Evaluering af Folkeskolen - Byens Bedste
Evaluering af Folkeskolen - Byens Bedste
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 18. april 2007
24. Evaluering af Folkeskolen - Byens Bedste
J.nr. 1101-317859
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til evalueringen af "Folkeskolen – Byens Bedste".
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen
(BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget tager evalueringen af "Folkeskolen – Byens Bedste" til efterretning 2. at udvalget beslutter, at kampagnen
af økonomiske grunde ikke afvikles i 2007, men sættes på ønskelisten til 2008 Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007 Indstillingen blev godkendt. |
PROBLEMSTILLING
BUU har på sit møde den 26. april 2006 (J.nr. 303004) besluttet at afsætte 1 mio. kr. til Netværkskommunikationsprojektet - "byens bedste" i forbindelse med skoleindskrivningen i 2006. Der er herudover anvendt 1 mio. kr. til offentlighedskampagnen og 500.000 til øvrige opgaver, relateret til indskrivningen, inden for budgetrammen til Faglighed for Alle.
Projektet har til formål at vise
den københavnske folkeskoles positive sider over for forældre til kommende
elever. Målsætningen er, på både kort og langt sigt, at få flere til at vælge
den københavnske folkeskole,
understøtte det frie skolevalg og informere om
Københavnermodellen. Desuden skal det være med til at skabe en øget bevidsthed
og stolthed blandt lærerne i forhold til deres arbejde. Endelig skal det på
længere sigt være med til at sætte en mere positiv dagsorden i offentligheden omkring
folkeskolen i København.
Forvaltningen fremlægger evalueringsnotat "Folkeskolen – Byens Bedste".
LØSNING
Evalueringen er udarbejdet på grundlag af spørgeskemaundersøgelse blandt lærer, forældre og særligt involverede i kampagnen.
Evalueringen peger på, kampagnen er en god ide, og er blevet godt modtaget af elever, lærere og forældre. Evalueringen siger ikke noget om, hvorvidt kampagnen har skabt øget stolthed blandt lærerne eller om den har fået flere til at vælge den københavnske folkeskole. Dette vil formentlig først kunne evalueres efter flere års erfaringer.
På trods af evalueringen indstiller forvaltningen, at kampagnen ikke afvikles i forbindelse med skoleindskrivningen i 2007. Troværdigheden ved kampagnen vil være svækket både internt og eksternt som følge af budgetsituationen forud for skoleindskrivningen i 2007. Da kampagnens hovedmålgruppe er førskoleforældre, forudsætter kampagnen, at der bruges ressourcer på ren profilering, hvilket vil koste mindst 1 mio. kr. Dette vurderes ikke at være en rigtig prioritering i 2007.
ØKONOMI
Hvis projektet ønskes videreført i 2008, fremlægger forvaltningen forslag herom i forbindelse med budgetforslag 2008.
VIDERE PROCES
Forvaltningen fremlægger evalueringen til interesserede parter og
informerer skolerne om, at der kan blive tale om en gentagelse i 2008.
BILAG
1. Evalueringsnotat "Folkeskolen
– Byens Bedste" fra Advice A/S
Laila
Kildesgaard