Børne- og Ungdomsudvalgets grundlagspapir

Udvalget skal drøfte et udkast til grundlagspapir for udvalgets politiske arbejde i indeværende valgperiode.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter udkast til grundlagspapir (bilag 1) som udgangspunkt for udvalgets arbejde i de kommende fire år

For at sikre bedst mulige rammer for Børne- og Ungdomsudvalgets prioriteringer blev der i sidste udvalgsperiode udarbejdet en plan for udvalgets arbejde, herunder en tidsplan for, hvornår udvalget ville fokusere på hvilke overordnede temaer. Planen sikrede, at de politiske kræfter blev brugt så effektivt som muligt til gavn for hele børne- og ungdomssektoren. Der har i sektoren været stor tilfredshed med den større gennemsigtighed i de politiske initiativer. Argumentet har været, at planlægning giver mulighed for højere grad af inddragelse af ledere og medarbejdere samtidigt med, at et stort decentralt ledelsesrum og ledelsesansvar kan fastholdes og udvikles. Samlet set kan et grundlagspapir således medvirke til, at det politiske arbejde baseres på viden og dialog. En koordineret og planlagt proces sikrer, at der bliver mulighed for at inddrage interessenter, eksperter, forældre, børn, medarbejdere og faglige organisationer på bedst mulige vis og på rette tidspunkt. 

En overordnet planlægning med udgangspunkt i de politisk ønskede prioriteringer af indsatsområder kan bidrage til at sikre, at politiske beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag og efterfølgende føres ud i livet på en hensigtsmæssig og effektiv måde. 

Væsentlige beslutninger kræver ofte et omfattende forarbejde, så der er tid til og rum for analyse og inddragelse af interessenter på flere forskellige niveauer. Samtidig er det også vigtigt at fastholde et klart implementeringsfokus, så de decentrale ledere i organisationen gives de bedste betingelser for at få ført de politiske beslutninger ud i livet.

Processen i tilknytning til en række prioriterede politiske indsatsområder vil mest hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i temadrøftelser i udvalget med efterfølgende inddragelse af interessenter, før de egentlige beslutningsprocesser går i gang. Endelig vil de enkelte beslutninger blive fulgt op af en implementeringsplan og en evaluering af, om beslutningen har virket efter hensigten. Herefter kan udvalget tage stilling til en justering af indsatsen. 

Samlet set er det således intentionen, at et grundlagspapir kan bidrage til at skabe gennemsigtighed og overblik for alle med interesse for børne- og ungdomssektoren ved at udstikke en kurs og en retning samt vinduer for grundige processer.

Det er forvaltningens opgave at sikre, at grundlaget for at træffe de politiske beslutninger er tilvejebragt. Men også økonomi, styring og implementering hviler i høj grad på styringsmekanismer, der tager afsæt i forvaltningens måde at agere på. I København skaber det stigende børnetal behov for, at vi omstiller, effektiviserer og afbureaukratiserer for at skaffe penge til både de fysiske rammer og et højt kvalitetsniveau for byens børn og unge. Det er således en grundlæggende rammebetingelse, at der tilvejebringes midler til at fastholde og udvikle kvaliteten samtidig med, at der skabes råderum for nye initiativer. På samme måde er det vigtigt for kvaliteten af byens tilbud, at der i endnu højere grad sættes fokus på sammenhæng mellem ledelse, mål, ressourcer, resultater og faglighed – og om der er den nødvendige og hensigtsmæssige rekruttering, fastholdelse, motivation og tillid blandt ledere og medarbejdere. Endelig skal vores tilbud afspejle de politiske beslutninger. Beslutninger, som ofte først får værdi den dag, borgeren møder beslutningen i form af en konkret forandring i hverdagen. Den politiske beslutning skal følges op med en konkret og håndfast implementeringsplan, der både sikrer de decentrale ledere råderum til at lede, men også skaber tilbageløb til politikerne, så det bliver tydeligt, hvad der virker – og hvad der ikke virker. Det er afgørende for den politiske proces, at der arbejdes systematisk med implementering, evaluering og justering.
 
Et grundlagspapir - der kan tages op til en årlig revision - kan være et væsentligt element i tilknytning til dette.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelse foretage justeringer i grundlagspapiret med henblik på endelig behandling i udvalget den 2. april 2014.

                          
                            Else Sommer                          /Kristina Koch Sloth

Indstillingen blev drøftet. Udvalget ønsker at fortsætte drøftelsen på en temadag.