Styring og opfølgning på specialundervisningsområdet
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
-
at udvalget godkender principper for håndtering af et eventuelt merforbrug på specialundervisningsrammen.
-
at udvalget tager årshjul for opfølgning på specialundervisning til efterretning.
Problemstilling
Der har gennem de seneste år været en langt større stigning i andelen af børn, som visiteres til specialundervisning i København end det, der ellers følger af den demografiske udvikling. Jf. indstillingen vedr. mål om inkluderende fællesskaber - som behandles andet steds på dette mødes dagsorden - så indstilles det i den sag, at andelen der visiteres til specialundervisning skal holdes på 5,2 pct. svarende til den andel der er i 2019. Parterne bag budgetaftalen for 2020, afsatte 135,5 mio. kr. årligt til at holde dette niveau.
Udvalget besluttede den 6. november 2019 en faglig indsatsplan for inkluderende fællesskaber, der skal sikre et kompetenceløft i folkeskolen og bremse yderlige stigning på området. Som en del af indsatsplanen indgår systematisk opfølgning og ledelsesinformation, så skolerne let kan følge udviklingen, i forhold til børn der er bekymring for samt indstillinger og visitation til specialundervisning. Ledelsesinformationen skal også give forvaltningens øvrige ledelseslag og udvalget mulighed for at følge udviklingen på området.
Københavns Kommune har en central finansieringsmodel på specialundervisningsrammen, som betyder, at almene skoler indstiller til specialundervisning, men ikke har direkte ansvar for finansieringen. Finansieringen ligger derimod centralt, og de decentrale enheder bliver først påvirket af merforbrug på specialundervisning, hvis der besluttes kompenserende besparelser, sådan som det skete med rammebesparelsen i 2019 på alle enheder på ca. 1 pct.
Hvis der på trods af indsatsplanen igen visiteres en større andel elever end budgetteret, skal der tages stilling til finansiering af et evt. merforbrug. Ved på forhånd at beslutte principper for håndtering af en eventuel overskridelse af budgettet kan udvalget skabe gennemsigtighed om finansiering af et merforbrug.
Løsning
Overordnet styring
Udvalget skal beslutte kompenserende besparelser, hvis de kvartalsvise regnskabsprognoser viser et merforbrug på udvalgets samlede ramme. Det indstilles, at udvalget fastsætter et princip for besparelser som følge af merforbrug på specialundervisning, så der på forhånd er klarhed over, hvordan et eventuelt merforbrug vil blive håndteret i de sager om regnskabsprognoser, som forelægges udvalget.
Det foreslås, at kompenserende besparelser som følge af merforbrug på specialundervisningsrammen, findes ved, at alle enheder på undervisnings- og specialundervisningsrammen reduceres med deres relative andel. Undervisningsrammen udgør 38 pct. af udvalgets samlede budget, mens specialundervisningsrammen udgør 9 pct. af udvalgets samlede budget. Med dette princip vil det gælde at, hvis der indstilles og visiteres en voksende andel af eleverne fra almenskolerne til specialundervisning, vil almenskolerne også bære den største del af besparelsen og specialundervisning en mindre del. Dermed friholdes Dagtilbuds- (45 pct. af udvalgets budget), Specialdagtilbuds- (3 pct.), Sundheds- (3 pct.) og Administrationsrammen (2 pct.).
Et merforbrug som følge af stigende aktivitet i specialundervisning på fx 20 mio. kr. vil med dette princip håndteres med besparelser på ca. 15 mio. kr. på alle almene skoler, svarende til ca. 1 pct. af pladsprisen for almene elever og ca. 5 mio. kr. på specialskoler og -klasserækker, også svarende til ca. 1 pct. af pladsprisen for special elever.
Udvalget kan følge udviklingen på specialundervisningsrammen i forbindelse med de tre årlige regnskabsprognoser. Her kan udvalget træffe beslutning om korrigerende handlinger.
Ledelsesinformation
Der er i 2019 etableret systematisk opfølgning og ledelsesinformation om specialområdet til skolerne, og der arbejdes med tilsvarende tiltag på dagtilbudsområdet. Informationen giver et grundlag for at videndele med skoler, som lykkes med at skabe inkluderende fællesskaber. Skoler, områder og direktion kan ligeledes følge risikoindikatorer som fx, hvor mange børn der er bekymring for, inden der indstilles og visiteres til specialundervisning. Ledelsesinformationen tilgår i starten skolerne på månedlig basis og vil løbende tilpasses, så informationen giver mulighed for at følge og styre visitationer til specialundervisning (Eksempel på skolerapport vedlagt i bilag 1)
Ledelsesinformationen suppleres med ”forventningstal”, som giver en klar pejling af, hvor mange børn, der kan visiteres inden for den økonomiske ramme til specialundervisning. Forventningstallene må aldrig gå forud for den individuelle vurdering af et barns behov. Men skal skærpe ledelsesfokus på udviklingen i andelen af segregerede og dermed også på opgaven med at skabe et inkluderende fællesskab, hvor den enkelte elev kan profitere af almen undervisning. Dermed skal forventningstallene bidrage til at skærpe de forebyggende indsatser og kvalitetsdialogen være en lejlighed til at tale om den enkelte skoles indsatser jfr. den faglige indsatsplan for inkluderende fællesskaber, som udvalget vedtog på sit møde den 6. november 2019.
Skolen er forpligtet til at yde støtte til den enkelte elev, hvis det er nødvendigt for, at eleven profiterer af undervisningen. Det betyder dog samtidig, at den enkelte skole forud for indstilling til specialundervisning skal have forsøgt sig med forskellige former for støtte til eleven, og den enkelte elev vil derfor også være kendt af områdets tværfaglige support (fx psykologer, tale- og hørelærer osv.) inden det konkluderes, at eleven skal indstilles til specialundervisning (Visitationsregler uddybet i bilag 2).
Økonomiske forhold
Det vil altid være Børne- og Ungdomsudvalget, der træffer beslutning om kompenserende besparelser i tilfælde af merforbrug ved de kvartalsvise regnskabsprognoser. Beslutningen om kompenserende besparelser tages på baggrund af en konkret vurdering, da sikkerheden i prognoserne løbende stiger igennem året, mens enhedernes muligheden for at realisere besparelser falder.
Hvis udvalget vedtager princippet for håndtering af evt. merforbrug på specialundervisning, vil det være med til at danne grundlag for forvaltningens indstilling til udvalget og de forventninger, der meldes ud til decentrale enheder.
Økonomi
Intet yderligere.
Videre proces
Udvalget får forelagt regnskabsprognose i maj, august og november samt regnskab i marts. Her vil udvalget kunne følge udviklingen på specialundervisningsrammen, samt ledelsesinformationen som fx udvikling i antal indstillinger, visitationer og klager. Til regnskabsprognoserne kan der træffes beslutning om korrigerende handlinger.
Efter sommerens visitation til specialundervisning vil udvalget blive forelagt oplysning om, hvor mange børn der visiteres direkte fra almene dagtilbud til specialundervisning, samt om denne visitation giver anledning til, at dagtilbudsområdet, ligesom undervisningsområdet, bør inddrages i finansiering af et eventuelt merforbrug på specialområdet.
Derudover afholdes der i april eller maj 2020 en fagkonference om inkluderende praksis. Senest til udvalgets budgetseminar i august 2020 får udvalget forelagt gennemgang af tilbudsvifte og takster på specialområdet som besluttet i budget 2020.
Tobias Børner Stax /Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 18. december 2019:
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 8 medlemmer: A, B, V, Ø og Å.
Imod stemte ingen.
2 medlemmer undlod at stemme: C og O.
Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.
Enhedslisten og Alternativet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: “Hvis merforbruget er voldsomt stort, mener vi, at forvaltningen bør ruste Borgerrepræsentationen til at overveje en opprioritering i kommende budgetter.”