Københavnerbarometret

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til om Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovpligtige trivselsmåling (national trivselsmåling) skal erstatte Københavnerbarometret.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at Københavnerbarometret erstattes af den nationale trivselsmåling.

Problemstilling

I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af kvalitetsrapporten for 2014 den 22. januar 2015 blev det besluttet at sætte Københavnerbarometret på hold, idet der med implementering af folkeskolereformen gennemføres en lovpligtig national trivselsmåling.

Den nationale trivselsmåling er gennemført første gang i foråret 2015, og udvalget bedes tage stilling til, om den nationale trivselsmåling skal erstatte Københavnerbarometret. Næste trivselsmåling gennemføres i foråret 2016.

Løsning

Med folkeskolereformen er det blevet lovpligtigt at gennemføre den nationale trivselsmåling på alle klassetrin en gang årligt. I København har vi indtil nu anvendt Københavnerbarometeret til vurdering af elevernes trivsel i 4. – 9. klasse.Trivselsmålingerne benyttes af skolerne i bl.a. dialogen mellem skoleledelse og team, til formidling til offentligheden om elevernes trivsel via hjemmesider mv., dialogen i skolebestyrelsen og i de årlige kvalitets- og supportsamtaler.

Det er forvaltningens vurdering, at den nationale trivselsmåling generelt understøtter skolernes og forvaltningens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer til gavn for elevernes faglige udvikling, idet målingen sikrer skolerne viden om bl.a. elevernes oplevelse af egen trivsel, egen læring, lærernes hjælp og fysiske rammer. Samtidig anbefaler forvaltningen, at skolerne  af ressourcehensyn ikke skal gennemføre to meget sammenlignelige undersøgelser af elevernes trivsel.

Hvad angår indholdet af den nationale trivselsmåling, er der i høj grad overensstemmelse mellem temaerne i den og Københavnerbarometeret. De overordnede temaer i den nationale trivselsmåling er således: Generel tilfredshed, læring, ensomhed, velbefindende (psykisk og fysisk), selvstændighed, faglighed, samspil med omverdenen, mobning, tryghed, medbestemmelse, koncentration, undervisningsinteresse, støjniveau og skolens faciliteter. Den nationale trivselsmåling dækker således i høj grad de spørgsmål og temaer, som skolerne er optaget af og giver samtidig mulighed for at sammenholde resultaterne med landniveauet. Det er forvaltningens vurdering, at hvad angår trivselsmålingernes indhold, er behovet især en styrket anvendelse af resultaterne frem for at udvide spørgerammen.

De eneste områder, som den nationale trivselsmåling ikke måler, er sundhedsområdet, elevernes fritidsaktiviteter og om vold i hjemmet. Københavnerbarometeret indeholdt ni sundhedsspecifikke spørgsmål til de ældre elever om bl.a. erfaring med hash, rygning og alkohol samt et spørgsmål om elevernes fritidsaktiviteter. Elevernes besvarelse af sundhedsspørgsmål indgår i Sundheds- og Omsorgsudvalgets opfølgning på den københavnske sundhedspolitik, hvor der er fokus på at følge udviklingen i sundhedstilstanden hos børn og unge til brug for kommunen samlet. Kultur- og Fritidsudvalget har med spørgsmålet fulgt udviklingen i børn og unges fritidsaktiviteter. Børne-og Ungdomsudvalget besluttede den 4. maj 2011, at Københavnerbarometeret skulle kortlægge forekomsten af vold mod børn i hjemmet. Beslutningen blev truffet, da en anden undersøgelse viste en høj forekomst af elever, der blev slået i hjemmet. 

Forvaltningen har været i dialog med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og det er aftalt, at sundhedsplejens årlige udskolingsundersøgelse i 8. klasse, hvor eleverne forholder sig til deres forbrug af alkohol, stoffer og rygning fremover anvendes til sundhedsmonitoreringen. Undersøgelsen gennemføres hvert efterår og oplysningerne herfra vil blive afrapporteret til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Forvaltningen undersøger om data fra den igangværende udskolingsundersøgelse blandt 8.klasseseleverne kan anvendes for indeværende skoleår (dvs. for 2015) og vil, hvis det er nødvendigt, iværksætte relevante tiltag, så data fra undersøgelsen i efteråret 2016 er valide og kan anvendes.

Ministeriet har allerede nu udviklet et modul vedr. undervisningsmiljø, der er valgfrit at benytte og har tilkendegivet, at der i løbet af 2016 udvikles flere valgfri moduler til brug for konkrete kommunale behov. Forvaltningen har aftalt med Kultur- og fritidsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at opfordre ministeriet til, at der udvikles et sundhedsmodul, der bygger videre på erfaringerne fra Københavnerbarometeret, og som kan anvendes til sundhedsmonitorering til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget fra 2017. Spørgsmålet om vold i hjemmet kan ligeledes eventuelt indgå i drøftelserne med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om sundhedsmodulet.

Det er således forventningen, at hvis udvalget med tiden vurderer, at der er behov for spørgsmål på bestemte områder, vil det kunne lade sig gøre.

Opfølgning på elevernes trivsel
Opfølgningen på elevernes trivsel vil fortsat indgå i den faglige ledelsesdialog på følgende måde:

• Udvalget vil fortsat få en status på elevernes trivsel i forbindelse med den årlige temadrøftelse om de faglige resultater på skoleområdet i november og i sagen om folkeskolernes kvalitetsrapporter i februar.
• Som led i kvalitets- og supportsamtaler mellem skoleledelse og forvaltning, hvor der ses på elevtrivslen på den enkelte skole.
• Skolerne modtager rapporter over elevtrivselen for de enkelte klasser og omsætter disse til trivselsindsatser.

Eleverne besvarer den nationale trivselsmåling via deres uni-login, hvilket betyder at der kan laves analyser, der ser på sammenhænge mellem bl.a. trivsel, socioøkonomi, fagligt niveau og fravær. Dette giver mulighed for at tilrettelægge specifikke, målrettede indsatser til at styrke elevernes trivsel og læring.

Økonomi

Ministeriets værktøj til den nationale trivselsmåling er gratis og sagen har derfor ingen økonomiske konsekvenser. Der er en minimal besparelse i
forvaltningen ved at ophøre med Københavnerbarometeret. Disse ressourcer anvendes til øvrige analyseopgaver mm.

Forvaltningen er forpligtet af kommunens sundhedspolitik til at monitorere og følge udviklingen i sundhedstilstanden i en kvalitet og form til brug for den samlede kommune, idet der er afsat 600.000 kr. årligt til formålet.

Videre proces

Udvalget præsenteres for resultaterne af den nationale trivselsmåling fra foråret 2015 på dette møde i forbindelse med temadrøftelsen af de faglige resultater på skoleområdet.

        Tobias Børner Stax           /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F, O og V.

Imod stemte ingen.

2 medlemmer undlod at stemme: Ø.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi ønsker at fastholde Københavnerbarometeret, fordi spørgsmålene skaber et klarere billede af reel trivsel end den nationale måling, og i særdeleshed fordi værdien af kontinuitet i trivselsmålingerne er markant under omfattende forandringer, som dem folkeskolen gennemlever midt i 10erne."