Oprettelse af midlertidigt skoletilbud i Ørestad og forslag til ændring af skoledistrikter 2008/09
Oprettelse af midlertidigt skoletilbud i Ørestad og forslag til ændring af skoledistrikter 2008/09
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 18. april 2007
16. Oprettelse af midlertidigt skoletilbud i Ørestad og forslag til ændring af skoledistrikter 2008/09
J.nr. 2007-23220
Udvalget
skal tage stilling til forslag om fastlæggelse af grunddistrikt for kommende
skole i Ørestad og forslag om midlertidig oprettelse og placering af skoletilbudet,
samt forslag om justering af grunddistriktet for Skolen på Islands Brygge.
BESLUTNING
Børne-
og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
1.
at rode 390, 391, 392, 393, 394, 342
og en del af rode 341 (syd for Vejlands Alle) overføres fra Skolen på Islands
Brygge henholdsvis Dyvekeskolen til grunddistriktet for kommende skole i
Ørestad, og at et midlertidigt skoletilbud placeres i ledige lokaler på Skolen
på Islands Brygge
2.
at Njalsgade i rode 329 flyttes fra
grunddistriktet for Amager Fælled Skole til Skolen på Islands Brygge
3.
at forslagene forinden sendes i
høring hos de berørte parter
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007
Indstillingens
3. "at" blev godkendt, idet udvalget bad om fremlæggelse af den nyeste prognose for befolkning og
byggeri i Sydhavnen.
PROBLEMSTILLING
I Ørestad og
i Sydhavn forventes fortsat en yderligere tilflytning af børnefamilier i takt
med, at der bygges flere boliger i områderne. Der skal nu fastlægges et grunddistrikt
for den kommende nye skole i Ørestad – der i første fase er et midlertidigt
skoletilbud fra skoleåret 2008/09, dvs. med virkning fra indskrivningen i
november 2007. Forvaltningen har endvidere overvejet et midlertidigt
skoletilbud for Sydhavn, hvilket dog er sat i bero.
Endvidere
skal udvalget tage stilling til en justering af sidste års ændring af grunddistriktet
for Skolen på Islands Brygge. Ved ændringen af grunddistriktet for Skolen på
Islands Brygge blev de nye boliger på Ny Tøjhusgrunden overført til
LØSNING
Midlertidig skole i Ørestad
Der er
grundlag for at oprette de første børnehaveklasser i Ørestad fra skoleåret
2008/09.
Forvaltningen
har i forbindelse med opstarten af det nye skoletilbud overvejet en fastlæggelse
af grunddistrikt for denne skole som indebærer, at grunddistriktet foruden
boligerne i Ørestad City og Ørestad Syd tillige omfatter de eksisterende
boligområder, som ligger i umiddelbar tilknytning til Ørestad. Hermed fastlægges
et grunddistrikt der udgør en naturlig afgrænset enhed for den kommende skole i
Ørestad og der tilvejebringes et mere sammensat elevunderlag.
Tabel 1: Børn
i Ørestad City og Syd, samt boligområderne i umiddelbar tilknytning til Ørestad
pr. 28.3.07.
Skoleår |
2008/09 |
2009/10 |
2010/11 |
2011/12 |
2012/13 |
Antal børn
der skal indskrives |
55 |
39 |
45 |
70 |
72 |
Tabellen
viser, at der i dag er elevunderlag for at oprette 2 børnehaveklasser i
2008/09. Forvaltningen følger udviklingen i tilflytningen til de nyopførte
boliger nøje, men henblik på at udarbejde endeligt forslag om fastsættelse af
antallet af børnehaveklasser forud for skoleåret 2008/09.
Forslaget
indebærer dels at Skolen på Islands Brygge og dels at Dyvekeskolen afgiver den
del af deres grunddistrikt, som ligger længst væk fra skolerne. For så vidt
angår Dyvekeskolen indebærer forslaget endvidere, at skolevejen for børnene afkortes
væsentligt, og at eleverne ikke længere behøver at krydse Vejlands Allé, når
den nye skole i Ørestad åbner.
Forvaltningen
er opmærksom på, at Dyvekeskolen for en periode har haft vigende søgning, og
kun i begrænset omfang har optaget elever fra det omhandlede boligområde. For
at understøtte søgningen til skolen vil Børne- og Ungdomsforvaltningen og
Distrikt Amager i samråd med skolen drøfte hvilke initiativer, der kan styrke
skolens rekruttering i nærområdet.
Idet skolen
på Islands Brygge er under udbygning, og derfor har en række ledige lokaler,
har skolen indvilget i at indpasse "Ørestadsklasser" og fritidshjemsgrupper
midlertidigt i de ledige lokaler, indtil der etableres en skole i Ørestad.
Klasserne m.v. vil således indgå i den almindelige ressourcetildelingsmodel.
Det foreslås endvidere, at de kommende forældre inddrages i den videre
planlægning dels af det midlertidige skoletilbud og dels i det kommende
skolebyggeri (om blandt andet pædagogiske målsætninger, den nye skoles
indretning m.v.).
Overvejelser om
opstart af midlertidigt skoletilbud i Sydhavn
Imidlertid kan konstateres, at
der p.t. kun er et begrænset antal skolesøgende børn i Sydhavn (se tabel 2).
Der sker naturligvis fortsat en tilflytning af børnefamilier til boligerne i
området, men på baggrund af, at der er forholdsvis få kommende skoleelever i
Sydhavn, og idet forvaltningen vurderer, at disse børn kan optages inden for
rammerne af kapaciteten på de nærliggende skoler, er videre overvejelser foreløbigt
sat i bero.
Tabel 2: Børn
i Sydhavn pr. 28.3.07.
Skoleår |
2008/09 |
2009/10 |
2011/12 |
2012/13 |
2013/14 |
Antal børn der skal indskrives |
5 |
14 |
11 |
22 |
35 |
Tabel 2 viser, at der p.t. kun er
et begrænset antal skolesøgende børn i Sydhavn. I takt med færdiggørelsen af
boligerne i Sydhavn ventes en yderligere tilflytning af børnefamilier til
området, men forvaltningen vurderer at disse børn kan optages på skolerne i
nærområdet, bl.a. Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole. Forvaltningen følger
udviklingen nøje med henblik på at genoptage overvejelser om midlertidigt skoletilbud
for Sydhavn.
Overvejelse af finjustering af
grunddistriktet for Skolen på Islands Brygge
Sidste år blev der foretaget en
ændring af grunddistrikterne mellem Skolen på Islands Brygge og Amager Fælled
Skole, idet de nye boliger på Ny Tøjhusgrunden og en del af de gamle boliger i
Njalsgade blev overført til Amager Fælled Skole.
En række børnefamilier i
Njalsgade har imidlertid anført, at beboerne i Njalsgade har et historisk
tilhørsforhold til Skolen på Islands Brygge.
Der er tale om et elevunderlag på
3 – 4 børn pr. årgang, hvilket vurderes at kunne rummes på Skolen på Islands
Brygge inden for rammerne af skolens 4 spor. Derimod er der ikke mulighed for,
at Skolen på Islands Brygge fortsat kan rumme børnene fra de nye boliger på Ny
Tøjhusgrunden. Det skal samtidig bemærkes, at der forestår en større boligudbygning
i lokalplanområdet for Artillerivej Syd, som vil kunne påvirke skolegangsmønsteret
på Islands Brygge. Boligerne i Njalsgade foreslås derfor tilbageført til
grunddistriktet for Skolen på Islands Brygge.
ØKONOMI
Forslagene er udgiftsneutrale for
så vidt skoletilbudet for Ørestad midlertidigt placeres i ledige lokaler på
Skolen på Islands Brygge, og at udgifter til undervisningen m.v. indgår i den
almindelige ressourceudmelding. Der må påregnes udgifter til annoncering i lokalaviser
og udgifter i forbindelse med forældreinddragelsen, som dækkes af de i anlægsbudgettet
afsatte midler til planlægning.
Det bemærkes,
at der skal tilvejebringes den fornødne anlægsøkonomi (Børneplan II), før
byggeriet i Ørestad og evt. byggeriet af skole i Sydhavn kan iværksættes og
efterfølgende ibrugtages.
VIDERE
PROCES
Forslagene foreslås sendt i høring på
Dyvekeskolen, Skolen på Islands Brygge, Amager Fælles Skole, Fællesrådet for
Folkeskolen og Det fællespædagogiske Råd. Der vil blive orienteret om
eventuelle ændringer i dækkende lokalaviser.
BILAG
1.
Kort der viser
grunddistriktet og midlertidig placering af skolen i Ørestaden
2.
Kort der viser
muligheden for at foretage en finjustering af grunddistriktet for Skolen på
Islands Brygge
Else Sommer
Jan Dehn
.