Anlægsbevilling til bevarelse af institutionspladser på Amager
Anlægsbevilling til bevarelse af institutionspladser på Amager
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 18. april 2007
17. Anlægsbevilling til bevarelse af institutionspladser på Amager
J.nr. 2007-33975
Udvalget skal tage stilling til, om der skal gives anlægsbevillinger til at løse opståede lejeproblemer i 3 daginstitutioner på Amager.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,
1. at der indgås aftale om leje af 1. salen i Nyrnberggade 33 og gives anlægsbevilling på i alt 1.700.000 kr. til dækning af deponeringsudgiften. Der anvises dækning for udgiften på BUU´s anlægsramme funktion 5.25.14.3 i 2007. Beløbet reserveres på Økonomiforvaltningens (ØKF) konto for deponering 8.32.27,
2. at der gives driftsbevilling på 260.000 kr. til dækning af 1 års leje af grunden til det lille Univers, Njalsgade 101. Der anvises dækning for udgiften på BUU´s anlægsramme funktion 5.25.14.3 i 2007 og 2008,
3. at & nbsp; der gives anlægsbevilling på 400.000 kr. til etablering af ny legeplads på Sundholm til børnehaven Gullandsgade 8. Der anvises dækning for udgiften på BUU´s anlægsramme funktion 5.25.14.3 i 2007
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007
Bo Asmus Kjeldgaard oplyste vedr. de tre anlægssager på Amager (sag nr. 17, 18 og 19), at forvaltningen arbejder med en samlet plan for institutionsdækningen som følge af de nye boligområder på Amager.
Indstillingen blev godkendt.
Problemstilling
Hvis pasningsgarantien på 0-5 års området på Amager skal opretholdes i 2007 og frem, er det nødvendigt både at etablere nye pladser og at bevare de gamle pladser. Børneplan I er dels en udbygningsplan dels en plan for bevarelse af nuværende kapacitet.
Nyrnbergade 33
De selvejende daginstitutioner Solstrålen og Lærkereden lejer 2. og 3. salen i ejendommen Nyrnberggade 33. Institutionerne har i en årrække også benyttet 1. salen i ejendommen uden at betale leje, og udlejer ønsker nu forholdet formaliseret ved indgåelse af et tillæg til den eksisterende lejekontrakt. Alternativt har udlejer talt om opsigelse af institutionen.
Njalsgade 101
Der er i Børneplan I, 5. del af etape 2 givet driftsbevilling til leje af grund ("Moskegrunden") til midlertidig genhusning af vuggestuen Det lille Univers. Bevillingen dækker lejeudgiften frem til 30. marts 2007. Endelig genhusning af vuggestuen er endnu ikke afklaret.
Gullandsgade 8
Sundbyvester Menighedsbørnehaves legeplads i Liflandsgade 17 er opsagt fra 31. juli 2007, fordi der skal bygges en etageejendom på arealet.
Løsning
Nyrnbergade 33
Der indgås aftale om leje af 1. salen med virkning fra 1. januar 2007, så de 2 institutioner forsat kan anvende salen til fællesaktiviteter. Den årlige leje udgør 200.000 kr. svarende til 800 kr. pr. m2. Ejendommens samlede areal på 1256m2 er i 2006 vurderet til 8.800.000 kr. Lejemålet udgør 248m2, og deponeringsudgiften udgør en forholdsmæssig andel af vurderingen svarende til 1.700.000 kr. Forvaltningen arbejder på en sammenlægning af de 2 institutioner med henblik på at reducere de administrative omkostninger.
Njalsgade 101
Der gives driftsbevilling til dækning af yderligere 1 års lejeudgift på 260.000 kr., som dækkes over anlægsrammen. Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder på en permanent genhusning af Det lille Univers i distriktet og evt. midlertidig genhusning i nødinstitution. Der er allerede afsat anlægsmidler til genhusning af institutionen i Børneplan I.
Gullandsgade 8
Der gives anlægsbevilling på 400.000 kr. til etablering af en ny legeplads på et areal på Sundholm med adgang til del af portbygning med toilet og mindre opholdsrum. Det øverste ½ m jord udskiftes med dokumenteret ren jord, og der opføres støjhegn ud mod Sundholmsvej. Der etableres legeplads med legeredskaber og skur til opbevaring. Ifølge Københavns Ejendomme er den årlige bruttoleje for leje af 37m2 portbygning med tilhørende udeareal på 550m2 67.000 kr. Lejeudgiften er 40.000 kr. højre end den nuværende lejeudgift til udeareal. Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Indstillingen har været i høring i Københavns Ejendomme, jf. bilag.
Høringssvaret givet ikke anledning til bemærkninger.
Økonomi
Anlægsudgiften fordeler sig således:
|
2007 |
2008 |
1. Nyrnberggade 33 |
1.700.000 |
0 |
2. Njalsgade 101 |
193.000 |
64.000 |
3. Gullandsgade 8 |
400.000 |
0 |
Der anvises dækning for udgiften på BUU´s anlægsramme funktion 5.25.14.3
Der er allerede driftsmidler til pladserne på Dagtilbud funktion 5.25.14.1, hvor der løbende må kalkuleres med for eksempel øgede lejeudgifter som i Nyrnberggade og Gullandsgade.
Videre proces
Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) i lejesager sendes indstillingen til udtalelse i KFU.
Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.
Bilag
Høringssvar fra Københavns Ejendomme
Knud Langberg