Budgetforslag 2008
Budgetforslag 2008
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 18. april 2007
9. Budgetforslag 2008
J.nr. 2007-23191
Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag skal
vedtages på udvalgsmødet den 9. maj 2007. I Børne- og Ungdomsudvalgets
budgetforslag skal der findes besparelser for i alt 300,5 mill. kr. for at
imødekomme prioriteringsbidraget og udvalgets budgetbehov i 2008. Udvalget skal
desuden tage stilling til oplæg om strukturtilpasningsstrategi.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Un gdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget godkender oplæg om strukturtilpasningsstrategi i BUF 2. at udvalget vedtager, hvilke besparelsesforslag og ønsker forvaltningen skal indarbejde i udvalgets budgetforslag Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007 Sagen blev udsat til behandling på et ekstraordinært møde i udvalget onsdag den 25. april kl. 19.30-22.00. |
Problemstilling
I Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag skal der findes besparelser for i alt 300,5 mill. kr. for at imødekomme prioriteringsbidraget og udvalgets budgetbehov i 2008. Finansieringsbehovet er opstillet i tabellen herunder. Finansieringsbehovet er uddybet i bilag 1.
Tabel 1 Finansieringsbehov i Børne- og
Ungdomsudvalgets budgetforslag 2008 (1.000 kr.) |
|||
Kategori |
Merudgifter i budget 2008 - brutto |
Budget 2007 tilvejebragt finansiering med effekt i
2008 |
Finansieringsbehov i 2008 |
Prioriteringsbidrag 1 |
14.252 |
0 |
14.252 |
Prioriteringsbidrag 2 |
39.100 |
0 |
39.100 |
Barselsfond |
3.404 |
0 |
3.404 |
Manglende pris- og lønfremskrivning |
6.130 |
0 |
6.130 |
Uomgængelige merudgifter |
56.200 |
0 |
56.200 |
Medfinansiering af Faglighed For Alle |
60.000 |
56.100 |
3.900 |
Afdrag på internt lån |
13.400 |
0 |
13.400 |
Mindreudgifter i 2008 |
0 |
3.600 |
-3.600 |
Subtotal |
192.486 |
59.700 |
132.786 |
Merudgifter i budget 2007 |
137.200 |
20.758 |
116.442 |
Børneplan I – dagtilbud |
51.300 |
0 |
51.300 |
Finansieringsbehov i alt |
380.986 |
80.458 |
300.528 |
Finansieringsbehovet, som vedrører udvalgets budget 2008, udgør i alt 132,8 mill. kr. Efter Økonomiforvaltningens opfattelse skal Børne- og Ungdomsudvalget også finansiere merudgifterne i udvalgets budget 2007 på 116,4 mill. kr. samt en pålagt besparelse på Børneplan I på 51,3 mill. kr. Det samlede finansieringsbehov bliver dermed 300,5 mill. kr. Forvaltningen har fremsendt et brev til Økonomiforvaltningen, der påpeger det urimelige i besparelsen på Børneplan I.
Med henblik på effektivisering og reduktion af enhedsudgifterne, gennem formulering af en strukturtilpasningsstrategi og efterfølgende strukturtilpasningsplaner, fremlægger forvaltningen forslag til fastlæggelse af de overordnede rammer for strategien.
Løsning
Med denne indstilling fremlægger forvaltningen besparelsesforslag til dækning af finansieringsbehovet på 300,5 mill. kr. Besparelsesforslagene falder inden for følgende kategorier.
· Prioriteringsbidrag 1
· Strukturelle besparelsesforslag
· Kvalitetssikrede besparelsesforslag fremsat på udvalgets budgetseminar
· Genfremsættelse af besparelser vedtaget på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 24. januar 2007
· Genfremsættelse af besparelsesforslag fra tidligere år
· Besparelsesforslag på bydækkende institutioner
· Forslag til øgning af udvalgets indtægter
· Forslag til generelle "grønthøsterbesparelser"
I bilag 2 er en oversigt over samtlige besparelsesforslag inden for de forskellige kategorier.
Prioriteringsbidrag 1 udgør 14,3 mio. kr., som skal findes inden for følgende områder: Energi, indkøb, konsulentydelser (indkøb) og lønindberetning. Forvaltningen vil på udvalgsmødet den 9. maj 2007 komme med forslag til konkret udmøntning af besparelserne.
Forvaltningen har efter udvalgets budgetseminar arbejdet videre med strukturelle besparelsesforslag inden for temaerne bygningsmassens udnyttelse, større enheder og administration. Forvaltningens oplæg om strukturtilpasningsstrategi i BUF for daginstitutioner, skoler, fritidsinstitutioner og klubber fremgår af bilag 3.
Udvalget besluttede på budgetseminaret, at forvaltningen udover de strukturelle besparelser, skulle arbejde videre med en række øvrige konkrete besparelsesforslag fremlagt på budgetseminaret. Forvaltningen har kvalitetssikret forslagene, som fremgår af bilag 4 sammen med en opgørelse af det samlede besparelsespotentiale.
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på udvalgsmødet den 24. januar 2007 en række besparelser, som efterfølgende blev tilbagerullet med indgåelsen af den senere budgetaftale. På budgetseminaret blev det besluttet, at forvaltningen skulle genfremsætte de tidligere vedtagne besparelsesforslag, som fremgår af bilag 5.
Forvaltningen har gennemgået tidligere års budgetforslag for besparelsesforslag, der ikke blev vedtaget. Besparelsesforslagene fremgår af bilag 6. Såfremt udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med nogle af forslagene, vil forvaltningen fremlægge kvalitetssikrede forslag på udvalgsmødet den 9. maj 2007.
På budgetseminaret besluttede udvalget, at forvaltningen skulle fremlægge besparelsesforslag på bydækkende institutioner. De konkrete forslag er opstillet i bilag 7.
Forvaltningen har gennemgået udvalgets takstkatalog med henblik på at fremsætte forslag til øgning af udvalgets indtægter. Forslagene er opstillet i bilag 8.
Det vil være muligt at gennemføre besparelser som generelle "grønthøsterbesparelser". Beregning af potentialet ved gennemførelse af generelle besparelser fremgår af bilag 9.
Som bilag 10 fremlægges forvaltningens forslag til ønskeliste for budget 2008.
Økonomi
-
Videre proces
Forvaltningen vil på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 9. maj 2007 fremlægge et samlet budgetforslag til udvalgets godkendelse.
Bilag
1. Finansieringsbehov i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2008
2. Oversigt over besparelsesforslag
3. Oplæg om strukturtilpasningsstrategi i BUF
4. Besparelsesforslag fremlagt på budgetseminaret
5. Besparelser vedtaget på udvalgsmødet den 24. januar 2007
6. Besparelsesforslag fra tidligere års budgetforslag
7. Besparelsesforslag på bydækkende institutioner
8. Forslag til øgning af udvalgets indtægter
9. Generelle "grønthøsterbesparelser"
10. Forslag til ønskelisten
Else Sommer
Georg Bartholdy/Jan Dehn