Mødedato: 18.11.2015, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om forsøgsordning for organisering af fritidscentre

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, at der åbnes op for, at de fritidscentre, som udvalget på mødet den 20. maj på baggrund af en høring har besluttet etableret, kan søge udvalget om at få mulighed for at afprøve alternative organiseringsformer i en 2-årig forsøgsperiode
(Stillet af A, B, C, F, O, V og Ø)

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

MOTIVERING

I forlængelse af udvalgets beslutning om etablering af fritidscentre for de 10-17 årige har der enkelte steder været drøftelser om, hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at afprøve andre former for organisering for fritidscentrene. Vi ønsker at give de lokale aktører mulighed for at fremlægge deres alternative organiseringsforslag. På den baggrund vil udvalget få mulighed for at tage konkret stilling til ansøgningerne. Idet vi i øvrigt fastholder de trufne beslutninger om Fremtidens Fritidstilbud, er der tale om enkelte dispensationer i en midlertidig periode.


Muligheden for at ansøge om en forsøgsordning skal gælde de fritidscentre, som er vedtaget den 20. maj. En forsøgsordning skal gælde i perioden 1. august 2016 til 31. juli 2018 og skal evalueres i foråret 2018.

Beslutning

Medlemsforslaget blev godkendt.
Til top