Mødedato: 18.09.2024, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om temadrøftelse vedr. skoledistrikter

Det indstilles,

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen forbereder en temadrøftelse for Børne- og Ungdomsudvalget om skoledistrikter og om ændringer heraf. Emner, der kan indgå i drøftelsen kan fx være hvorfor vi har distrikterne, hvordan der kan skabes faste rammer og mere forudsigelighed for forældre, børn, medarbejdere, forvaltning og lokalpolitikere ift. ændringer, så disse ikke sker så hyppigt mv.

(Stillet af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti)

Motivering

Vi oplever i Københavns Kommune at vi relativt ofte skal lave ændringer af skoledistrikter, hvilket ikke er rimeligt over for børn og forældrene.

Hos forældre, medarbejdere, forvaltning og lokalpolitikere er der et stort ønske samt behov for mere klarhed og forudsigelighed ift. dette område.

Ønsket for temadrøftelsen er at udvalget i fællesskab efterfølgende beslutter nogle klare regler og procedurer ift. ændringer af skoledistrikter.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 18. september 2024:

Medlemsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Til top