Præsentation af bygge- og anlægsprocesser
Da Børne- og Ungdomsudvalget er aftager af det meste af kommunens anlægsbudget, vil forvaltningen på denne temadrøftelse introducere og redegøre for processen og sagsgangen, når der gives bevillinger i anlægssager, herunder om hvorledes kommunen samlet set håndterer byggesagerne.
Der vil være oplæg om fordelingen af ansvar, roller og opgaver i anlægsager fra hhv. forvaltningen og ØKF.
Beslutning
Udvalget fik en præsentation af bygge- og anlægsprocesser.
Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet tilsluttede sig: ”Vi ønsker, at forvaltningen udarbejder forslag til justering af udbygningsmodeller for skoler og dagtilbud i de nye byområder, så det politisk kan besluttes, om der fremover bør udbygges med mere luft og margin - og dermed med højere grad af forsigtighed og langsigtet perspektiv - i de nye byudviklingsområder.”