B-sag: Fælles kvalitet i dagbehandlingstilbud - FÆLLESINDSTILLING SUD, BUU

Det er afgørende, at børn og unge med særlige behov får en god og kvalificerende skolegang, som bidrager til at få dem godt videre i voksenlivet. Udvalgene skal tage stilling til fire tiltag, som vil styrke den fælles kvalitetsudvikling og styring af dagbehandlingsområdet.

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget godkender,

1. at forvaltningerne foretager et fælles udbud i form af annoncering af privat dagbehandling
2. at forvaltningerne etablerer fælles opfølgning med dagbehandlingstilbuddene
3. at forvaltningerne arbejder med at etablere partnerskaber mellem dagbehandlingstilbud og folkeskoler
4. at forvaltningerne etablerer fælles budget i form af en fælles budgetpulje til køb af pladser i dagbehandling og fleksible tilbud

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på fællesmødet  med Socialudvalget den 12.3.2014

Indstillingen blev drøftet. Den behandles i BUU den 19.3.2014.

Børn og unge er Københavns mest værdifulde ressource, og som kommune har vi et ansvar for at skabe rammerne for, at de får et godt børneliv og en god start på voksenlivet. Det gælder ikke mindst børn og unge med særlige behov eller handicap, som har brug for en ekstra indsats for på sigt at kunne inkluderes i det almindelige samfundsliv med uddannelse, job og bolig. Særligt vigtigt er det at finde det rigtige skoletilbud til barnet: et skoletilbud hvor barnet trives og udvikler sig såvel fagligt som socialt og som bidrager til at barnet får en kvalificerende skolegang. For de fleste børn vil dette være almenskolen, mens det for andre børn vil være specialtilbud. For at skabe rammerne for, at børn og unge med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats får et kvalificeret skoletilbud med relevant støtte til håndtering af deres udfordringer, er der behov for at styrke den fælles kvalitetsudvikling og styring af dagbehandlingsområdet.

Begge forvaltninger har modeller for kvalitetsudvikling, opfølgning og styring i forhold til de tilbud, der ligger indenfor eget ressortområde. Modellerne omfatter hele styrings- og ledelseskæden fra vedtaget budget, pejlemærker og mål for indsatser, implementering i drift, opfølgning på kvalitet og økonomi til evt. nye prioriteringer på et område.

Dagbehandling er et heldagstilbud til børn og unge med særlige behov eller handicap, som bedst imødekommes ved en integreret behandlingsmæssig og undervisningsmæssig indsats. Dagbehandling går på tværs af forvaltningernes ressortområder, og derfor er der brug for at udvikle en stærk fælles model for kvalitetsudvikling, opfølgning og styring af området. For at styrke kvaliteten i tilbud og indsatser på dagbehandlingsområdet anbefaler forvaltningerne, at der etableres fire fælles tiltag:

1. fælles udbud i form af annoncering af privat dagbehandling
2. fælles opfølgning med dagbehandlingstilbuddene
3. partnerskaber mellem dagbehandlingstilbud og folkeskoler
4. fælles budget i form af en fælles budgetpulje til køb af pladser i dagbehandling og fleksible tilbud  

Fælles udbud i form af annoncering af privat dagbehandling  
Intern Revision har på foranledning af de to forvaltninger analyseret området for privat dagbehandling. Intern Revisions rapport underbygger forvaltningernes bekymring omkring muligheden for formueophobning i nogle af de private dagbehandlingstilbuds virksomhedskonstruktioner. Rapporten har bidraget til et skærpet forvaltningernes opmærksom på økonomistyringen af området, ligesom Børne- og Ungdomsforvaltningen har udviklet et nyt koncept for godkendelse af undervisningstaksten. For at styrke indsatsen og kvaliteten i dagbehandlingstilbuddene samt sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet, foreslår forvaltningerne, at der gennemføres en annoncering af det private dagbehandlingsområde. En annoncering indebærer en national konkurrenceudsættelse af dagbehandlingsopgaven og giver kommunen mulighed for at opnå et kvalitetsmæssigt godt produkt til en konkurrencedygtig pris. En annoncering vil bl.a. gøre det muligt at stille krav om gennemskuelighed i tilbuddenes virksomhedskonstruktion, økonomi og prisen for en dagbehandlingsydelse.

Ved en annoncering skal kommunen i sit annonceringsmateriale (kravspecifikation mm.) beskrive, hvilken indsats kommunen ønsker leveret i tilbuddene. En annoncering giver forvaltningerne mulighed for at i fællesskab at præcisere og definere, hvilken behandlingsmæssig og specialpædagogisk indsats, forvaltningerne ønsker leveret i dagbehandling. Det vil skabe grundlag for en fælles faglig forståelse af dagbehandlingsområdet, indsatserne i tilbuddene og målgruppen til tilbuddene - til gavn for børnene i dagbehandling og deres familier samt leverandørerne af dagbehandling. Annonceringsmaterialet vil bl.a. behandle temaerne:

 - tilbuddenes undervisningsmæssige metoder og indsatser   
 - tilbuddenes behandlingsmæssige metoder og indsatser, herunder samarbejdet med barnets forældre omkring behandlingsindsatsen  
 - tilbuddenes initiativer for at sikre tilbageslusning fra dagbehandling til folkeskole eller mindre specialiseret indsats   
 - tilbuddenes initiativer for at skabe brobygning mellem dagbehandlingstilbud og almenområdet (folkeskoler, fritidstilbud, ungdomsuddannelse mm.)
 - tilbuddenes registrering, opfølgning og initiativer til forbedring af elevfravær og elevernes gennemførelse af folkeskolens afgangseksamen (FSA)

Når annonceringen på det private dagbehandlingsområde er gennemført, vil der også gennemføres en fælles styring af kvalitet og økonomi på det kommunale dagbehandlingsområde, så de kommunale tilbud underligges samme krav som de private tilbud.

Fælles opfølgning med dagbehandlingstilbuddene  
Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave at indgå undervisningsoverenskomster med dagbehandlingstilbud beliggende i Københavns kommune. Undervisningsoverenskomsten regulerer undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse, men er ikke en generel bindende aftale, der forpligter kommunen til at bruge tilbuddet. Børne- og Ungdomsforvaltningens fører løbende tilsyn med at undervisningsoverenskomsten overholdes, herunder at undervisningen står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Samtidig godkender forvaltningen årligt taksterne for undervisningen i dagbehandlingstilbuddene og får revisionsgodkendte regnskaber til orientering. Socialforvaltningen har efter Serviceloven ikke hjemmel til at føre et driftsorienteret tilsyn med dagbehandlingstilbuddene, men følger op på indsatsen gennem det personrettede tilsyn med barnet. I forhold til de kommunale dagbehandlingstilbud har Socialforvaltningen frem til 2014 ført et tilsyn med tilbuddet i kraft af forvaltningens egenskab som driftsherre af tilbuddet. Hver for sig bidrager disse tilsyn med viden om dagbehandlingstilbuddene, og hvordan de bidrager til at skabe en udvikling for børnene og de unge i tilbuddene.

For at styrke forvaltningernes fokus på kvalitetsudvikling, ønsker forvaltningerne at foretage fælles opfølgning med dagbehandlingstilbuddene, bl.a. i form af fælles opfølgningsbesøg på tilbuddene og fælles dialogmøder med tilbuddene om indsats og udvikling af indsatser. Den fælles opfølgning vil samtidig have fokus på at sikre overensstemmelse med det aftalegrundlag med tilbuddene, som etableres i forbindelse med annonceringen. En fælles opfølgning vil – udover at bidrage til at sikre sammenhæng mellem behandlings- og undervisningsindsatsen - give forvaltningerne mulighed for i samarbejde at vurdere kvaliteten af indsatserne i tilbuddet samt sammenhæng mellem kvalitet og pris til gavn for børnene og de unge.

Partnerskaber mellem dagbehandlingstilbud og folkeskoler  
Mange af dagbehandlingstilbuddene er så specialiserede og fungerer så adskilt fra folkeskolerne, at det er svært at bygge bro mellem de almene og specialiserede tilbud og miljøer. Børn og unges tilknytning til almene fællesskaber og miljøer er centralt i forhold til, at børnene påvirkes og etablerer normer og relationer, der kan understøtte deres videre livsførelse i samfundet. Der ligger et uudnyttet potentiale i forhold til at udvikle og udveksle faglige kompetencer mellem dagbehandlingstilbud og folkeskoler. Der findes i dag gode eksempler på begyndende partnerskaber mellem private dagbehandlingstilbud og almene folkeskoler, som samarbejder omkring faciliteter, konkrete elevers skolegang, kompetenceudvikling mv.

Derfor anbefales det, at det gøres obligatorisk for såvel folkeskoler som dagbehandlingstilbud at etablere partnerskaber mellem de to parter. Det vil gøre det muligt at skabe mere fleksible overgange mellem de to tilbudsformer, og det vil for børnene betyde et mere naturligt forløb mellem almen- og specialområdet, hvor de får mulighed for gradvist at tilpasse sig de normer og krav, der stilles i de to miljøer. Samtidig vil den viden, som dagbehandlingstilbuddene har om børn og unge med særlige behov kunne videreformidles til folkeskolen, så der på folkeskolen oparbejdes viden om og konkrete redskaber til at inkludere børn med særlige behov i undervisningen i folkeskolen.

Fælles budget i form af en fælles budgetpulje til køb af pladser i dagbehandling og fleksible tilbud  
Der har gennem en årrække været en støt stigning i antallet af børn i dagbehandling, antallet har dog stabiliseret sig til knap 550 børn i dagbehandling på helårsbasis de sidste par år. Forvaltningerne har ikke haft en samlet styring af dagbehandlingsområdet, herunder prioritering af mængden af børn i dagbehandling og udgifterne til området. Forvaltningerne ønsker fremadrettet at samle det styringsmæssige samt økonomiske ansvar for dagbehandling og fleksible tilbud i et økonomisk forpligtende fællesskab med et samlet økonomisk ansvar. Det indebærer, at forvaltningerne i fællesskab fastlægger et vejledende måltal for brugen af kommunal og privat dagbehandling samt fleksible tilbud og afsætter et tilsvarende budget dertil. Måltal og budget følges løbende og ved årets udgang fastlægges i fællesskab måltal og budget for det kommende år. De vejledende måltal udmeldes til børnefamilieenheder i Børnefamiliecenter København (BFCK), Handicapcenter København (HCK) samt skoledistrikterne under Børne- og Ungdomsforvaltningen, så rammen og de økonomiske konsekvenser er synlige lokalt. Måltallene tager afsæt i det eksisterende datagrundlag, og der følges løbende op på måltal og forbrug i forbindelse med de kvartalsvise prognoser. Hvert udvalgsområde vil bidrage til finansieringen af budgettet med afsæt i deres udgiftsniveau til området. Udvalgenes bidrag til budgettet vil blive afklaret i forbindelse med budgetlægningen, herunder finansiering og spilleregler for mer- eller mindreforbrug samt håndtering af evt. uenighed mellem forvaltningerne.
Administrtionen af den fælles budgetpulje vil ske fælles, og fælles forslag og prioriteringer på området vil blive behandlet politisk i de to udvalg.

Sagen har økonomiske konsekvenser, men forventes at være udgiftsneutral. Evt. kommende omprioriteringer skal behandles fælles af de to udvalg.

Såfremt udvalgene godkender indstillingen vil forvaltningerne gå i gang med at forberede annonceringsmateriale, så dagbehandlingsydelsen kan annonceres efteråret 2014 med henblik på implementering fra skoleåret 2015/2016. Annonceringen vil omfatte ydelsen i de private dagbehandlingstilbud, og udvalgene vil blive orienteret om resultaterne af annonceringen. Samtidig vil forvaltningerne igangsætte proces ift. etablering af fælles budgetpulje og vejledende måltal for dagbehandlingstilbuddene. Indstilling om fælles budgetpulje vil blive forelagt udvalgene efteråret 2014.

 

                       Annette Laigaard                Else Sommer

Indstillingen blev godkendt.