Kvalitetsrapport for folkeskolen i København

Udvalget skal tage stilling til "Kvalitetsrapporten 2019", herunder forslag om at 4 skoler afslutter og 5 skoler fortsætter faglig handlingsplan.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at kvalitetsrapporten for Københavns Kommunes folkeskole for 2019 godkendes (Bilag 1)
2. at fire skoler afslutter og fem skoler fortsætter på faglig handlingsplan (Bilag 2).

Problemstilling

Kommunerne skal hvert andet år ifølge folkeskoleloven udarbejde en kvalitetsrapport for folkeskolerne. I København udgøres kvalitetsrapporten af en bydækkende rapport samt en rapport for hver af byens skoler. De væsentligste formål med den kommunale bydækkende kvalitetsrapport og rapporterne for den enkelte skole er at:

1. Formidle et billede af kvaliteten på skolerne i Københavns Kommune. 
2. Understøtte faglig dialog, både politisk og på de enkelte skoler, der skal sikre den ønskede udvikling på skolerne fremover.
3. Følge op på nationale og lokale beslutninger og aftaler.

Kommunerne skal i tilknytning hertil beslutte, om der er skoler, som skal omfattes af en faglig handlingsplan. Handlingsplanen er toårig og skal udarbejdes, hvis elever eller grupper af elever kan løftes yderligere ved en særlig tilrettelagt indsats.

Som led i arbejdet med at styrke den københavnske folkeskole har BUU besluttet at følge udviklingen frem mod målene i strategien ”Vores børn – Fælles ansvar” via kvalitetsrapporten. 

Løsning

Overordnet viser den bydækkende rapport, at den positive udvikling, der har været kendetegnende for byens skoler gennem de seneste fire år, fastholdes, og at der i nogle sammenhænge er sket en yderligere positiv udvikling. Rapportens centrale resultater beskrives nedenfor i sammenhæng BUU-strategien.

Kvalitetsrapporterne for den enkelte skole er drøftet i skolebestyrelsen og danner afsæt for de kvalitets- og supportsamtaler, forvaltningen gennemfører med skoleledelserne i 2020 (jf. årshjulet i bilag 3).  

Centrale resultater indenfor faglighed, trivsel, overgang til ungdomsuddannelse og tilvalg af folkeskolen

De københavnske skoler fastholder den positive udvikling i resultaterne ved folkeskolens prøver, som har gjort sig gældende siden 2013, og ligger for første gang over landsgennemsnittet for folkeskolens afgangseksamen. Gennemsnittet er i 2019 7,4 i København mod 7,3 på landsplan. De københavnske skoler er fra 2018 til 2019 gået 0,2 karakterpoint frem og ligger nu 0,1 karakterpoint fra BUU-strategiens mål om 7,5 i karaktergennemsnit. Desuden klarer flere skoler end tidligere sig jævnbyrdigt eller bedre end skoler med tilsvarende elevgrupper i resten af landet.

Når vi ser på udviklingen i andelen af elever med gode resultater i nationale test i læsning (dansk) og matematik, er de fleste resultater stabile og fastholder niveauet fra sidste år. I læsning ses dog en tilbagegang på 2. klassetrin og tilsvarende i tematik på 8. klassetrin. Hverken i læsning eller matematik lever København op til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne skal have gode resultater i læsning eller atematik, men København placerer sig i læsning på alle fire klassetrin over landsgennemsnittet.

Af de nationale mål for folkeskolen fremgår, at andelen af de allerdygtigste elever, skal stige år for år. Resultaterne for læsning viser, at de allerdygtigste elever i København præsterer på samme niveau eller bedre end sidste år. I matematik ses en fremgang for eleverne i 3. klasse, mens resultatet er status quo for 6. og 8. klasse.

Samlet for dansk og matematik lever fire ud af de syv af resultaterne i de nationale test op til BUU-strategiens mål om, at mindst 10 % af eleverne skal være blandt de allerdygtigste.

Flere elever opnår karakteren 2 eller derover i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen, og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk og matematik er på niveau med sidste år. Der er således sket en positiv udvikling frem mod BUU's mål om at halvere andelen af elever, som ikke opnår et karaktergennemsnit på mindst 2 ved folkeskolens afgangseksamen. Den positive udvikling kan samlet set ikke genfindes i de  to-sprogede elevers resultater, hvor gabet mellem et- og tosprogede elever er forøget med 0,3 kartakterpoint. Afstanden er i 2019 øget til 2,0 karakterpoint. Den modsatte udvikling i forhold til BUU's mål om reduktion af afstanden til 1,0 skyldes primært en positiv udvikling blandt de etsprogede elevers resultater.

Det overordnede billede af trivselsmålingen indikerer, at trivslen i København er faldende for andet år i træk. København oplever en tilbagegang i indskolingen  på mere end et procentpoint i 10 ud af målingens 20 spørgsmål og i 26 ud af de 40 spørgsmål på 4. - 9. klassetrin, og den generelle skoleglæde er for andet år i træk faldet med 1½ - 2 procentpoint. På mellemtrinnet og i udskolingen er 74,2 % glade for deres skole, mens tallet på landsplan er 76,4 %. Andelen af elever, som oplever, at de er blevet mobbet, er øget med omtrent et procentpoint. Dermed er afstanden til BUU's mål om, at 95% af eleverne ikke oplever mobning øget.

På BUU's møde den 18. december 2019 havde elevorganisationerne Danske Skoleelever og Københavns Fælles Elevråd foretræde. Elevorganisationerne pegede også på, at udviklingen i børn og unges trivsel er en udfordring, og at bl.a. undervisningsdifferentiering og bevægelse i undervisningen er væsentlige greb, som kan påvirke trivslen positivt. Ungeråd KBH anbefaler også, at der er et øget fokus på elevers trivsel, og BUU behandlede på mødet den 27. november ungerådets indstilling herom.

Andelen af unge i ungdomsuddannelse er stort set uændret siden 2016/2017 og ligger i 2017/2018 på 86,5 %. Status quo gælder også for andelen af elever i erhvervsuddannelse, som er 10,3 %procentpoint.

Forældrenes tilvalg af den lokale folkeskole er over de seneste to skoleår faldet med i alt 1,3 procentpoint, og i 2019/20 blev 60,6 % af børnene, der startede i 0. klasse, i skoleåret 2019/20, kom på den lokale grunddistriktsskole, mens 16,4 % kom på en anden skole, og 23 % kom på en fri grundskole, indskrevet på den lokale grunddistriktsskole, mens 16,4 % kom på en anden folkeskole, og 23 % kom på en fri grundskole. Antallet af elever, som forlader deres folkeskole inden udgangen af 9. klasse, har ligget relativt stabilt, hvis de seneste tre år medtages.

Inddragelse og medindflydelse set fra skolebestyrelser og elevråds perspektiv

Der er sat styrket fokus på betydningen af inddragelse. Nedenfor beskrives hovedtræk i de tilbagemeldinger, som skoleeleverne og skolebestyrelserne har givet i kvalitetsrapporten.

Det er et gennemgående træk, at skolebestyrelserne især forholder sig til faglighed og trivsel. Skolebestyrelserne fremhæver, at samarbejdet mellem ledelse, forældre og skolebestyrelse er godt, og de er optagede af at understøtte skolernes gode udvikling blandt andet via et styrket skole-hjem- samarbejde. I forhold til trivsel specifikt er der bl.a. fokus på udvikling og fastholdelse af gode traditioner, et godt læringsmiljø, sikker skolevej og styrkelse af elevdemokrati.

Elevrådene fortæller i deres bidrag til rapporten, at de i høj grad er glade for deres lærere, som de giver udtryk for, er gode til at lytte og til at hjælpe. De oplever også, at der er meget medbestemmelse i elevrådene, men at de savner indflydelse på den almindelige undervisning i hverdagen. I forhold til motivation og trivsel peger eleverne på, at det øgede fokus på de praktisk-musiske fag er positivt og at ’anderledes’ undervisning som ekskursioner, åben skole-samarbejder, fordybelsesdage og temauger ligeledes er værdifuldt.

Faglig handlingsplan

Kvaliteten af de københavnske folkeskoler er et fælles ansvar mellem skole, forvaltning og politikere. Hvis en skole oplever særlige udfordringer, er dette en opgave, der skal løftes i fællesskab via en faglig handlingsplan. Handlingsplanen beskriver skolens udfordringer og de tiltag, der iværksættes.

Forvaltningen foreslår, at Tagensbo Skole, Nørrebro Park Skole, Rødkilde Skole og Rådmandsgade Skole afslutter den faglige handlingsplan, og at Tingbjerg Skole, Blågård Skole, Lundehus Skole, Amagerbro Skole og Kirsebærhaven Skole fortsætter den faglige handlingsplan. Med forslaget vil i alt syv skoler være omfattet af en faglig handlingsplan. Af bilag 2 fremgår baggrunden for indstilling om skoler, der afslutter eller forlænger faglig handlingsplan.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender kvalitetsrapporten for 2019, videresendes indstillingen til behandling i BR med henblik på godkendelse af BR inden udgangen af marts 2020, jf. folkeskoleloven. Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år, og næste kvalitetsrapport fremlægges derfor primo 2022. I København har BUU besluttet at vurdering af, om der er skoler, der skal indstilles til faglig handlingsplan, skal ske hvert år. Næste gang udvalget skal tage stilling til skoler til faglig handlingsplan vil derfor være i foråret 2021.

Tobias Børner Stax                    /Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 19. februar 2020:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Socialdemokratiet og Enhedslisten stillede forslag om at Børne- og Ungdomsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler følgende supplerende 3. at-punkt:

"3. at alle skoler skal have en klar systematik for, hvornår og hvordan elevtrivsel drøftes, hvorfor Børne- og Ungdomsforvaltningen skal vende tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med en model for, hvordan der på skolerne kan arbejdes endnu mere målrettet med elevinvolvering og elevindflydelse, samt hvordan videndelingen mellem skolerne kan styrkes. Alle skolens parter herunder Københavns Fælles Elevråd og KBH Ungeråd inddrages i arbejdet".

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.