Mødedato: 19.03.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Regnskab 2013

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til årsregnskabet for 2013.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

  1. at udvalget godkender årsregnskabet for 2013

Problemstilling

Med henvisning til Økonomiudvalgets beslutning den 26.11.2013 omkring ”Regnskabscirkulære for 2013” fremlægges Børne- og Ungdomsudvalgets årsregnskab for 2013 til udvalgets godkendelse.

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalgets økonomi er opdelt på tre overordnede rammer: Servicerammen, anlæg og efterspørgselsstyrede overførsler. Langt den største del af udvalgets driftsbudget er til serviceudgifter forbundet med undervisning og dagtilbud mv., men der er et lille budget på 13,3 mio. kr. primært til erhversgrunduddannelserne placeret under efterspørgselsstyrede overførsler, som der i henhold til kommunens overordnede regler skal aflægges særskilt regnskab for. Servicerammen er underopdelt på en række bevillingsområder i henhold til formål som f.eks. undervisning eller dagpasning. Nogle af områderne er helt eller delvist demografiregulerede, mens resten er rammestyrede. F.eks. er hele administrationen rammestyret, så der ikke tilføres flere penge til området i takt med stigningen i børnetallet.

Ved 2. regnskabsprognose 2013 udviste dagtilbudsrammen et forventet merforbrug og et forventet mindreforbrug på de øvrige bevillingsrammer. Det forventede merforbrug på dagtilbudsrammen skyldtes øget akticvitet - herunder stigende dækningsgrader. I forlængelse af regnskabsprognosen besluttede udvalget derfor at omplacere 62,0 mio. kr. til dagtilbudsrammen for at sikre balance, så budget og forbrug balancerede ved årets udgang. Merforbruget på dagtilbudsrammen er således blevet dækket og finansieret med 17,0 mio. kr. fra specialdagtilbud, 18,0 mio. kr. fra undervisningsrammen og 27,0 mio. kr. fra specialundervisning og indgår i det samlede regnskab.

Det samlede regnskabsresultat er et mindreforbrug på 120,6 mio. kr. fordelt med 94,0 mio. kr. på service, 29,6 mio. kr. på anlæg og et merforbrug på 3,0 mio. kr. på efterspøgselsstyrede overførsler. Regnskabet fordelt på bevillingsområder fremgår af tabellerne herunder.

Tabel 1. Regnskabsresultat på servicerammen fordelt på bevillingsområder
 

Bevilling (t.kr.)

Budget 2013

Forbrug 2013

Afvigelse 2013

Service - demografireguleret

Dagtilbud til børn og unge

4.491.470

4.483.340

8.130

Dagtilbud til børn og unge special

287.364

275.225

12.139

Undervisning

3.072.041

3.027.061

44.980

Specialundervisning

893.458

867.058

26.400

Sundhed

264.821

261.079

3.742

 I alt

9.009.154

8.913.763

95.391

Service - rammestyret

Dagtilbud til børn og unge

4.527

4.805

-278

Dagtilbud til børn og unge special

2.698

2.226

472

Undervisning

24.151

26.244

-2.093

Administration

314.230

313.737

493

I alt

345.606

347.012

-1.406

 Servicerammer i alt

9.354.760

9.260.775

93.987


Tabel 2. regnskabsresultat på øvrige områder
 

Bevilling (t.kr.)

Budget 2013

Forbrug 2013

Afvigelse 2013

Efterspørgselsstyrede områder i alt

13.309

16.271

-2.962

Anlæg

178.585

148.966

29.619


Det samlede mindreforbrug på 94,0 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets serviceramme i 2013 svarer til en afvigelse på 1 pct. Hovedforklaringerne på afvigelsen er for det første et mindreforbrug på de decentrale enheder på 67,7 mio. kr.  Mindreforbruget på de decentrale enheder overføres til 2014 og udgør dermed som udgangspunkt den decentrale opsparing i 2014. I forhold til opsparing overført fra 2012 til 2013, er der tale om en reduktion i opsparingen på 26,3 mio. kr.

Dernæst er der en mindre aktivitet på dagområdet end budgetteret svarende til et mindreforbrug på 40,5 mio. kr. fordelt med 9,6 mio. kr. på køb og salg af pladser og 30,9 mio. kr. på egne institutioner og private ordninger. Vi kan statig konstatere stigende dækningsgrader og tilhørende merudgifter. Forklaringen på, at det ikke slår i gennem som et eksplicit merforbrug i årsregnskabet, er, at der i aktivitetsbudgettet på dagområdet er taget højde for de stigende dækningsgrader. Der har blot været en forventning om endnu højere dækningsgrader, men forhold som forsinkelser i udbygningen af pladser på dagområdet har medført et mindreforbrug.

På undervisning har der været et højere forbrug på 8,1 mio. kr. til køb/salg end budgetteret og et lille mindreforbrug på 1,4 mio. kr. vedrørende aktiviteten på egne skoler. Det giver et nettomerforbrug på 6,7. Merforbruget skyldes ikke en højere aktivitet end forventet, men derimod primært en højere pris end budgetteret på køb af pladser i forbindelse med frit skolevalg.

På de øvrige bevillingsområder er det et samlet netto merforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende køb og salg af pladser samt aktiviteten på egne enheder.

En del af udvalgets budget styrer forvaltningen via centrale puljer og budgetposter, hvor midlerne enten udmeldes til skoler og institutioner i løbvet af året eller bogføres central. Der er her et samlet netto mindreforbrug på 5,8 mio. kr., hvoraf 4,7 mio. kr. vedrører specialundervisningsområdet - primært mindreforbrug til befordring.

Hovedforklaringerne er opsummeret i tabellen herunder.

Tabel 2. Hovedforklaringer til årsregnskabet   
 

Bevillingsområde

Decen-trale enheder

Køb og salg

Puljer og budgetpos-ter

Aktivitet

Øvrig

I alt

Dagtilbud til børn og unge

-11.292

9.595

-60

30.938

-21.328

7.853

Dagtilbud til børn og unge, special

11.564

-631

1.072

-11

617

12.611

Undervisning

39.021

-8.068

514

1.420

10.000

42.888

Specialundervisning

21.959

98

4.664

-81

-239

26.400

Sundhed

6.483

0

0

1.194

-3.934

3.742

Administration

0

0

-393

0

886

0

I alt

67.735

994

5.796

33.459

-13.999

93.987


Udover forklaringerne nævnt ovenfor, så er der et merforbrug på øvrige forhold på 14,0 mio. kr. Merforbruget her skyldes, at udvalgets samlede forventede mindreforbrug har givet mulighed for at igangsætte eller fremrykke aktiviteter, så der samlet anvendes de midler på udvalgets områder, som der er afsat i de overordnede budgetrammer. I 2013 har der bl.a. været mulighed for at bruge 15 mio. kr. på digitale daginstitutioner mod at tilføre den overordnede kasse i Københavns Kommune yderligere 15 mio. Derudover kan bl.a. nævnes engangsudgifter til erstatning til leverandør på fødevareområdet jf. BUU d. 19/6-2013.

Der henvises til bilag 1 for uddybende forklaringer på regnskabet.

Økonomi

Der henvises til nærværende indstilling inklusiv bilagene. Når der ses bort fra den decentrale opsparing udgør regnskab 2013 et samlet driftsmæssigt mindreforbrug på ca. 26,3 mio. kr. Sagen skal desuden ses i sammenhæng med sagen om overførselsønsker til budget 2014, som også behandles på dette møde.

Videre proces

Sagen skal behandles af Økonomiudvalget den 1. april 2014 og Borgerrepræsentationen den 10. april 2014.

                       Else Sommer                      /Sti Andreas Garde

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top