Ny i København

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter Rambølls undersøgelse af nyankomne tosprogede elever jf. vedlagte bilag 1
2. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forvaltningens forslag til tilføjelser til Ny i København, herunder bl.a. kompetenceløft af afdækkerne og afskaffelse af kravet om at benytte den supplerende elevplan.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 15. marts 2017 en ny model for modtagelse af nyankomne børn i dagtilbud og skole - herefter Ny i KBH (2017-0000011). Modellen implementeres gradvist over en treårig periode fra skoleåret 2017/18 til skoleåret 2020/21.

Den 26. september 2018 fik Børne- og Ungdomsudvalget en status på arbejdet med Ny i KBH på aflæggerbordet, inkl. en erfaringsopsamling udarbejdet af Rambøll, der belyste, hvordan skolerne arbejdede med modtagelse og undervisning af direkte integrerede elever.

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 14. november 2018 besluttede udvalget, at Børne- og Ungdomsforvaltningen vender tilbage med en sag, hvor behovet for eventuelle justeringer af Ny i KBH, bl.a. med udgangspunkt i hvordan det er gået børnene, visitationskriterierne, lærernes kompetencer, erfaringer mv. fremlægges.

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 20. februar 2019 besluttede udvalget et medlemsforslag stillet af Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen desuden skal have fokus på ”sprogafdækkernes” kompetencer, herunder det eventuelle behov for at styrke dette i denne sag.

Løsning

De første initiativer i Ny i KBH blev iværksat fra skoleåret 2017/18. Det betyder bl.a., at alle nyankomne tosprogede børn i skolealderen er blevet fagligt afdækket og skoleplaceret på den baggrund de seneste to skoleår.

Forvaltningen har på baggrund af bestillingen fra BUU bedt Rambøll undersøge medarbejders og elevers oplevelse af modtagelsen på skolerne, herunder elevernes faglige og sproglige udvikling samt trivsel og sociale integration i skolernes fællesskaber. Det er endvidere undersøgt, hvilken form for sprogstøtte eleverne modtager, og hvilke andre pædagogiske indsatser der er tilstede for at understøtte eleverne. Rambøll har både undersøgt elever, der starter på modtagehold, og elever der integreres direkte i almenundervisningen. Hele rapporten er vedlagt i bilag 1.

På baggrund af Rambøll’s undersøgelse foreslås en række tilføjelser til Ny i København. Det foreslås, at:

1) afdækkerne kompetenceløftes via et obligatorisk kursus,

2) kravet om at benytte den supplerende elevplan afskaffes samt at der laves en opsamling på de praksisrettede redskaber som skolerne kan benytte sig af i vurderingen af elevens sprogstøttebehov og

3) at der sikres højere grad af vidensdelingen om gode løsninger bl.a. via skoleledermøderne. Disse tiltag har alle det formål at bidrage til en større grad af ensartethed på tværs af byen.

Nedenfor opsummeres de væsentligste resultater fra Rambølls undersøgelse og ovenstående tilføjelser til Ny i København uddybes.

Fokus på det enkelte barns ressourcer

Rambølls undersøgelse konkluderer, at skolernes modtagelse og undervisning af nyankomne elever i København er kendetegnet ved høje forventninger til deres udvikling og et ressourcesyn på eleverne – dvs. eksempelvis barnets kompetencer, erfaringer og motivation. Dette er i tråd med intentionerne med Ny i KBH, målet om chancelighed og BUU’s strategi ”Vores Børn – Fælles Ansvar”. Rambølls undersøgelse peger på, at det er en styrke, at Ny i København giver mulighed for, at elever kan integreres direkte i almenundervisningen eller starte på et modtagehold. For de elever, der har ressourcerne til det giver direkte integration mulighed for en god og hurtig social integration, mens modtagehold giver gode mulighed for et stort sprogligt løft inden eleven påbegynder i almenundervisningen. 

Afdækning af nyankomne tosprogede

Rambølls undersøgelse peger på, at der blandt ledere og lærere opleves en variation i det afdækningsmateriale de modtager. En fælles gennemgang i netværket for afdækkerne på tværs af områderne viser, at:

• Der er forskel i omfanget af skriftlighed og den afdækning der beskrives. Dette giver formentlig forskellige muligheder for ledere og lærere at omsætte afdækningens resultater til praksis.

• Der er forskel på, hvilken dialog der er mellem afdækker og den modtagende skole, idet nogle områder har faste opfølgningsmøder mellem afdækker og det lærerteam, der er omkring den nyankomne elev.

Blandt afdækkerne opleves den brede faglighed i afdækningsmaterialet (materialet er udviklet af UVM), hvor de både skal have stærkt kendskab til litteracy (kompetence ift. at afkode, forstå og anvende bogstaver og andre symboler som et middel til at forstå verden og til at udtrykke os) og numeralitet (funktionelle matematikfærdigheder og forståelser) desuden som en udfordring. Derfor foreslår forvaltningen, at der i samarbejde med afdækkerne nu iværksættes et obligatorisk kursus, som alle afdækkere skal gennemføre. Kurset vil have fokus på praksisrettet viden indenfor nyankomne tosprogede, afdæknings-materialets fagområder samt kommunikation med ledere og medarbejdere på skolerne. Der iværksættes desuden en dialog med alle områder om, hvordan videndelingen mellem afdækkere og modtagende skole kan styrkes med udgangspunkt i eksisterende erfaringer. Forvaltningen vil desuden gå i dialog med ledere og lærere, der har modtaget nyankomne tosprogede elever, i forhold til deres erfaringer med brug af afdækningsmaterialet med henblik på yderligere kvalificering.

Skoleplacering

Der er i Rambølls undersøgelse konstateret en forskel i den måde eleverne skoleplaceres på i områderne. I alle områder tager skoleplaceringen af eleven udgangspunkt i den faglige afdækning, men der ses en forskel i den måde områderne skoleplacere eleverne, idet nogle områder forud for en skoleplacering af en elev til direkte integration går i dialog med den relevante skole om ressourcerne i og omkring klassen til modtagelsen. Der iværksættes på den baggrund et initiativ til at sikre større ensartethed i skoleplaceringen. Rambølls undersøgelse viser, at den enkelte lærers og teams erfaring og viden indenfor dansk som andet sprog (DSA) har betydning for deres oplevelse af modtagelsen. Derfor er det fornuftigt, at der indgås en dialog herom forud for skoleplaceringen, men det skal samtidigt sikres, at dette hensyn ikke vejer højere end den enkelte elevs mulighed for at blive direkte integreret. Derudover har elever som direkte integreres krav på en plads på deres distriktsskole, hvis de ønsker det, jf. folkeskoleloven.

Sprogstøtte

Skolernes praksis for sprogstøtte varierer og opfølgningen på elevernes faglige og sproglige udvikling kan styrkes. Derfor foreslår forvaltningen, at der fremadrettet i implementeringen sikres fokus på, hvordan sprogstøtten kan optimeres. Det vil ske via udbredelse af kendskabet til den erfaringsopsamling, der er udarbejdet om bl.a. sprogstøtte som led i undervisningen. Det gælder også udbredelse af de gode erfaringer, der er med en tættere inddragelse og samarbejde med fritidstilbuddet, hvor Rambølls analyse peger på, at der nogle steder er et uudnyttet potentiale.

Styrket udslusning

Rambølls undersøgelse konkluderer, at der for flere nyankomne elever er udfordringer i udslusningen fra modtagelseshold til almenundervisning. Nogle elever har svært ved at integrere sig socialt i overgangen til almenundervisningen. Det foreslås derfor, at der i skoleåret 2019/20 implementeres målrettede midler til den løbende udslusning, og at der i samarbejde med kompetencecenter for sprog, Nørre Fælled Skole, iværksættes et praksisnært supportforløb til den gode udslusning. Rambølls undersøgelse peger også på, at skolerne kan være mere systematiske omkring overgangen og sammenhængen mellem modtagehold og almenklasse, da det kan sikre en god social integration.

Den supplerende elevplan

Rambølls undersøgelse viser, at skolerne ikke benytter sig af den supplerende elevplan. Den supplerende elevplan skal sikre, at der løbende tages stilling til elevens sprogstøttebehov. Dette er bl.a. vigtigt da elevens sprogstøttebehov betyder, at forældrene ikke har frit skolevalg. Den manglende brug forventes imidlertid at bero på, at skolerne ikke finder den supplerende elevplan brugbar. Det foreslås, at den supplerende elevplan ikke er obligatorisk i forbindelsen med modtagelse af nyankomne tosprogede, men at der laves en opsamling af praksisrettede redskaber som skolerne kan benytte sig i vurderingen af elevens sprogstøttebehov. Formålet hermed vil være at kunne formidle et godt overblik over redskaber til skolerne og forenkle kravene, jf. BUU-strategien.

Økonomi

De mindre tilpasninger af Ny i København har ikke økonomiske konsekvenser, idet det vurderes at de kan gennemføres inden for de nuværende økonomiske rammer. Økonomien følges tæt og løbende bl.a. ifm. de tre regnskabsprognoser. Der er bl.a. opmærksomhed om, at midler til flygtninge er faldende grundet færre flygtninge og familiesammenførte.

Videre proces

Efter Børne- og Ungdomsudvalgets drøftelse og tilslutning til mindre justeringer vil forvaltningen iværksætte ændringerne i modellen.

Tobias Børner Stax                                               /Mette Seneca Kløve