Anlægsbevilling til udvidelse af Utterslev Skole fra 2 til 3 spor
Udvalget skal tage stilling til anlægsbevilling for Utterslev Skole, Skoleholdervej 20 København NV. Skolen udbygges med et ekstra spor og med 100 ekstra KKFO-pladser.
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der gives en anlægsbevilling på 70.706.369 kr. til udbygning af Utterslev Skole fra to til tre spor plus 100 KKFO-pladser. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme. Bevillingen udmøntes i perioden 2011 til 2013 og fordeles mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, jf. tabellen i økonomiafsnittet.
Problemstilling
På baggrund af det voksende antal børn i Københavns Kommune, blev der i Budget 2010 afsat finansiering til at udbygge 6 skoler med 7 spor og 700 fritidspladser. Beslutningen blev fulgt op med vedtagelse af anlægsbevilling til rådgiverydelser mv. (BR 15.04.2010 sag 2010-18226) på 7 skolespor og senere med anlægsbevilling til igangsætning af yderligere 5 skolespor samt indledende arbejder mm på de nu i alt 12 spor (BR 16.12.2010 sag 2010-165091). Af begge indstillinger fremgår det, at Utterslev Skole udbygges med 1 spor fra 2 til 3 spor og udvides med yderligere 100 KKFO-pladser.
Løsning
Utterslev Skole udvides fra to til tre spor, svarende til at skolen udvides med ca. 250 elever. Dermed vil udvidelsen kunne imødekomme behovet som følge af stigningen i antallet af børn. Den eksisterende KKFO udvides med 100 pladser. Skolen består i dag af 7 selvstændige bygninger, som rummer basislokaler for indskoling/KKFO, mellemtrin, udskoling, administration, samt 3 faglokale bygninger. Skolens naturfaglige profil understøttes af kanalmiljøet, der løber midt gennem skolens bygninger. Kanalmiljøet er opholdssted og mødested i dagligdagen, gangzone og eksperimentarium, hvor kanalens planter, fisk og små sluser kan bruges i naturfaglige eksperimenter. Den klare organisering i selvstændige bygninger omkring kanalen er fastholdt i det kommende udbygningsprojekt.
Ombygningen foregår primært som en udvidelse af de tre huse, der idag rummer basislokaler for hhv. indskoling/KKFO, mellemtrin/klub og udskoling. Disse bygninger, som pt. er i ét plan med en mindre hems på taget, får alle en ny tagetage med plads til det antal basisrum, der skal til for at optage et ekstra spor og 100 KKFO pladser. Der udbygges således med 14 basisrum med tilhørende fællesfaciliteter fordelt på de 3 basishuse. Derudover ombygges den eksisterende tumlesal til billedkunst, og der bygges en ny småbørns gymnastiksal/multisal med boldbane på taget. Der etableres ikke yderligere faglokaler, da Utterslev Skoles faglokaler er forberedt på det 3. spor. I administrationsbygningen foretages mindre bygningsmæssige ændringer for at skaffe plads til de ekstra medarbejdere, der skal ansættes, når skolen udbygges. Arkitekturen og materialevalget i de nye tagetager og tumlesalen er tilpasset den eksisterende bygningsmasse, som har modtaget Hovedstadens Forskønnelsespris i 2004.
Skolen er idag organiseret i tre selvstyrende afdelingsteams, indskoling/KKFO, mellemtrin/klub og udskoling, således at den enkelte klasse og det enkelte barn sikres kontinuitet i lærerdækningen/pædagogdækning gennem de tre år, der tilbringes i de respektive afdelinger. KKFO´en er en integreret del af skolen, både hvad angår pædagogik, visioner og værdier. Lærer og pædagoger har et stærkt fagligt samarbejde omkring børnene, og der laves mange fælles projekter. I de tre afdelinger er der gode muligheder for fleksible holddannelser og undervisning/projektarbejde på tværs af de årgange der beboerde enkelte basishuse. Eksempelvis starter skoledagen i de 3 basishuse med samling, morgensang og fællesbeskeder til alle børn, pædagoger og lærere. Indretningen giver mulighed for at der kan sættes fokus på inklusion når projektet er tilendebragt.
I arbejdet i byggeudvalget har det været helt afgørende for skolen og KKFO´en, at den nuværende struktur med de tre selvstændige afdelinger skulle bevares og gøres til det bærende element for udbygningen fra 2 til 3 spor. Det projekt, der foreligger til ombygning af Utterslev Skole, tilgodeser i udpræget grad dette ønske, som det også fremgår af høringssvaret fra skolen, jf. bilag 3. Af høringssvaret fremgår det også, at der er trafikale udfordringer ved skolen, specielt på Skoleholdervej. BUF og TMF - Center for Trafik er i løbende dialog for at sikre, at der fortsat skabes sikre skoleveje til og fra Utterslev Skole, fx i form af fodgængerfelt ved skolens hovedindgang.
Der foreligger udtalelse fra KEJD, der ikke giver anledning til bemærkninger, jf. bilag 2.
Økonomi
Anlægsøkonomi
Det samlede budget for Utterslev Skoles udbygning er på i alt 78.952.072 kr. Heraf er de 8.245.708 kr. er givet ved de to tidligere bevillinger.
Der søges derfor nu anlægsbevilling på det resterende beløb på i alt 70.706.369 kr. til gennemførelse af byggeriet.
Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets budget fordelt med 65.049.859 kr. på funktion 3.22.01.3 og med 5.656.510 kr. på funktion 3.22.05.3.
Anlægsbevillingen fordeles ifølge tabel 1:
Tabel 1:
|
|
|
2011 |
2012 |
2013 |
Total |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
Kr. |
|||
BUU |
Anlæg |
3.22.01.3 |
1.719.620 |
2.579.429 |
4.299.049 |
8.598.098 |
BUU |
Anlæg |
3.22.05.3 |
149.532 |
224.298 |
373.830 |
747.661 |
Udmøntes til BUU i alt |
|
|
1.869.152 |
2.803.728 |
4.672.880 |
9.345.759 |
KFU |
KEjd |
3.22.01.3 |
20.240.000 |
28.520.000 |
7.691.761 |
56.451.761 |
KFU |
KEjd |
3.22.05.3 |
1.760.000 |
2.480.000 |
668.849 |
4.908.849 |
Overføres til KFU i alt |
|
|
22.000.000 |
31.000.000 |
8.360.610 |
61.360.610 |
Anlægsbevilling i alt |
|
|
23.869.152 |
33.803.728 |
13.033.490 |
70.706.369 |
Af den samlede sum udgør administrationsbidraget på 2.2 % 1.522.055 kr. Beløbet fordeles med 1.037.764 kr. til KEjd og 484.290 kr. til BUF.
Inkl. denne anlægsbevilling vil der dermed være givet følgende bevillinger til Utterslev Skole i forbindelse med udvidelsen fra 2 til 3 spor:
Tabel 2
Bevilling |
Beløb (kr.) |
Politisk beslutning |
Rådgiverydelser i forbindelse med skoleprojekterne |
5.200.000 |
BR 15/4 2010 |
Igangsætning af 12 skolespor |
3.045.703 |
BR 16/12 2010 |
Denne bevilling |
70.706.369 |
- |
Bevillinger i alt |
78.952.072 |
|
Anlægsudgifterne er sammensat på følgende måde:
Tabel 3
Anlægsudgifter |
Kr. |
Byggeomkostninger |
67.361.643 |
Genhusning, flytteudgifter mv. |
1.368.375 |
Undervisningsmidler |
4.000.000 |
Løst inventar mm |
4.700.000 |
Administrationsudgifter KEjd |
1.037.764 |
Administrationsudgifter BUF |
484.290 |
Anlægsudgifter i alt |
78.952.072 |
Finansiering
I budget 2010 blev der afsat 612.700.000 kr. til udbygning af 6 skoler med 7 spor og 700 KKFO/FH pladser. I budget 2011 blev der afsat 457.200.000 kr. til yderligere udbygning af 3 af de 6 skoler samt udbygning af 2 skoler mere med i alt 5 spor og 400 KKFO/FH pladser. I alt er der således afsat 1.069.900.000 kr. til udbygning med 12 skolespor samt 1.100 KKFO/FH pladser.
Udbygningen af Utterslev Skole finansieres af denne ramme der pt. er disponeret således:
Tabel 4
Bevilling | Beløb (kr.) | Politisk beslutning |
Afsat ramme | 1.069.900.000 | Budget 2010 og 2011 |
Rådgiverydelser i forbindelse med skoleprojekterne | 30.100.000 | BR 15/4 2010 |
Udvidelse af skolefritidshjemmet Vibenshus | 3.270.000 | BR 3/6 2010 |
Midlertidig pavillon til KKFO på Kirkebjerg Skole | 1.500.000 | BR 20/5 2010 |
Ombygning af lokaler på Rådmandsgades Skole | 1.022.000 | BR 16/6 2010 |
Udvidelse af fritidshjemmet UNO | 10.220.000 | BR 23/9 2010 |
Frederikssundsvejens Skole, kapacitetsafhjælpning | 6.525.000 | BR 26/8 2010 |
Dronens fritidshjem | 4.428.886 | BR 26/8 2010 |
Bevilling Budget 2011 5 skoler | 35.200.000 | Beløbet blev stjernemarkeret i Budget 2011 og omfatter projekteringmidler til: Skolen på Kastelsvej/Langelinieskolen, Øster Farimagsgades Skole, Vibenshus Skole, Kirkebjerg Skole og Korsager Skole |
Igangsætning af 12 skolespor | 16.778.426 | BR 16/12 2010 |
Flytning af områdecenter Vesterbro | 26.100.000 | ØU 5/4 2011 |
Restramme | 934.755.688 | |
Anlægsbevilling til Utterslev Skole | 70.706.369 | Forventet BUU 18/5 2011 |
Anlægsbevilling til Vanløse Skole | 69.068.136 | Forventet BUU 18/5 2011 |
Anlægsbevilling til Tove Ditlevsen Skole | 55.306.070 | Forventet BUU 18/5 2011 |
Anlægsbevilling til Skolen på Kastelsvej/Langelinieskole 1. etape | 17.191.038 | Forventet BUU 18/5 2011 |
Restramme herefter | 722.484.075 | |
Kommende anlægsbevillinger | ||
Skolen på Kastelsvej/Langelinieskolen 2. og 3. etape | Økonomi under udarbejdelse | Forventet efteråret 2011 |
Øster Farimagsgades Skole | Økonomi under udarbejdelse | Forventet efteråret 2011 |
Kirkebjerg Skole | Økonomi under udarbejdelse | Forventet efteråret 2011 |
Frederikssundsvejens Skole | Økonomi under udarbejdelse | Forventet efteråret 2011 |
Vibenshus Skole | Økonomi under udarbejdelse | Forventet efteråret 2011 |
Korsager Skole | Økonomi under udarbejdelse | Forventet efteråret 2011 |
Et spor indre by | Økonomi under udarbejdelse | Udskudt |
Benchmarking anlægsøkonomi.
Det eksisterende nøgletal for 1 spor + 100 kkfo/fh-pladser er på 95,9 mio. kr. eksklusiv uforudsete udgifter som forurening mv.
En tidligere udarbejdet rapport fra Moe & Brødsgaard danner baggrund for nøgletallet. Udgifterne til Utterslev Skole er på 79,0 mio. kr. Difference til nøgletallet skyldes bl.a., at Utterslev Skoles faglokaler allerede er forberedt på et 3. spor. Projektet kan derfor realiseres med mindre om- og nybygninger end normalt.
BUF udfører på nuværende tidspunkt ikke benchmarking på anlægspriser på skoler i forhold til andre kommuner. Men der er nedsat styre- og arbejdsgruppe, som skal udarbejde materiale om byggepriser på daginstitutioner og skoler til brug for bl.a. benchmarking. Arbejdet forventes færdigt før sommerferien 2011. Ved afslutningen af arbejdet orienteres BUU om konklusionerne i projektet. Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. byggepriser har været forelagt for BUU på udvalgets aflæggerbord i tilknytning til udvalgsmødet den 6. april 2011.
Driftsøkonomi
Den 12. december 2010 tiltrådte BR indstillingen om anlægsbevilling til igangsætning af 12 skolespor. De årlige driftsudgifter til det tredje spor på Utterslev Skole forventes at være 12.450.742 kr. om året. Det svarer til 56.594 kr. pr. elev, hvilket er 3.544 kr. mindre end den gennemsnitlige årlige driftsudgift pr. elev i Københavns Kommune.
Videre proces
Byggeriet forventes at være klar til ibrugtagning til skolestart 2013 under forudsætning af, at denne indstilling bliver godkendt i BR den 15. juni 2011.
Efter procedure for inddragelse af KFU i anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU, herefter fremlægges sagen for ØU og BR.
Else Sommer
/Knud Langberg
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.