Mødedato: 18.04.2007, kl. 08:15

Høring om bilfri skolevej

Se alle bilag

Høring om bilfri skolevej

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. april 2007

 

 

20.      Høring om bilfri skolevej

  J.nr. 2007-14436

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til en høring fra Teknik- og Miljøudvalget vedrørende forsøg med begrænsning af biltrafik på veje ved 4 udvalgte skoler.

 

BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

 

1. at udvalget godkender udkast til høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget (TMU).

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

PROBLEMSTILLING

TMU har på møde den 7. marts 2007 besluttet at sende forslag om forsøg med trafikbegrænsning ved 4 folkeskoler til høring i BUU. TMU ønsker at gennemføre et forsøg med forskellige former for begrænsning af biltrafikken ved 4 udvalgte folkeskoler. De 4 forsøg er meget forskellige for så vidt angår omfang og udgifter – fra simpel afstribning til ændring af belægning og kantstensafstribning.

 

Forsøget forslås gennemført som led i Københavns Kommunes nye plan for trafiksikkerhed. Finansiering af forsøgene indgår i budgetforhandlingerne for 2008.

 

LØSNING

BUF anbefaler, at forsøget igangsættes og at erfaringerne fra forsøget indgår i de fremtidige overvejelser og planlægning af sikre skoleveje.

 

Såfremt forsøget vedtages som en del af budgettet for 2008, forventer BUF at blive inddraget i den nærmere detailplanlægning af projektet, herunder udvælgelsen af de skoler, som skal med i forsøget. BUF skal også påpege, at skolerne via skoleledelse og skolebestyrelse skal inddrages i processen.

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

-

 

BILAG

1. Uddrag af beslutningsprotokol fra TMU den 7. marts 2007

2. Forslag til høringssvar fra BUU til TMU vedr. bilfri skoleveje

 

 

 

 

 

                                                   Else Sommer            

                                                                                       Knud Langberg



 

Til top