B-sag: Behandlingsskolerne - FÆLLESINDSTILLING SUD, BUU
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,
- at Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget tager besvarelse af medlemsforslaget fra SF af 27.11.2013 til efterretning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på fællesmødet med Socialudvalget den 12.3.2014
Indstillingen blev drøftet. Den behandles i BUU den 19.3.2014.
Problemstilling
SF har på baggrund af en pressesag i Politiken vedrørende det private dagbehandlingstilbud Behandlingsskolerne ønsket en redegørelse og svar på følgende spørgsmål:
- En gennemgang af Børne- og Ungdomsforvaltningens tilsyn med institutionerne under Behandlingsskolerne Aps de sidste to år, herunder en redegørelse for antallet og retmæssigheden af samt omstændighederne omkring magtanvendelserne fra institutionerne. Har disse været lovlige, og stemmer indberetningerne overens med børnenes beretninger? Hvordan har institutionerne håndteret magtanvendelserne, og kan antallet af disse nedbringes?
- En redegørelse for, hvordan Socialforvaltningen igennem deres tilsynspligt (det personrettede tilsyn) følger institutionernes kvalitet og metoder over for børnene.
- En samlet vurdering af kvaliteten af institutionerne under Behandlingsskolerne Aps som dagbehandlingstilbud for Københavns Kommune.
- En redegørelse for, om det er hensigtsmæssigt, at der når der er tale om private leverandører af dagbehandlingstilbud er en opdeling i kommunens tilsyn imellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen således, at magtanvendelser, pædagogik, kvalitet og undervisning ligger under Børne- og Ungdomsforvaltningen, mens det personrettede tilsyn, herunder barnets trivsel og kontakt til forældrene, ligger under Socialforvaltningen. Er det fornuftigt, at fordi der er tale om en privat leverandør uden driftsoverenskomst med kommunen, så har man en todeling af det tilsyn, der føres med institutionen og med de børn, som kommunen selv placerer i tilbuddet?
Løsning
Ad 1. Børne- og Ungdomsforvaltningens tilsyn med Behandlingsskolerne
Børne- og Ungdomsforvaltningen har siden der i 1998 blev vedtaget en ændring af folkeskoleloven om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder haft tilsynsforpligtelsen i forhold til undervisningstilbuddet i alle dagbehandlingstilbud beliggende geografisk i Københavns Kommune. Dagbehandlingstilbud og interne skoler er ofte private, og har derfor ikke prøveret. Det er derfor kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at undervisningen står mål med folkeskolens. Det er også Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave at indgå undervisningsoverenskomster med tilbuddene samt sagsbehandle og registrere magtanvendelser, fravær, fritagelser for fag og prøver m.v. Tilsynet er både en vejledning og en kontrolforanstaltning, som skal sikre, at børn der af kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Børne- og Ungdomsforvaltningens tilsynsopgave er afgrænset til undervisningstilbuddet og omfatter derfor ikke behandlingsdelen.
Behandlingsskolerne Aps består af 7 dagbehandlingstilbud (samt et STU (Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse) - tilbud under anden lovgivning. Af disse tilbud er de 4 dagbehandlingstilbud Fyrtårnet, Kompasset, Polaris og Karlsvognen beliggende i Københavns Kommune underlagt hhv. undervisningsmæssigt tilsyn og tilsyn med budget for undervisningen og aflæggelse af regnskab jf. undervisningsoverenskomsten. Fyrtårnet, Karlsvognen, Kompasset og Polaris har i de sidste to år haft 1-2 årlige kontrolbesøg, heraf flere uanmeldt. Efter loven skal tilsynes udføres mindst en gang årligt. Forud for tilsynsbesøgene er der indhentet skriftligt grundmateriale om skolens virksomhed. Resultatet af tilsynet udmøntes i en skriftlig rapport, der efterfølgende underskrives af skoleleder og offentliggøres på skolens hjemmeside. Børne- og Ungdomsforvaltningens kan oplyse, at ingen tilsynsrapporter for disse fire tilbud i de sidste to år har givet anledning til anmærkninger.
Magtanvendelser på Behandlingsskolerne
Magtanvendelse som begreb defineret i Folkeskoleloven og Bekendtgørelsen om ”God ro og orden i Folkeskolen”, er en samlet betegnelse for indgreb i den personlige frihed og findes inden for forskellige områder, hvor der arbejdes med mennesker. Magtanvendelser eller indgreb i den personlige frihed skal altid bunde i en lovregel og aldrig på en administrativ eller lokal praksis. Magtanvendelse i relation til skoleområdet er en indgriben, der anvendes, når det er nødvendigt at handle med magt overfor en elev – mod dennes vilje – for at varetage omsorgs- og tilsynspligten og med det formål at undgå at eleven eller andre lider væsentlig personskade eller at forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at anvende magt. Magtanvendelser forekommer oftest i forbindelse med børn der i frustration angriber andre børn eller voksne med slag og spark.
Tabel 1. Det samlede antal magtanvendelser på Fyrtårnet, Kompasset, Karlsvognen og Polaris fra august 2011- december 2013.
Magtanvendelser pr. elev pr. år |
2011 |
2012 |
2013 |
på Behandlingsskolerne |
1,23 |
1,27 |
0,75 |
Som det fremgår af Tabel 1, er der sket et markant fald i magtanvendelserne på Behandlingsskolerne fra 2012 til 2013. Dette vurderes at skyldes dels en grundig uddannelsesmæssig indsats internt på Behandlingsskolerne, dels en omfattende dialog med tilsynsmyndigheden i Børne- og Ungdomsforvaltningen om magtanvendelsesområdet i forhold til den nye gældende vejledning udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen i fællesskab. Børne- og Ungdomsforvaltningen kan oplyse, at Behandlingsskolerne i forholdet til dets samlede antal magtanvendelser, er placeret lidt over middel i relation til de øvrige dagbehandlingstilbud i Københavns Kommune.
Børne- og Ungdomsforvaltningen kan oplyse, at samtlige indsendte magtanvendelser fra Behandlingsskolerne fra 2011 til 2013, er blevet gennemgået. I alle tilfælde har der været tale om lovlige magtanvendelser. Børne- og Ungdomsforvaltningen har ikke i perioden 2011- 2014 modtaget henvendelser fra forældre eller elever, der klagede over magtanvendelser. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har i 2013 intensiveret samarbejdet omkring magtanvendelser og har på denne baggrund udarbejdet en vejledning om ”Magtanvendelser i kommunale og private dagbehandlingstilbud”. Intentionen med denne vejledning er, at vejlede om og skabe større klarhed omkring reglerne for magtanvendelse i dagbehandlingstilbud og interne skoler. Børne- og Ungdomsforvaltningen har et tæt dialog med Behandlingsskolerne omkring magtanvendelserne, der håndteres meget professionelt på tilbuddene. I relation til den stærkt udfordrede og udadreagerende målgruppe, som Behandlingsskolerne har, vil magtanvendelser ikke helt kunne undgås, når børn angriber andre børn eller personalet, ligesom selvskadende adfærd ikke kan ignoreres.
Ad 2. Socialforvaltningens tilsynspligt med dagbehandling
Senest 3 måneder efter et barn er startet på Behandlingsskolerne skal barnets sagsbehandler i Socialforvaltningen vurdere, om foranstaltningen skal fortsætte. Herefter følges der løbende op på foranstaltningens egnethed med maksimalt seks måneders mellemrum. Alle magtanvendelser sendes til sagsbehandler samtidig med, at Børne- og Ungdomsforvaltningen modtager disse. Dette personrettede tilsyn skal sikre, at indsatsen fortsat opfylder sit formål og er i overensstemmelse med de mål, der er opstillet i den sociale handleplan. Ved opfølgningerne vurderes det, om indsatsen og handleplanen skal revideres, og om der er behov for at iværksætte nye indsatser. Opfølgningen sker gennem udtalelser og dialog med bl.a. barnet, familie og dagbehandlingstilbuddet. Dette personrettede tilsyn gælder for alle børn, der modtager dagbehandling, og er uafhængigt af om barnet benytter sig af et kommunalt eller privat dagbehandlingstilbud. I forhold til de kommunale dagbehandlingstilbud har Socialforvaltningen frem til 2014 ført et tilsyn med tilbuddet i kraft af Socialforvaltningens egenskab som driftsherre af tilbuddene.
Socialforvaltningen har ikke hjemmel i Serviceloven til at føre et driftsorienteret tilsyn med dagbehandlingstilbuddene, herunder Behandlingsskolerne. Et køb af en plads i et privat dagbehandlingstilbud som Behandlingsskolerne udgør en særskilt kontrakt, og der sker i denne proces en vurdering af tilbuddets indhold og kvalitet ift. pris.
Ad 3. Redegørelse for kvaliteten på Behandlingsskolerne
Behandlingsskolerne har pr. 1.1.2014 indskrevet 140 elever i Københavns Kommune, heraf 34 elever fra andre kommuner end København.
Behandlingsskolerne havde i skoleåret 2012/13 samlet set 24 elever fordelt på 9 og 10.klasse. Der var ikke givet nogen fritagelser for fageller prøve, og ud af de tilmeldte 229 prøver gennemførtes de 218 med et karaktergennemsnit på 4,56. Ved folkeskolens afgangsprøver maj/juni 2013 opnåede elever fra folkeskoler på landsplan et karaktergennemsnit på 6,7 og særskilt i Københavns Kommune på 6,41. I forhold til de meget psykisk udfordrede unge, der er Behandlingsskolernes målgruppe, vurderer Børne- og Ungdomsforvaltningen, at de faglige resultater til FSA er tilfredsstillende. Det er en kompleks øvelse, at vurdere faglig kvalitet generelt, men Børne- og Ungdomsforvaltningen henviser til, at Behandlingsskolerne ikke har fritagelser fra prøver eller fag, hvilket er et godt parameter for faglig kvalitet. Behandlingsskolerne har generelt modtaget fine tilsynsrapporter fra 2011-2014 i forhold til undervisningsdelen, hvor det generelt er fremhævet, at Behandlingsskolerne i høj grad inddrager relevant IT i undervisningen, har roterende og dygtige faglærere til at undervise i fagene på tværs af Behandlingsskolernes tilbud, samt har undervisningen og behandlingen integereret i et helhedstilbud med en klar skolekultur.
De private - og kommunale dagbehandlingstilbud har ikke selvstændig prøveret, og kan derfor ikke fritage for fag eller afgangsprøven. Disse skoler benytter sig af en lokal folkeskoles prøveret. Når der skal søges om fritagelser, skal det ske hos skolelederen på den skole, hvis prøveret man benytter. Elever kan fritages med henvisning til betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber. Fritagelse besluttes af skolelederen, og forældre og eleven skal være inddraget. Det er skolelederens pligt at sikre, at forældre ved, at de kan kræve, at Pædagogisk - Psykologisk Rådgivning inddrages i beslutningen, og at der laves en Pædagogisk Psykologisk Vurdering.
Ad 4. Udfordringen i det todelte tilsyn
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen skal til dette spørgsmåls besvarelse henvise til forvaltningernes medfølgende indstilling til udvalgene omkring fælles kvalitetsudvikling og styring af dagbehandling.
Økonomi
Videre proces
Annette Laigaard Else Sommer