Pejlemærker for placering af skoler
BUU skal tage stilling til pejlemærker for placering af skoler.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
- at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at indstillingens pejlemærker anvendes ifm. forvaltningens og udvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen eller Økonomiudvalget vedr. placering af skoler.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen står for at finde og købe grunde til kommunale institutioner i byen. Det er Økonomiforvaltningen, der har dialogen med grundejerne og laver beslutningsgrundlaget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, der træffer den endelige beslutning om placering af kommunale institutioner, herunder skoler.
Sideløbende har Økonomiforvaltningen en dialog med de relevante fagforvaltninger, som afgiver et administrativt høringssvar til Økonomiforvaltningen. Placeringen af nye skoler er relevant for Børne- og Ungdomsudvalget at tage stilling til, og derfor vil udvalget også efterfølgende have mulighed for at afgive høringssvar til placeringsmuligheder for nye skoler. I nogle tilfælde vil der ikke være flere placeringsmuligheder i spil i behovsområdet, hvorfor det vil være en enkelt placering der sendes i høring.
Det er hensigten, at Pejlemærker for placering af skoler skal anvendes som retningslinjer for Børne- og Ungdomsforvaltningens administrative høringssvar og Børne- og Ungdomsudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget i konkrete sager, der vedrører placering af skoler. Derudover er det hensigten, at pejlemærkerne synliggøres og er kendte for Økonomiforvaltningen ifm. forvaltningens løbende scanning af mulige ledige byggegrunde til placering af kommende skoler.
Løsning
Placering af skoler skal opfylde det konkrete behov og understøtte de pågældende servicetilbud for skoler. Herudover er der en række politikker og visioner for de københavnske skoler, hvor skolens placering er helt central for at opnå disse. Der er således mange forskellige hensyn at tage ifm. placering af skoler, og derfor er der ikke en entydigt svar på, hvad der er den gode placering af en skole.
I Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2019-2021 fremgår det, at institutioner, skoler, idrætsfaciliteter, rekreative områder og kulturinstitutioner skal være med til at styrke sammenhængskraften i det tætte lokale miljø, og at det bedst gøres ved at åbne og anvende kommunes bygninger på nye måder. Det fremgår også, at chanceligheden skal styrkes. Børn og unge skal have lige muligheder uafhængig af, hvor i København de vokser op, og hvor de går i skole. En socialt blandet skole med en bred elevsammensætning kan være med til at mindske den sociale ulighed og styrke den sociale sammenhængskraft.
Funktionsprogrammet for skoler spiller en afgørende rolle ifm. placering af skoler. Her er et helt afgørende hensyn, at der er plads til skolen hvad angår areal og etagemeter. Folkeskoleloven fastslår desuden, at de mindste skolebørn (1.-3- klassetrin) ikke må have længere end 2,5 km. til skole medmindre de tildeles offentlige trafikmidler.
Hertil spiller befolkningstilvæksten og byudviklingen en stor rolle, og de kommunale services og tilbud skal følge med befolkningstilvæksten. Arealplanen på skoleområdet udgør en væsentlig rolle. Den sikrer, at skoler planlægges i rette tid, ligesom den sikrer, at kommunale arealer reserveres.
Af forslaget til Kommuneplanen for 2019 (vedtages endeligt d. 12. december) fremgår det, at skolerne skal placeres, så de bidrager til at binde byen sammen på tværs af geografiske, fysiske og socioøkonomiske skel. Derudover skal der sikres en god udnyttelse af m2 gennem samlokalisering og multifunktionalitet, når der placeres og bygges, ligesom funktionerne så vidt muligt skal udnytte potentialet i eksisterende bygninger.
Faktorer som grundens egnethed og byggetekniske forhold, såsom jordanalyser, støj og sollys spiller også en rolle ifm. placering af skoler. Dette ansvar ligger i regi af Økonomiforvaltningen. Derudover skal der tages hensyn til sikre skoleveje, hvilket sker i sammenhæng med lokalplanproces i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Der er således mange hensyn at tage højde for, når der skal findes den rette placering for en skole, og disse hensyn varetages på tværs af kommunen. Der er derfor brug for nogle pejlermærker, der tager afsæt i Børne- og Ungdomsudvalgets ståsted, og som kan indgå i stillingtagen af placering af skoler.
Pejlemærker for placering af skoler
Forvaltningens forslag til pejlemærker for placering af skoler fremgår af skemaet herunder. Pejlemærkerne vil være retningsgivende for forvaltningens samarbejde med Økonomiforvaltningen. Der vil altid være en afvejning af fordele og ulemper ved forslag til placering af en skole. Den endelige placering vil derfor spejle den bedst mulige løsning, hvor så mange af pejlemærkerne i videst mulig omfang imødekommes. Det er sjældent at alle pejlemærker vil blive imødekommet, og derfor er de også ragnordnet, således at "Funktionsprogram for Skoler og KKFO/FH", "Behovsområdet", "Central placering" og Sikre skoleveje og infrastruktur" prioriteres som de væsentligste, hvorefter de øvrige pejlemærker følger.
|
Pejlemærker for placering af skoler (væsentligste) |
|
|
# Funktionsprogram for Skoler og KKFO/FH |
Funktionsprogrammet for Skoler og KKFO/FH indeholder et arealparadigme, der angiver det politisk besluttede nettoareal for et givent skolescenarium. Såfremt det besluttede areal ikke kan realiseres på den givne grund, skal dette afvejes ift. andre placeringer, og der skal tages stilling til, hvordan evt. manglende funktioner løses på anden vis. |
|
# Behovsområdet |
Skoler placeres i det område, hvor behovet gør sig gældende og er størst. Kommunes skolearealplaner bruges som redskab hertil. |
|
# Central placering |
I de gældende behovsområder er det essentielt, at skolerne placeres så centralt som muligt i boligkvarteret. Hvis behovsområdet er i udkanten af kommunen, er det ekstra vigtigt, at skolen placeres centralt og ikke yderligt ved kommunegrænsen. |
|
# Sikre skoleveje og infrastruktur |
Ifm. placering af skoler er det vigtigt, at skolen ikke er tæt omkranset af for mange trafikale indfaldsveje. Forvaltningen bør fra start italesætte, at sikre skoleveje og forbindelser er altafgørende. Det er vigtigt, at skoleelever til fods og på cykel trygt kan tilgå skolen. Det er dog også væsentligt af logistikken fungerer, og at biler kan komme fra og til. |
| Pejlemærker for placering af skoler (øvrige) |
|
|
# Skolestruktur og afstand |
Skolestrukturen spiller en væsentlig rolle ift. placering. Hvis den nye skole(enhed)skal ses i sammenhæng til en eller flere eksisterende skoler, er afstanden vigtig af have for øje. En kortere afstand des bedre, så forældre og børn ikke har for langt til og fra skole. 1.-3. klasseelever må ikke have længere end 2,5 km. til skole medmindre de tildeles offentlige trafikmidler. |
|
# Social blandet skole |
Når skoler placeres, er det relevant at have blik for, at hvordan skolernes placering bidrager til at binde byen sammen på tværs af socioøkonomiske skel, således at elevsammensætningen og sammenhængskraften i folkeskolerne styrkes. Distriktsændringer er et greb hertil, men selve placering kan også – i nogle områder – være medvirkende til at skabe en mere socialt blandet skole. |
|
# Samspil med omverden
|
Der ligger stort potentiale og synergier i at tænke skolens placering i samspil med det omkringliggende område. Dette kan være placering op til et byrum, en park eller bynatur. I byudviklingsområder er der mulighed for at sikre netop dette samspil. |
|
# Samlokalisering og synergi med andre funktioner
|
Det kan give god mening at placere skoler i tæt afstand til – eller i samme bygning med – andre eksisterende eller planlagte funktioner. Der kan være spændende kulturelle tilbud og aktiviteter, der gavner skolen, og hvor der er oplagte samarbejds- og synergimuligheder. |
Inddragelse
Pejlemærkerne er blevet udarbejdet med inddragelse af Byggeri København og Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen.
Videre proces
Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender pejlemærkerne vil forvaltningen og udvalget fremadrettet anvende disse i forbindelse med afgivelse af administrative høringssvar, orienteringssager til udvalget eller høringer i udvalget.
Tobias Børner Stax /Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 18. september 2019:
Indstillingen blev godkendt, idet a) skoleplaceringens mulighed for at medføre et "socialt løft" indarbejdes i pejlemærket "Samspil med omverden" og b) "Idrætsfaciliteter" indarbejdes i pejlemærket "Samlokalisering og synergi med andre funktioner".