Tidlig og familieorienteret indsats
Tidlig og familieorienteret indsats
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 18. april 2007
7. Tidlig og familieorienteret indsats
J.nr. 2007-23206
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal træffe
beslutning om anvendelse af midler i Faglighed For Alle (FFA) til styrkelse af
den tidlige og familieorienterede indsats.
BESLUTNING
1. at udvalget godkender forslag til anvendelse af midlerne til den tidlige og familieorienterede indsats i forbindelse med Faglighed For Alle
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i
mødet den 18. april 2007
Indstillingen blev godkendt.
PROBLEMSTILLING
Som led i det politiske forlig Faglighed For Alle er der afsat 4,1 mio. kr. pr. år i 2007, 2008 og 2009 til styrkelse af den tidlige og familieorienterede indsats. Der skal tages stilling til hvorledes midlerne skal anvendes.
LØSNING
BUF har udarbejdet oplæg til, hvordan de bevilligede midler bør anvendes med henblik på at styrke den tidlige indsats overfor de yngste børn med fokus på tidlig opsporing af eventuelle vanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. Dette med henblik på at sikre at den relevante specialpædagogiske og socialfaglige hjælp kan igangsættes hurtigt.
Udvalget vedtog på sit møde den 24. januar 2007 i forbindelse med opfølgningen på CASA-rapporten om udsatte børn og unge, at der iværksættes en budgetanalyse af området støtte og rådgivning, at fastsættelsen af en overordnet strategi på området afventer budgetanalys en og at der i givet fald i forbindelse med budgetforslaget for 2008 fremlægges konkrete forslag i det omfang resultaterne af budgetanalysen giver anledning hertil. Forvaltningen anbefaler imidlertid, at der allerede nu tages stilling til anvendelsen af de afsatte midler for 2007-2009.
Opnormering af PPRs personale på småbørnsområdet
Forvaltningen anbefaler, at en betydelig del af midlerne fra den tidlige og familieorienterede indsats under Faglighed For Alle går til at opnormere det psykologiske personale i PPR med 8 stillinger pr. 1. august 2007. Psykologerne fordeles efter elevtal eller anden relevant normeringsmodel.
En opnormering af det psykologiske personale på småbørnsområdet vil imødekomme kommunens udvidede forpligtelse til at yde specialpædagogisk bistand på småbørnsområdet fra kun at omfatte børn med tale- og sprogvanskeligheder til at omfatte samtlige småbørn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, jf. ny bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
I overensstemmelse med intentionerne i Faglighed For Alle er formålet med bekendtgørelsen at intensivere og opprioritere den tidlige indsats på småbørnsområdet med henblik på at fremme udviklingen af børn med særlige behov så de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen.
Styrkelse af det tværfaglige samarbejde
på småbørnsområdet
I CASA-rapporten om indsatsen for udsatte børn og unge understreges det, at forebyggelse ikke alene handler om at handle hurtigt i forhold til det enkelte udsatte barn eller den unge, men også at skabe de organisatoriske rammer for overblik og muligheder for samarbejde.
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har sammen udarbejdet et fælles koncept for tværfaglige grupper (bilag 2a og 2b). Målet med de tværfaglige grupper er at give forældre og pædagoger mulighed for at få en hurtig og kvalificeret tværfaglig rådgivning til håndtering af problemstillinger i normalmiljøet. Fokus er således på tidlig opsporing og tværfaglig rådgivning.
Med henblik på at understøtte en effektiv implementering af konceptet og kvalificere arbejdet i de tværfaglige grupper på småbørnsområdet foreslår forvaltningen, at en del af midlerne fra den tidlige og familieorienterede indsats går til fælles uddannelse til de fagpersoner, der skal deltage i en tværfaglig gruppe. Den fælles uddannelse skal tage udgangspunkt i målet med de tværfaglige grupper og medvirke til, at der udvikles en fælles tilgang og et fælles værdimæssigt udgangspunkt til problemstillinger omkring børn med særlige behov.
Øget overblik, systematik,
ledelsesinformation mm.
Med henblik på at sikre løbende dokumentation, systematik, overblik og ledelsesinformation vedrørende den tidlige, tværfaglige og familieorienterede indsats foreslår forvaltningen endelig, at der ansættes en medarbejder, som bla. skal sikre evaluering og opfølgning på arbejdet i de tværfaglige grupper og af retningslinjerne for forvaltningens praksis på småbørnsområdet. Målet med disse retningslinjer er at sikre tidlig indsats, understøttelse af familiens ressourcer samt en vis ensartethed i forvaltningens praksis på småbørnsområdet.
ØKONOMI
|
Budget 2007 |
Budget 2008 |
Budget 2009 |
I alt |
|
|
|
|
|
Udmeldt budget |
4.100 |
4.100 |
4.100
|
12.300 |
|
|
|
|
|
8 psykologer |
1.559 |
3.779 |
3.817 |
9.154
|
1 AC-fuldmægtig til at
skabe øget overblik, systematisering og dokumentation |
187 |
455 |
459 |
1.100
|
Fælles uddannelse af
SR/PPRs personale på småbørnsområdet |
130 |
250 |
250 |
630 |
Restoverhead til
administration (PC, telefon, papir, lokale etc) |
75 |
180 |
180 |
435 |
Afholdelse af arrangementer
med pædagoger og forældre |
10 |
25 |
25 |
60 |
|
|
|
|
|
Fælles uddannelse - tværfaglige
grupper på småbørnsområdet |
240 |
240 |
240 |
720 |
|
|
|
|
|
Evaluering af initiativerne
under den tidlige og familieorienterede indsats |
|
100 |
100 |
200 |
|
|
|
|
|
Budget i alt |
2.201 |
5.028 |
5.071 |
12.300 |
|
|
|
|
|
Balance |
1.899 |
(928) |
(971) |
0 |
VIDERE
PROCES
-
BILAG
1. Notat om tidlig og familieorienteret indsats
2a. Koncept for tværfaglige grupper i Københavns Kommune
2b. Arbejdsgang for de tværfaglige grupper
3. Udkast til retningslinjer for praksis på småbørnsområdet.
Lise Poulsen