Ungdomsuddannelser til alle
Ungdomsuddannelser til alle
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 18. april 2007
2. Ungdomsuddannelser til alle
J.nr. 2007-23199
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til et oplæg til handleplan for at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Københavns Kommune.
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget godkender forslaget til handleplan for hvorledes 9 5 % af alle unge i København gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015 2. at udgiften til udvidelse af
indsatsen på 3,3 mio. kr. optages på ønskelisten for budgetforslag 2008 Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007 Udvalget vedtog, at forvaltningen på et
senere møde fremlægger en sag i udvalget med et samlet overblik over opgaver,
ressourcer og aktiviteter. Indstillingen blev herefter godkendt. |
PROBLEMSTILLING
Borgerrepræsentationen besluttede den 21. januar 2004 en uddannelses- og integrationsplan for unge i København med en målsætning om at 95 % af alle 16-29 årige københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Regeringen har desuden sat som mål, at 85
procent af en ungdomsårgang i 2010 og 95 procent i 2015 skal gennemføre en
ungdomsuddannelse.
I dag tilmelder 96 % af alle unge i de københavnske folkeskoler sig en ungdomsuddannelse, men alligevel har 23,5 % af de 25-årige københavnere ikke gennemført en ungdomsuddannelse.
I februar 2007 var 77,3 % af alle unge under 19 år i gang med en ungdomsuddannelse. Der sker således et kraftigt frafald fra ungdomsuddannelserne, især fra de erhvervsfaglige uddannelser. Frafaldet skyldes bl.a. de unges utilstrækkelige faglige og personlige kompetencer, urealistiske forventninger og pres fra omgivelser, forældre, kammerater.
Erhvervsuddannelserne, specielt de tekniske skoler, har begrænsede traditioner
for effektivt at støtte unge med utilstrækkelige grundlæggende faglige kompetencer.
Konsekvensen er, at alt for mange unge afbryder eller aldrig gennemfører en
uddannelse.
For at kunne arbejde fremadrettet i forhold til frafaldsproblematikken fordrer det, at der er reelle undervisningstilbud til stede for målgruppen. Der mangler i særlig grad tilbud til unge i København, der ikke har opnået tilstrækkelige faglige kompetencer i grundskolen (jf. konklusioner i Pisa-København 2004).
LØSNING
De 15 – 17 årige unge
Der iværksættes en særlig indsats overfor 15 -17 årige, der ikke har lært nok i grundskolen, har forladt grundskolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse eller har afbrudt uddannelse. Dette skal ske i samarbejde med de relevante forvaltninger.
En række aktiviteter iværksættes:
- etablering af udskolingskonferencer for udsatte 15 ½ årige i samarbejde med Socialforvaltningen
- etablering af bekymringskonferencer for udsatte 17 ½ årige i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
- etablering af mentorordninger for unge i overgangen fra folkeskolens afgangsklasser til ungdomsuddannelse
- udvikling og koordinering af samarbejdet mellem ungdomsskole, produktionsskoler og erhvervsskoler om kompetenceudviklingsforløb, der kan øge målgruppens muligheder for at gennemføre uddannelse, herunder udvikling af et grundlæggende forberedende undervisningstilbud og second chance tilbud samt iværksætteruddannelse med start 1. januar 2008
-
involvering af arbejdsmarkeds parter, herunder udvikling af mentorordninger
De 18
– 24 årige unge
Overfor 18 -24 årige, som
ikke har påbegyndt eller gennemført en ungdomsuddannelse iværksættes etablering
af en koordineret indsats mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning København.
Konkrete planer og aftaler
udarbejdes inden udgangen af 2007, herunder bl.a. varslingssystemer, fælles
registreringssystem og vejledersamarbejde.
ØKONOMI
De fleste af aktiviteterne er dækket af den eksisterende vejledningsordning i København. Derudover forventes følgende ekstra udgifter fra 2008:
Mentorordninger kr. 1.500.000,-
Grundlæggende forberedende undervisningstilbud kr. 1.800.000,-
I alt kr. 3.300.000,-
Det indstilles, at forslaget i givet fald indgår på ønskelisten for udvalgets budgetforslag for 2008. Hvis forslaget ikke optages i budgettet for 2008, vil forvaltningen fremlægge forslag til, hvordan målsætningen så kan opnås.
VIDERE PROCES
Ungdommens Uddannelsesvejledning København har senest den 1. november 2007 udarbejdet en konkret plan med angivelse af delmål, konkrete indsatser i forhold til de enkelte indsatsområder og målinger samt resultater i forhold til målsætningen. Planen offentliggøres på www.uu.kk.dk og ajourføres løbende med resultater. Arbejdet med planen tager udgangspunkt i vedlagte handleplan, jf. bilag 1.
BILAG
1. Forslag til BUF handleplan for ungdomsuddannelse til alle unge i København
Else Sommer
Christine Wydojnik