Drøftelse af institutionen "Nabohuset"
a) institutionens indsats i forhold til basisbørn og handicappede børn,
b) institutionens samarbejde med forældrene,
c) ledelsesforholdene og organiseringen i og omkring institutionen og
d) institutionens sygefravær, medarbejderudskiftning og medarbejdertrivsel.
Derudover har Helle Bonnesen (C) og Jens-Kristian Lütken (V) ønsket, at forvaltningen i tilknytning til drøftelsen "også fremlægger muligheden for at flytte Nabohuset og/eller en eller flere af de øvrige institutioner i VVKC til en anden klynge".
Der vil være en kort mundtlig orientering fra forvaltningen som grundlag for drøftelsen.
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 19. februar 2020:
Drøftet.
Socialdemokratiet og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen, hvilket alle øvrige partier tilsluttede sig: "Vi ser gerne at forvaltningen sikrer, at den nye leder får den nødvendige støtte til at få skabt personalemæssig stabilitet i institutionen og et godt samarbejde med forældregruppen. Efter sommerferien skal udvalget se på udviklingen ift. de fire opmærksomhedspunkter med inddragelse af den pædagogiske leder, en medarbejderrepræsentant og en repræsentant fra forældrerådet. Derudover ser vi gerne, at forvaltningen gennemgår kvalitetskontrollen af og de eksisterende vejledninger, anbefalinger og procedurer for støtte mv. i forhold til børn på basisplads og andre børn med alvorlige funktionsnedsættelser i dagtilbud, mhp. om det er nødvendigt med opstramninger af disse.”