Projekt "Up-load Junior"
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til ophør af projekt ”Upload Junior”.
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
- at Børne- og Ungdomsudvalget tager til efterretning, at projekt ”Upload Junior” ophører
Problemstilling
Projekt Upload Junior blev igangsat pt. 1. okt. 2010 for midler (0,2 mio. kr.) bevilliget via ”Min betjent” – puljemidler i Sikker By (2010-132848), fordi kvarteret omkring Guldbergsgade på Indre Nørrebro i løbet af foråret og sommeren 2010 var præget af utryghed for beboerne på grund af en meget uroskabende gruppe unge, der chikanerede og overfaldt folk i lokalområdet. Det drejede sig om ca. 20 udsatte og kriminalitetstruede unge i alderen 14 – 17 år.
Projektet blev forlænget til udgangen af marts, jf. beslutning i Økonomiudvalget den 11.1.2011 (2010-181984), hvor ØU bevilligede yderligere 180.000 kr. under forudsætning af, at Børne- og Ungdomsforvaltningen herefter indarbejder projektet i driften, såfremt det ønskes videreført, se bilag 1. Projekt Upload junior har det sidste halve år arbejdet intenst med målgruppen for projektet.
Løsning
Projektet Upload Junior var tilknyttet klubben ”Stjerneklubben” i Guldbergsgade i samarbejde med andre interessenter i området. Indsatsen har været koncentreret i eftermiddagstimerne, inden ungdomsklubben åbner. De første måneder har projektet haft midlertidig base i et lokale under Værestedet Prinsessen i eftermiddagstimerne, da det er i dette tidsrum, det største fokus på arbejdet med de unge ligger. Der blev i projektet lagt vægt på at skabe tæt kontakt til de unge og opbygge den tillid, der gør det muligt at få de unge til at følge med de voksne ud og opleve andre former for aktiviteter og muligheder end dem, de kender fra gaden. Medarbejderne har mødtes hver eftermiddag med drengene, hvor de har besøgt andre tilbud på Nørrebro. Desuden har der i hver weekend været brobygning til forskellige aktiviteter bl. a. sportsaktiviteter. I aftentimerne var drengene en del af ungdomsklubben. Det har generelt været muligt at skabe ro blandt de fleste af de unge, og flere deltager nu i fremadrettede aktiviteter som fritidsjob, sportsaktiviteter mv.
I forbindelse med lukning af dette og lignende projekter har forvaltningen altid en særlig opmærksomhed på den fremadrettede fordeling af ressoucerne i lokalområdet, men har ikke midler til en videreførselse af projektet i sin hidtidige form. Det betyder, at Område Nørrebro ud fra en pædagogisk faglig vurdering - i samarbejde med de lokale aktører - har iværksat tiltag i en overgangperiode til, at den generelle drift kan varetage opgaven med de unge på en tilfredsstillende måde inden for de eksisterende ressourcer.
I forbindelse med lukningen af projekt UP-load Junior har Område Nørrebro iværksat følgende tiltag:
- Klubben vil afslutte projektet med en individuel dialog med de enkelte unge, dels for at de unge er afklaret på at tilbuddet stopper, og dels for de unge skal gøres opmærksom på de andre tilbud de kan gøre brug af.
- Følgegruppen for projektet, som repræsenterer Socialforvaltningen, politi, skole og klub, vil fortsætte deres opmærksomhed på den individuelle indsats. Der er fortsat fire - fem unge der er særligt opmærksomhed på i en individuel indsats fra en af repræsentetanterne i følgegruppen.
- Gadeteamet - som finansieres via midlerne i klubbernes lokalpulje - vil være særligt opsøgende og have bevågenhed på dette område. Denne indsats drøftes på de månedlige måneder i både gadeteamet og i klubbydelssamarbejdet.
- Situationen i lokalområdet følges også op i SSP lokaludvalget og der vil man drøfte behovet for enkeltsagsbehandling i dette regi.
- Situationen i lokalområdet omkring nedlukningen af projektet vil hermed have særlig opmærksomhed fra alle relevante indsatser, og der arbejdes alle på at lukningen sker med færrest mulige gener.
Det skal nævnes, at der p.t. er en del problemer med unge over 18 år, der er kommet i projektet Up – load+. Dette tilbud, der er organiseret i SOF, er i øjeblikket lukket, da der desværre har været så meget hærværk i lokalerne, at man ikke har kunnet holde åbent. Det bevirker, at de unge over 18 år i stedet for opholder sig på gaden, hvilket skaber uro i lokalområdet. Nogle af de unge fra UP-load junior tiltrækkes af denne gruppe og dennes uhensigtsmæssige adfærd. Medarbejderne omkring gruppen af de unge er dog meget opmærksomme på denne problemstilling, og arbejder aktivt med den.
Forvaltningen vurderer, at det ekstraordinære individuelle arbejde med målgruppen i UP – load junior, har betydet, at det for de fleste af drengene er muligt at forsætte arbejdet med udgangspunkt i lokalområdets eksisterende fritids- og klubtilbud samt gadeplansarbejdet, hvorfor der ikke nu foreslås afsat yderligere midler øremærket til videreførelse af dette konkrete projekt.
Økonomi
Der blev bevilliget hhv. 200.000 kr. og 180.000 kr. fra ”Min betjent” – puljen under Økonomiudvalget, Sikker-By. Der er ikke mulighed for at afsætte yderligere midler særskilt i BUFs regi til videreførelse af projektet.
Videre proces
Forvaltningen videresender status til Økonomiudvalget og Sikker By-Sekretariatet efter Børne- og Ungdomsudvalgets godkendelse.
Else Sommer
/Henrik Laybourn
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.