B-sag: Høringssvar vedr. kommunens kultur- og fritidspolitik 2020-23

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 2. maj 2019 at sende udkast til Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 i høring hos relevante interessenter. Udkastet til politikken er vedlagt som bilag 1.

Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023 er en opfølgning på Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019, der udløber med udgangen af 2019.

Der er lagt vægt på, at den nye politik udstikker retning, angiver mål og er visionær på kultur- og fritidsområdet. Politikken fremhæver følgende fem temaer, som særligt er i fokus de kommende år:

1. Fællesskaber og synergier: understøtte fællesskaber i kultur- og fritidslivet, muligheder for at københavnerne kan præge deres by, samarbejder på tværs af det offentlige og private
2. Faciliteter: integrerede og samlokaliserede faciliteter, robuste og fleksible faciliteter, effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter, være på forkant med tendenser, herunder i højere grad bringe naturen og havnens potentiale i spil til kultur- og fritidstilbud 
3. Idræt og bevægelse: fastholde og motivere københavnerne, mangfoldigt udbud af forenings- og fritidstilbud, medansvar i foreningslivet, tiltrække store begivenheder, fokus på eliteidrætten
4. Børn: indsats for at børn møder kulturlivet i løbet af deres barndom, rekrutteringsindsats, fokus på frafald i teenageårene, særligt teenagepiger
5. Kultur: plads til at alle har mulighed for at indgå i kulturelle og kreative fællesskaber, understøtte kulturinstitutionerne, kunsten og kulturen tættere på københavnerne

Løsning

Alle børn og unge skal - i overensstemmelse med BUU's strategi - opleve Københavns mangfoldige tilbud og engagere sig i fx foreninger, sportsklubber og tage del i byen som aktive medborgere. De skal opleve fællesskabet i ungdomsklubber, på ungdomsskolen og i byens mange frivillige tilbud, der giver mulighed for dannelse og relationer. Her indgår de i meningsfulde fællesskaber, der udvikler dem som mennesker. Alle børn og unge skal opleve at være motiverede for et aktivt og socialt fritidsliv, fordi det øger deres trivsel, udviklingen af en sund levevis, styrker faglige og sociale kompetencer og på sigt medvirker til, at få de unge videre i en ungdomsuddannelse.

Der er allerede et godt samarbejde mellem bl.a. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, og der er dermed et godt grundlag for at realisere ambitionerne om at sikre børn og unge mulighed for at deltage i aktive fællesskaber, idræt og kultur.

På den baggrund foreslår forvaltningen følgende høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget (kursiveret): 

"Børne- og Ungdomsudvalget tilslutter sig udkastet til Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023. Politikken fremstår visionær og tegner en god udvikling af området i de kommende år. Derudover er politikken i god overensstemmelse med ambitionerne og målene i Børne- og Ungdomsudvalgets strategi ”Vores børn – fælles ansvar” og med en række af de initiativer, som udvalget arbejder med, herunder et fokus på unges trivsel. Undersøgelser peger på, at unge i midten af teenageårene i høj grad fravælger foreninger, idrætsforeninger og klubområdet. Der er således potentiale for indsatser inden for kultur- og fritidspolitikken rettet særligt mod denne målgruppe.   

Der er i dag en række eksempler på gode samarbejder mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, fx samarbejdspuljen, Åben København, Mere Musik Til Byens Børn og bibliotekssamarbejdet omkring sprogindsatsen. Evt. nye initiativer for at implementere politikken bør i praksis foldes sådan ud, at de bedst muligt understøtter og spiller sammen med de initiativer, som allerede er igangsat samt bygger ovenpå de erfaringer, som tidligere og eksisterende samarbejder har givet.

Børne- og Ungdomsudvalget ser positivt på, at børn og unge udgør et selvstændigt tema i udkastet til kultur- og fritidspolitikken. Det er væsentligt, at indsatser tager udgangspunkt i det hele barneliv, og et opmærksomhedspunkt kunne være de yngste (0-6 årsområdet), som med fordel kan spille en større rolle i kultur- og fritidspolitikken, da vaner skabt tidligt i livet ofte bæres med videre senere i livet.

Alle børn og unge skal have lige muligheder for at få en god opvækst og et solidt afsæt for at nå deres drømme. At deltage i kultur- og fritidsaktiviteter og få adgang til gode fællesskaber er væsentlige elementer i dette. Derfor er det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for, at børn, der vokser op i familier med få ressourcer, får et aktivt kultur- og fritidsliv. Der er i dag samarbejder med skolerne og klubberne om børn og unges fritidsliv. Børne- og Ungdomsudvalget vil gerne pege på den gruppe af unge, som i dag står uden for kommunens tilbud og ikke nødvendigvis oplever at passe ind i institutionerne eller foreningslivet. Kultur- og fritidspolitikken kan bidrage til at målrette tilbud til denne gruppe unge, og derved byde dem ind i gode, sociale aktiviteter. På den baggrund anbefales det, at det i Kultur- og Fritidspolitikken uddybes, hvordan man vil skabe muligheder for dem, der ikke selv finder vej.

I udkastet til politikken nævnes bl.a. selvorganiserede fællesskaber og medansvar i foreningslivet som elementer i det fremtidige kultur- og fritidsliv. Børne- og Ungdomsudvalget støtter, at københavnerne inddrages i og er omdrejningspunkt for udviklingen af kommunens kultur- og fritidstilbud. Dog er det vigtigt, at krav om borgeres selvforvaltning og selvbetjening ikke erstatter borgernes møde med dygtigt og engageret personale, der kan rådgive, understøtte og motivere de borgere, der måtte have brug for det.

Institutioner, skoler, idrætsfaciliteter, rekreative områder og kulturinstitutioner er sammen med til at udvikle stærke tilbud til børn og unge og styrke sammenhængskraften i det nære lokalmiljø. Der findes gode erfaringer med samlokalisering og samarbejde på tværs, som kan danne grundlag for det videre samarbejde om fx helhedsorienterede ungemiljøer og biblioteks- og læringscentre på skoler i de tilfælde, hvor det er til gavn for børn og unges læring og trivsel.

I udkastet til politikken nævnes det, at Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning ønsker at kortlægge børn og unges kultur- og idrætsvaner og på den måde bl.a. sætte fokus på engagementet hos børn og unge i kultur-, idræts- og foreningslivet, når de rammer teenageårene. I den forbindelse opfordrer Børne- og Ungdomsudvalget til at Ungeråd KBH eller Københavns Fælles Elevråd inddrages.

Børne- og Ungdomsudvalget ser frem til at se politikken omsat til konkrete handlinger til gavn for blandt andet byens børn og unge.”

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Udvalgets høringssvar til udkastet til ”Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023” fremsendes efter udvalgsbehandlingen til Kultur- og Fritidsudvalget. På baggrund af indkomne høringssvar og dialog med interessenter forelægges en revideret udgave af politikken for Kultur- og Fritidsudvalget i vinteren 2019/2020.

Tobias Børner Stax                                 /Mette Seneca Kløve