Udmatrikulering af Islands Brygge 35 til anvendelse til daginstitution
Udmatrikulering af Islands Brygge 35 til anvendelse til daginstitution
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 18. april 2007
18. Udmatrikulering af Islands Brygge 35 til anvendelse til daginstitution
J.nr. 2007-3346
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til en udvidelse af den
integrerede institution Snorretoppen, Snorresgade 12 med en ny afdeling på
Islands Brygge 35 med plads til 5 børnegrupper.
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,
1. at der gives anlægsbevilling på i alt 10.700.000 kr. til etablering af daginstitution med 5 børnegrupper i det kommunalt ejede hus Islands Brygge 35. Der anvises dækning for udgiften på BUU´s anlægsramme funktion 5.25.14.3 i 2007 og 2008. Der overføres 9.835.000 kr. af bevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), Københavns Ejendomme
2. at BR´s tidligere beslutning om udmatrikulering og betaling af en værdikøbesum ved frasalg af Islands Brygge 35 bortfalder
3. at ejendommen i stedet for udlejes til BUF på samme vilkår, som er fastsat for udlejning af andre kommunale ejendomme
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007
Bo Asmus Kjeldgaard oplyste vedr. de tre anlægssager på Amager (sag nr. 17, 18 og 19), at forvaltningen arbejder med en samlet plan for institutionsdækningen som følge af de nye boligområder på Amager.
Indstillingen blev godkendt.
PROBLEMSTILLING
Behovsprognosen for 0-5 års området fra 2006 viser, at der i de nærmeste år er en markant underkapacitet på både vuggestuepladser og børnehavepladser på Vestamager. Især de seneste års nybyggeri af boliger på Islands Brygge har ændret befolkningssammensætningen i området og betydet en tilvækst af børnefamilier. Dette har øget efterspørgslen efter daginstitutionspladser i dette område.
LØSNING
Den eksisterende
administrationsbygning på Islands Brygge 35 ombygges således, at den kan rumme
5 børnegrupper. Den planlagte institution er adskilt fra Snorretoppen ved en
sti, der ejes af Københavns Havn.
Projektbeskrivelse
Bygningens bruttoetageareal er på
Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger. Sagen har været i høring i Københavns Ejendomme.
Høringssvaret giver ikke
anledning til kommentarer (bilag 3).
ØKONOMI
Den samlede anlægsudgift på IB35 er opgjort til 10.700.000 kr., hvoraf der overføres 9.835.000 kr. til KFU, Københavns Ejendomme. De 10.700.000 kr. er inklusive administrationsbidraget på 2,2 %, som er fordelt med 1,5 % til KFF, og 0,7 % til BUF.
Der tages forbehold for yderligere udgifter i forbindelse med forurening på grunden, og højden af grundvandsspejlet omkring elevatorskakten.
Islands Brygge er matrikulært en del af administrationsejendommen Islands Brygge 37. I forbindelse med vedtagelse af Masterplanen (BR 387/06) godkendte Borgerrepræsentationen den 11. januar 2007, at nr.35 blev udmatrikuleret inden hovedejendommen blev solgt, så denne del forblev i kommunens eje og blev indrettet til børneinstitution. Børne- og Ungdomsforvaltningen skulle erlægge en kompensation på 10 mio. kr. for den manglende indtægt ved salget. Efterfølgende har ØU den 6. marts 2007 (ØU73/2007) indstillet til BR, at ejendommen Islands Brygge 37 ikke sælges. I forlængelse af denne beslutning foreslår BUF, at BR´s tidligere beslutning om, at forvaltningen skulle erlægge en værdikøbesum bortfalder, og at der i stedet for indgås en lejekontrakt med Københavns Ejendomme på samme vilkår, som gælder for andre kommunale ejendomme
Under forudsætning af, at BR tiltræder at ejendommen udlejes til børneinstitution kommer den årlige leje for ejendommen til at beløbe sig til 626.000 kr. inklusive skatter og afgifter, vedligeholdelse og administrationsbidrag.
Fordeling
af anlægsbevilling i 1.000 kr. |
||||
Udvalg |
Funktion |
2007 |
2008 |
Total |
KFU |
5.25.14.3 |
7.200 |
2.635 |
9.835 |
BUU |
5.25.14.3 |
49 |
816 |
865 |
I
alt |
5.25.14.3 i alt |
7.249 |
3.451 |
10.700 |
Der kan anvises dækning for driftsudgiften på Dagtilbud funktion 5.25.14.1. Projektet er indlagt i Børneplan 1.
VIDERE
PROCES
Efter proceduren for inddragelse af KFU i anlægsbevillinger sendes indstillingen til udtalelse i KFU.
Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.
Under forudsætning af BR´s godkendelse forventes byggeriet færdigt februar 2008.
BILAG
1. Referenceark
2. Høringssvar fra Snorretoppens bestyrelse og ledelse
3. Høringssvar fra Københavns Ejendomme
4. Situationsplan
5. Plantegninger
6. Kort om matrikulering
7. Projekt- og arealbeskrivelse
Else Sommer
Knud Langberg