Placering af modtageklasser (M-klasser)
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender strategi for fysisk placering af M-klasser på skolerne
Problemstilling
Nedenfor fremlægger forvaltningen på denne baggrund forslag til justering af strategien på området. Det beklages, at strategien fremlægges så sent i forhold til ikrafttrædelsen fra skoleåret 2011/12.
Løsning
Politisk beslutning vedr. modtageklasser
Modtagelsesklasserne er siden 2004 blevet administreret med udgangspunkt i beslutning fra Københavns Borgerrepræsentation 9. december 2004, hvor der som en del af forslag om fordeling af et- og tosprogede elever på de Københavnske folkeskoler blev vedtaget: ”at modtagelsesklasserne i deres skoleplacering og i udskolingen til normalklasser bidrager maksimalt til en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever”.
Forslaget betyder i praksis, at forvaltningen årligt, inden det kommende skoleårs klassedannelse fastlægges, gennemgår placeringen af hver modtagelsesklasse.
For at få maksimal fordelingseffekt har forvaltningen først og fremmest set på mulighederne for at placere M-0 (5-7 år), M-I (7-9 år), M-II (9-13 år) på skoler med få tosprogede elever. Disse klasser sluser alle elever direkte ud i almindelige klasser i folkeskolen. M-III (13-16 år) fortsætter derimod oftest deres skolegang i 10 klasse på Ungdomsskolen Hindegade eller noget helt andet, og derfor påvirker disse klasser kun i ringe grad fordelingen i skolens almindelige klasser. Der findes i tillæg en M-α-klasse for børn med særlige læsevanskeligheder, der heller ikke senere sluses ud i almendelen, men vil fortsætte i et specialtilbud deres skoletid igennem.
Forvaltningen ser på mulige flytninger af modtagelsesklasser med henblik på at fremme bedre fordeling under hensyn til følgende kriterier:
- Hvilke skoler, der har kapacitet til M-klasser
- Under hensyntagen til behovsprognosen sikres, at der også fremadrettet vil være ledige lokaler på skolen i en årrække. Dette sker både af hensyn til at sikre stabilitet i skoleplanlægningen og kontinuitet for eleverne såvel som lærerne.
- Det er en stor udfordring at sikre høj kvalitet i denne specialiserede undervisning, da det sjældent er muligt at flytte lærerkræfterne med, da lærerne er ansat på den enkelte skole uafhængigt af undervisningsopgaver. Derfor sigtes i udgangspunktet til, at M-klasser placeres så længe som muligt på en skole.
- Elevernes transport (afstande og transportmuligheder)
- Eleverne skal i videst muligt omfang selv kunne transportere sig til modtagelsesklasseskolen for at undgå store udgifter til transport. Det betyder, at de skoler, der ikke ligger tæt på S-tog, Metro eller større buslinjer, så vidt muligt ikke anvendes som modtagelsesklasseskoler. M-0 og M-I elever tilbydes taxaordning efter gældende regler om afstand mellem skole og hjem, mens M-II og M-III elever tilbydes buskort.
- Fagligt miljø omkring modtagelsesklasserne
- Der skal placeres minimum to M-klasser på en skole for dels at sikre et differentieret fagligt miljø, og for dels at sikre større kontinuitet for de elever, der rykker op på næste M-klassetrin
Sikring af elevernes trivsel
I medlemsforslaget blev præciseret, at "... undersøgelsen også skal omfatte børnenes trivsel på de skoler de flyttes til". I forbindelse med flytning af M-klasser tages der udgangspunkt i, at så mange elever som muligt færdiggør deres undervisning på den oprindelige skole, inden klassen begynder på en ny skole. Der er derfor kun relativt få børn, der påvirkes i forbindelse med en flytning. Når nogle elever alligevel bliver nødt til at flytte med, skyldes det, at indskrivningen til modtagelsesklasser sker løbende, og det er derfor ikke altid muligt at ramme en skæringsdato, hvor alle elever når at blive sluset ud inden flytning.
For de elever, der flyttes, er det den nye skoles såvel som M-klasselærerens ansvar at sikre elevernes trivsel. Lærerne flytter sædvanligvis ikke med i forbindelse med flytningen af en M-klasse, men er i forvejen lærere på en skole, hvor de er blevet fagligt opkvalificeret til at undervise i M-klasser. I forbindelse med denne opkvalificering sikres samtidig, at lærerne tager hånd om elevernes trivsel, og deres lokale kendskab til skolen er også med til at sikre, at eleverne ikke isoleres det nye sted.
De data, der er indsamlet om elevtrivsel i Københavnerbarometeret, kan ikke bruges til at direkte at aflæse trivslen i de enkelte M-klasser. En gennemgang af de aggregerede tal for de enkelte skoler viser dog overordnet, at man i tallene for trivslen på disse skoler ikke kan observere et generelt lavere trivselsgennemsnit.
Status på nuværende placering af M-klasser
|
Område (andel af tosprogede elever) |
Skole |
M-klasse-type |
Antal elever |
Skolens tosprogsfordeling |
||||
|
0 |
I |
II |
III |
α |
||||
|
Indre by (11 %) |
Christianshavns Skole |
|
|
1 |
1 |
|
22 |
17 % |
|
Amager (31 %) |
Gerbrandskolen |
1 |
1 |
|
|
|
16 |
15 % |
|
Sundbyøster Skole |
|
|
2 |
|
|
20 |
25 % |
|
|
Vesterbro (32%) |
Vesterbro Ny Skole |
|
|
1 |
|
|
18* |
36 % |
|
Bavnehøj Skole |
|
|
|
1 |
|
13 |
51 % |
|
|
Valby (28 %) |
Lykkebo Skole |
1 |
1 |
|
|
|
18 |
43 % |
|
Vigerslev Allés Skole |
|
1 |
1 |
|
|
18 |
29 % |
|
|
Østerbro (16 %) |
Kildevældsskolen |
|
|
2 |
|
|
20 |
44 % |
|
Nørrebro (51 %) |
Nørrebro Park Skole |
1 |
1 |
|
|
|
22 |
34 % |
|
Rådmandsgades Skole |
|
|
|
1 |
|
13 |
76 % |
|
|
Vanløse- Brønshøj (25 %) |
Korsager Skol |
|
|
|
1 |
|
10 |
44 % |
|
Bellahøj Skole |
1 |
1 |
|
|
|
23 |
37 % |
|
|
Bispebjerg (46 %) |
Lundehusskolen |
|
|
1 |
|
|
22* |
43 % |
|
Grøndalsvængets Skole |
|
|
1 |
|
1 |
27* |
57 % |
|
|
Tagensbo Skole |
|
|
|
2 |
|
18 |
83 % |
|
|
Utterslev Skole |
1 |
1 |
|
|
|
26* |
34 % |
|
|
I alt (30 %) |
306 elever 31 klasser |
|
||||||
* 1 opnormeret klasse.
Tallene i tabellen viser andelen af tosprogede elever på skolerne undtaget M-klasserne. Det skal bemærkes, at M-III og M-α-klasserne ikke har indflydelse på andelen af tosprogede, da de ikke sluses ud i almendelen efterfølgende. Alle M-0 og M-I er forbundet på alle skoler, så mindre elever ikke vil opleve opbrud i deres skolegang hvis de rykker op fra M-0 til M-1. Af tallene fremgår, at 13 af modtageklasserne (på 7 af skolerne) er placeret godt i forhold til skolens tosprogsfordeling. 6 klasser (på 4 af skolerne) har en mindre hensigtsmæssig placering.
I den løbende evaluering, der er foretaget af M-klassernes placering, er der blevet rykket en del klasser til skoler med lavere andel af tosprogede elever i det omfang det har været muligt. Til sammenligning var modtagelsesklasserne i 2004 placeret på disse 19 skoler: Bavnehøj Skole, Bellahøj Skole, Bispebjerg Skole (i dag Tagensbo Skole), Christianshavns Skole, Den Classenske Legatskole, Dyvekeskolen, Ellebjerg Skole, Grøndalsvængets Skole, Heimdalsgades Skole (I dag Rådmandsgades Skole), Hillerødgades Skole, Jagtvejens Skole (i dag Nørrebro Park Skole), Kildevældsskolen, Korsager Skole, Matthæusgades Skole (i dag Tove Ditlevsens Skole), Sundbyøster Skole, Sønderbro Skole, Utterslev Skole, Vesterbro Ny Skole og Ålholm Skole.
Samtidig med, at det blev besluttet at sikre det faglige miljø med to klasser på hver skole, er der blevet flyttet klasser i overensstemmelse med BR’s beslutning.
De skoler, der har fået flyttet modtageklasser er Den Classenske Legatskole, Dyvekeskolen, Ellebjerg Skole, Hillerødgades Skole, Sønderbro Skole og Ålholm Skole. På nær Den Classenske Legatskole er der tale om skoler der enten har eller har haft en høj tosprogsprocent.
Fremtidig strategi
Størstedelen af modtageklasserne er i dag hensigtsmæssigt placeret i forhold til skolens andel af tosprogede. Der er stadig skoler med en høj andel af tosprogede, hvor der er placeret modtageklasser, og forvaltningen vurderer med baggrund i Borgerrepræsentationens beslutning løbende, om det er kapacitetsmæssigt muligt og samlet set hensigtsmæssigt at flytte dem.
Det er forvaltningens anbefaling, at man fremover ved alle kapitalbevillingsindstillinger i forbindelse med udbygning og nybygning af skolekapacitet indtænker omkring 2 lokaler til M-klasser, alternativt klasser til børn, der har behov for at blive inkluderet på normalområdet (f.eks mellemformsbørn jf. specialreformen).
Økonomi
Eventuelle ekstraudgifter i forbindelse med indtænkning af M-klasseplacering ved udbygninger og nybygning af skoler vil indgå i ansøgningen om den konkrete anlægsbevilling.
Videre proces
Else Sommer /Henriette Bjørn Nielsen
Beslutning
Udvalget vedtog at bede forvaltningen om at fremlægge en ny indstilling, hvori indgår forslag til principper for fordeling af M-klasserne, hvorefter der kan fremlægges konkrete forslag til fordeling i forbindelse med skolernes kapacitet/skoledistriktsomlægninger.