Rådgivning af skolestartere

Udvalget skal tage stilling til forslag til justeringer i rådgiv­ningen af skole­star­tere i Københavnermodel 2.0.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at udvalget godkender forslag til justeret rådgivningsproces for skolestartere

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 8. juni 2011 en integrationspakke med en række tiltag for at styrke inte­gra­tion og fordeling af børn i institutioner og skoler. Der er tale om en gennemgribende reform med initiativer, som både er rettet mod den tidlige indsats og mod skolestart og skoleskift. En central del af integrationspakken er rådgivning og fordeling af skolestartere. BUU vedtog, at fordeling af skolestar­te­re skal ske på grund­lag af resulta­tet af en sprog­vur­dering, der identificerer skolestartere med et for­modet sprogstimule­rings­behov, såle­des at alle sprogligt udfordrede skolestartere får tilbudt en plads på en modtagerskole.

Fordelingen af skolestartere bevægede sig således fra med den tidligere Københavner­mo­del at fokusere på etnicitet til med Københavnermodel 2.0 at tage udgangs­punkt i, at alle børn uanset etnicitet med et sprogligt behov får et relevant skoletilbud. I forhold til tidligere modtager mange flere skoler nu sprogligt udfordrede børn.
 

Forvaltningen har nu gennemført den rådgivningsproces af sprogligt udfordrede skolestartere mhp. skolestart 2012, der skal hjælpe dem til at vælge et bedre skoletilbud for første gang. Denne indstilling fremlægger de centrale resultater af rådgivningen samt den viden, som sprogvurderinger og rådgivning har genereret. Det første års rådgiv­nings­proces er blevet evalueret i samarbejde med de forskellige aktører (rådgivere, pædagoger, skole- og institutionsledere) og internt i forvaltningen. Evalueringen peger på, at forvaltningen med enkelte justeringer kan sikre en mere smidig, effektiv og ubu­reaukratisk proces for rådgivningen fremover. På denne baggrund anbefales justeringer i den model for rådgivning, som Børne- og Ungdomsudvalget tidligere har besluttet.

Der er hvert år ca. 5.800 potentielle skolestartere i København. I 2011 er ca. 20 % af disse blevet sprogvurderet i børnehaverne (ca. 1.100 børn). Anslået en tredjedel af disse er etsprogede børn. Tallet er anslået, da der ikke findes sikre registreringer af børnenes modersmål, inden de starter i skole. 655 af de sprogvurderede børn har behov for en målrettet sprogindsats (børn, som i sprogvurderingen opnåede en score på under 15 point). Disse børns familier er derfor blevet rådgivet angående skolestart.

Af de 655 børn, hvis familier har modtaget rådgivning, vurderer forvaltningen, at 420 starter i børnehaveklasse på en folkeskole i København (incl. 11 i modtagelsesklasse). Herudover angiver 75 familier, at deres børn starter i privatskole. De resterende 160 børn er p.t. enten skoleudsatte, skal i specialskole, har en igangværende PPR-sag eller fraflytter kommunen.

Af de 420 ovenfor nævnte børn, som starter i folkeskole, er de 283 indskrevet på en af de 40 modtagerskoler. Af disse 283 børn er de 209 børn indskrevet på deres egen distriktsskole, mens 74 børn er indskrevet på en anden folkeskole end deres distriktsskole. Dermed er 137 af de sprogvurderede børn, som starter i folkeskole, ikke indskrevet på en modtagerskole.

Af disse 137 børn har 118 valgt deres distriktsskole (ikke-modtagerskole), 8 børn er fortsat i rådgivningsforløb, og 11 børn skal i modtagelsesklasse, hvor der også er særlig sprogstøtte. Dermed er der 118 børn, der starter på en ikke-modtagerskole på trods af rådgivning om modtagerskole. Af disse 118 børn har 71 tilkendegivet, at de ønsker at søge deres distriktsskole, hvor en eller flere søskende allerede går, mens andre familier har tilkendegivet, at de ønsker heldagsskole.

Se bilag 1 for en detaljeret gennemgang af resultatet for alle de 655 børn, der har modtaget rådgivning.

Det bør bemærkes, at resultatet ud fra et fordelings­perspektiv er mere end fordoblet med den nye Københavner­model 2.0 samtidig med, at den nye model retter sig mod sprogligt udfordrede et- og tosprogede skolestartere, mens den tidligere model oftest appellerede til mere ressourcestærke to-sprogede børn. Til skolestart august 2011 blev der således indskrevet 33 tosprogede børn til skolestart på en anden skole end deres distriktsskole, mens der til skolestart august 2012 er indskrevet 74 sprogligt udfordrede børn til skolestart på en anden skole end deres distriktsskole. Det er forvaltningens vurdering, at rådgivningsprocessen har medvirket til, at flere sprogligt udfordrede børn nu indskrives på en modtagerskole.

Man kan dog ikke direkte sammenligne resultaterne mellem den tidligere Københavner­model og Københavnermodel 2.0, da den tidligere Københavnermodel opererede med et meget begrænset antal modtagerskoler: Oprindeligt blev der udvalgt 10 modtagerskoler, men kapacitetsudfordringerne har de seneste år medført, at der kun kunne reserveres pladser på 6 skoler under den tidligere københavnermodel.  De "gamle" københavnermodelskoler indgår alle som modtagerskoler under Københavnermodel 2.0.   

I forhold til skoleudsatte børn gennemfører forvaltningen løbende opfølgning med henblik på at fylde alle reserverede modtagerskolepladser således, at børn der i modsætning til det tidligere oplyste alligevel er skoleparate, får samme tilbud om plads på en modtagerskole, jfr. bilag 1. Det samme gælder de ovenfor nævnte 8 børn, der fortsat er i rådgivningsforløb. Der er fortsat 24 ledige reserverede skolepladser målrettet sprogligt udfordrede børn, og pladserne vil blive tilbudt til disse børn helt frem mod sommerferien. 

Det er forvaltningens faste overbevisning, at det både i år og i de følgende år vil være muligt at tilbyde modtagerskolepladser til alle børn, der grundet sproglige udfordringer vurderes at have behov for en sådan plads.

I forbindelse med rådgivning af skolestartere til skoleåret 2012/13, der blev påbegyndt i efteråret 2011, er de involve­rede (rådgivningscenter, institutioner m.fl.) stødt på en række udfordringer. Det skyldes primært følgende faktorer:

·         De sprogligt svage skolestartere viste sig at være fordelt over hele byen og over et meget stort antal institutioner (flere end 200).

·         Det viste sig nødvendigt at være i dialog omkring mange flere børn end antal reserverede plader, fordi mange børn ikke var relevante for tilbuddet (pga. skoleudsættelse, PPR-sager, flytning mv., se bilag 1).

Antallet af børn med behov for en målrettet sprogindsats og fordelingen af børnene i mange institutioner gjorde således processen længere og mere omfattende end forventet. Med beslutningen om hele tiden at arbejde med de sprogligt svageste blandt de sprogvurderede, var det nødvendigt at kontakte institutionerne flere gange.

Rådgivningsforløbets første år har ikke kunne trække på erfaringsgrundlag fra fx tidlig indsats, 3-årsvurderingen, sprogstimulering og forældredialog, da disse initiativer endnu ikke var fuldt implementerede.  I den fuldt udrullede integrationsreform vil disse initiativer skabe sammenhæng og understøtte hinanden.

På baggrund af disse erfaringer anbefales det at justere rådgivningsprocessen med henblik på at sikre en mere smidig proces næste år, der bl.a. undgår unødige forstyrrelser af institutionerne og sikrer en kvali­ficeret rådgivning. 

Processen vil fremadrettet tage udgangspunkt i følgende principper:

·         Proceduren for de deltagende skoler og institutioner gøres administrativt simplere idet en væsentlig del af afdækningen fremover sker via en elektronisk portal frem for ved telefonisk henvendelse. Dette minimerer antallet af henvendelser til den enkelte institution eller skole minimeres i processen.

·         Opfølgning på institutionernes udvælgelse af de børn, der sprogvurderes. Institutio­ner­ne udpeger fortsat selv de børn, der skal sprogvurderes og forvaltningen følger ledelsesmæssigt op på resultaterne i forhold til denne praksis. Fra 2014 vil forvaltningen have resultaterne af barnets 3-årsvurdering uanset etnicitet, og disse resultater vil naturligt indgå til at identificere hvilke børn, som skal 5-årsvurderes.

·         En endnu mere stramt styret rådgivningsprocedure, hvor antallet af rådgivere begrænses. I modsætning til i år, hvor der har været anvendt rådgivere fra alle modtagerskoler, vil der fremover kun blive anvendt rådgivere fra rådgivningscentret, udvalgte integrationsvejledere og erfarne børnehaveklasseledere. Alle vil være grundigt uddannet til processen og vil være solidt understøttet af forvaltningen.

·         En tydeligere kommunikation til skolerne i forbindelse med skoleindskrivningen af både ordinære børn fra distriktet, af børn der kommer gennem frit skolevalg og af børn der kommer grundet deres sproglige udfordringer.

·         Endvidere ligger målrettet kompetenceløft i forhold til sprogstimulering som en del af den samlede integrationspakke.

Forvaltningen vil udarbejde et samlet årshjul for rådgivningsprocessen, der sikrer overblikket for institutioner og skoler, og skaber en tydelig koordinering med den ordinære skoleindskrivning.

Ændringsforslag i forhold til rådgivningsprocessen

Konkret i forhold til den model, BUU vedtog den 8.6.2011, foreslås følgende ændringer:

• Rådgivningen tager udgangspunkt i den samlede gruppe af sprogligt svage børn fra starten, dvs. alle børn med under 15 point i sprogvurderingen og udvælgelsen vil ikke ske succesivt. Dette sker for at und­gå at kontakte institutionerne flere gange om forskellige børn og for at sik­re momen­tum i processen, så rådgivningen færdiggøres inden den ordinære indskrivning. Det betyder at rådgivningen ikke først tages med familien til det barn, der har scoret lavest for så nedefra at arbejde gennem listen af børn, der oplever sproglige udfordringer.
• Den indledende rådgivning foregår på gruppemøder frem for individuelt, dels for at fremskynde processen, dels for at sikre en dialog i forældregruppen, der kan under­støtte det rigtige skolevalg.
•  Den indledende rådgivning i grupper foregår i egnede lokaliteter i lokalområdet, men ikke nødvendigvis i barnets dagtilbud, da det kan være hensigtsmæssigt at samle børn fra flere børnehaver, hvis de fx rådgives til at starte på de samme skoler.
•  Rådgivning og dialog om enkeltbørn i de situationer hvor grupperådgivningen ikke er tilstrækkelig.

Fremadrettet opfølgning på de sprogvurderede børn

Ud over det konkrete arbejde med børn, der er sprogligt udfordrede, har sprogvurderingerne skabt et unikt overblik over de sprogligt svage skole­star­tere i kommunen. For alle børnene har forvaltningen oplysninger om sprog, institution og skolevalg. Dette overblik har ikke tidligere eksisteret i København.

Den unikke viden, der er etableret om de sprogligt mest udfordrede børn i København, skaber både en mulighed og en forpligtelse til at følge op og sikre, at de udvikler sig positivt sprogligt og fagligt i de skoletilbud, de befinder sig i. Dette sker dels gennem systematisk vidensoverdragelse om børnenes sprog, dels gennem tilbud om kompeten­ce­udvikling, til de børnehaveklasseledere og lærere, der modtager børnene, dels gennem monitorering af resultaterne til hhv. 3-års-, 5-års- og børnehaveklasse­sprogvurdering.

For alle sprogvurderede skolestartere sikres, at sprogvurderingen følger barnet i skolen, således at den modtagende børnehaveklasseleder kan bruge dette som et afsæt for det videre arbejde med barnets sproglige udvikling. Dette gælder, hvad enten barnet starter på modtagerskole eller ikke-modtagerskole, og det gælder også for de børn, der starter i privatskoler, samt – i det omfang det er muligt – for de børn, der fraflytter kommunen.

For alle børnehaveklasseledere gennemføres i regi af sommeruniversitet et kompetence­udviklingsforløb om arbejdet med tolkning og opfølgning på sprogvurderingerne. Dette forløb tilbydes også til et antal børnehaveklasseledere fra de privatskoler, der modtager sprogvurderede sprogligt svage børn.

Der er ingen ny økonomi tilknyttet indstillingen. Udvalget har i 2011 vedtaget finansieringen af Københavnermodellen 2.0, herunder det kommunale sprog- og rådgivningscenter.

Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender den beskrevne proces iværksætter forvaltningen den nye rådgivningsproces.


                           Else Sommer                         /Mikala Jørgensen