gennemgået af Intern Revision.
Årsregnskabet 2013 for Børne- og Ungdomsudvalget udviser et samlet mindreforbrug på ca. 94,0 mio. kr. på driftsrammen ekskl. efterspørgselsstyrede overførsler og et mindreforbrug på ca. 29,6 mio. kr. på anlægsrammen, jf. sagen om regnskab 2013, som også behandles på dette møde.
Med denne sag foreslår forvaltningen, at der overføres ca. 84,7 mio. kr. til driftsbudgettet i 2014 (heraf de ca. 16,9 mio. kr. til anlæg som følge af 4-procents grænsen på decentral opsparing) og ca. 29,6 mio. kr. i mindreforbrug på anlæg. Der anmodes ikke om overførsel af det resterende mindreforbrug på driften på i alt ca. 9,3 mio. kr. Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til de samlede aktiviteter på de decentrale enheder – det skal nævnes, at der i alt i 2013 er udmeldt et samlet budget på over 7 mia. kr. og afvigelsen er derfor minimal.
Afvigelser i regnskab 2013 og overførselsanmodningerne fremgår af tabel 1 og er nærmere beskrevet i notat "Gennemgang af overførselsønsker til 2014" (bilag 0) og de dertilhørende obligatoriske bilag (1-5).
Tabel 1. Afvigelser i regnskab 2013 og overførselsønsker til 2014
Samlede driftsramme (1.000 kr.) |
Regnskab 2013 |
Søges overført til budget 2014 |
Søges ikke overført |
Decentral opsparing |
69.643 |
69.643 |
0 |
Øvrige poster |
24.343 |
15.076 |
9.267 |
I alt driftsramme |
93.986 |
84.719 |
9.267 |
Samlet anlægsramme |
|
|
|
Mindreforbrug i forhold til forskellige anlægsprojekter |
29.618 |
29.618 |
0 |
I alt anlægsrammen |
29.618 |
29.618 |
0 |
Samlet set |
123.604 |
114.337 |
9.267 |
Den decentrale opsparing inkl. gældssaneringsmidler på i alt ca. 69,6 mio. kr. anmodes overført til budget 2014 i overensstemmelse med hidtidig praksis (bilag1).
Af det samlede øvrige mindreforbrug på ca. 24,3 mio. kr. anmodes der om overførsel af ca. 15,1 mio. kr. til budgettet for 2014, mens de resterende midler på ca. 9,3 mio. kr. ikke anmodes overført. Den ønskede overførsel på de ca. 15,1 mio. kr. udgøres af følgende delelementer:
Eksternt finansierede projekter - tilskudsmidler på ca. 4,0 mio. kr., som anmodes overført til budget 2014 (bilag 2). Alle projekterne har en ekstern medfinansiering via fonde, ministerier m.v. De overførte midler vil i 2014 gå til en fortsættelse af de pågældende projekter.
Kontraktligt eller lovmæssigt bundne midler på ca. 6,5 mio. kr., som anmodes overført til budget 2014 (bilag 3). Midlerne vedrører 5 forskellige aktiviteter – herunder Ungepakkemidler/DM i skills, pædagogisk tiltag på undervisningsområdet, supervision på institutionsområdet, implementering af Elektronisk Børnejournal samt EAT køkken.
Øvrige overførsler på ca. 4,6 mio. kr., som anmodes overført til budget 2014 (bilag 4). Midlerne vedrører Europaskolen, Indskrivningskampagne, EUV, Ungdomsuddannelse, købsmidler samt kommunikation.
Intern Revision her bemærkninger til BUFs overførsel af decentral opsparing på serviceområdet, idet BUFs anmodning overskrider beløbsgrænsen med i alt 1,9 mio. kr. i forhold til Økonomiforvaltningens opgørelse vedr. decentrale institutioner med overførselsadgang. Årsagen til overskridelsen er, at to decentrale institutioner, med overførselsadgang og med et samlet merforbrug på 1,9 mio. kr. i regnskab 2013, er udeladt i BUF’s samlede opgørelse af den decentrale opsparing. Begrundelsen herfor er, at de to decentrale institutioner er ophørt i løbet af 2013 (bilag 7). Forvaltningen drøfter overførselsadgangen for disse to institutioner med Økonomiforvaltningen.
Derudover søges overført ca. 29,6 mio. kr. vedrørende diverse anlægsprojekter (bilag 5).
Økonomi
Videre proces
Sagen skal behandles af Økonomiudvalget den 29. april 2014 og Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014.
Else Sommer /Sti Andreas Garde