Fremtidens Fritidstilbud

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender de 73 implementeringsplaner for den fremtidige fysiske struktur for kommunens fritidstilbud for de 6 til 13 årige, som er justeret efter gennemført høring, jf. anbefalinger i bilag 1-73
2. at udvalget sender de konkrete anbefalinger for den fremtidige organisering, som fremgår af de enkelte implementeringsplaner, i høring hos de lokale parter berørt af den enkelte implementeringsplan
3. at udvalget tager til efterretning, at forvaltningen inden for rammen af den politiske beslutning om implementeringsplanerne gennemfører lokale dialogprocesser om den konkrete indfasning af den nye fritidsstruktur og efterfølgende orienterer udvalget om resultatet
4. at udvalget tager til efterretning, at de bygningsmæssige ændringer, der kræver yderligere anlægsinvesteringer, fremlægges for udvalget i forbindelse med kommende anlægsplaner og udvalgets ønsker til budgetforhandlinger
5. at udvalget godkender grundlagspapiret for det videre arbejde med at sikre den faglige udvikling i den nye struktur

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 10. december 2014 blev det besluttet at sende udkast til implementeringsplaner for den fremtidige fysiske struktur på fritidstilbudsområdet i høring hos de konkret berørte parter(bilag 74). I forbindelse med høringen er parterne ligeledes blevet bedt om at kommentere på mulige modeller for organisering.

Høringen er nu gennemført, og der er modtaget omkring 700 høringssvar. Der er i høringsperioden bl.a. blevet afholdt et dialogmøde mellem repræsentanter for høringsparterne og udvalget, og udvalgets medlemmer og forvaltningen har deltaget i en række møder og institutionsbesøg mv.

Forvaltningen har gennemgået det samlede høringsmateriale og har på den baggrund udarbejdet reviderede forslag, som søger mest muligt at imødekomme de konkrete tilbagemeldinger om den fysiske struktur, der fremgår af høringssvarene. Det er forvaltningens udgangspunkt, at de samlede løsningsforslag, som forvaltningen anbefaler, fortsat holder sig indenfor rammen af

• at der kan etableres en 1:1 organisering for fritidsinstitutioner / KKFO, uanset antallet af matrikler
• at der skal være én leder for ét fritidscenter
• at institutioner skal organiseres enten kommunalt eller selvejende – der er ikke mulighed for en kombination i den enkelte institution, det enkelte center eller det/den enkelte netværk/klynge.

En ny struktur er afgørende for at fremtidssikre fritidsområdet i en ny virkelighed i lyset af folkeskolereformen. Der skal skabes rammer for større sammenhæng i børns hverdag, og det skal være muligt at fastholde en stærk fritidspædagogik i de københavnske fritidstilbud, selvom antallet af åbningstimer er reduceret betydeligt.For at sikre den nødvendige fremdrift i arbejdet med at fastholde attraktive, bæredygtige tilbud i den nye struktur, indeholder denne indstilling en række forslag til beslutning.

I alle de fremsendte implementeringsplaner er der således et forslag fra forvaltningen til fysisk placering af de kommende tilbud og pladser samt, hvem der skal indgå i hvilke enheder. Disse forslag er baseret på høringssvarene og de oprindelige implementeringsplaner, og det foreslås, at udvalget tager beslutning på baggrund af disse forslag.

Derudover er det et forslag til fremtidig administrativ organisering af de enkelte fritidsinstitutioner og fritidscentre i forhold til, hvorvidt tilbuddet skal være selvejende eller kommunalt, og om det skal indgå i en klynge eller et netværk, eller være KKFO.

Disse forslag anbefales sendt i høring frem til maj 2015. Der er i nogle af tilfældene et meget entydigt grundlag for at anbefale den ene administrative organisationsform frem for den anden, når man ser på nuværende organisering, pladstal og placering af tilbuddene. I andre tilfælde er det ikke muligt at argumentere lige så entydigt for en bestemt model, fordi der faktisk kan være flere modeller, som vil være fornuftige, og hvor der ikke er stor forskel i forhold til de forskellige parametre.  Blandt andet derfor foreslår forvaltningen, at alle forslagene om administrativ organisering sendes i høring hos de konkret berørte parter, så de har mulighed for at indsende et høringssvar på, hvad de finder mest fornuftigt på baggrund af, at de nu kender det endelige forslag til fysisk placering og samarbejdsparter.

Håndtering af høringssvar
Forvaltningen har gennemgået samtlige høringssvar og udarbejdet resumeer (bilag 79-84). Mange høringssvar forholder sig mere overordnet til principperne for den nye struktur og organisering, og der fremføres generelle bekymringer ved forslaget (bilag 76), ud over den fysiske struktur og organiseringen. Overordnet er der en del skepsis overfor det samlede forslag om en ny fritidsstruktur, og der kan peges på følgende emner, som er mest gennemgående i materialet: 

Temaer

Institutionsstørrelse – en institution på en matrikel bliver for stor

Effektivisering/besparelse

Arealer og fælles udnyttelse af lokaler

Udsatte børn

For voldsomt/timing/tidsperspektiv

Manglende valgfrihed i fritidstilbuddene

Skolificering

Det er forvaltningens overordnede vurdering, at de enkelte faglige bekymringer kan honoreres i den nye struktur. Emnerne adresseres hver især i bilag 77.  

Planer for lokal dialog
Det er forvaltningens anbefaling, at forslaget implementeres fra den 1. august 2015. Det betyder, at i alle de tilfælde hvor det er administrativt og juridisk muligt at implementere fuldt ud fra skoleåret 2015, så gøres dette.

I de tilfælde hvor den administrative ændring er afhængig af nogle tidsfrister, skal den organisatoriske ændring sættes i proces umiddelbart efter de lokale drøftelser, der løber frem til august 2015, og de skal være afsluttet inden næste skoleårs start i august 2016. Det aftales i den lokale dialog, hvordan der konkret kan arbejdes med en overgangsmodel, som imødekommer behovet for et styrket samarbejde, både på tværs af fritidstilbuddene og mellem fritidstilbud og skole, samt understøtter udviklingen af en 1:1 model mellem skole og fritidsinstitution, og en samling af nuværende fritids- og juniorklubber i fritidscentre med en leder. Her vil der være et lokalt råderum i forhold til hvordan de rammer, der er til rådighed, anvendes og indrettes. Implementeringen af den fysiske struktur vil ligeledes afhænge af kommende budgetaftaler og muligheden for at finde nye matrikler tæt på skolerne.

De fremlagte forslag for ændring af strukturen for 6-13 års tilbuddene har en række afledte konsekvenser, som der skal tages hånd om i den kommende tid:

• Der er konkrete enheder, som foreslås omlagt eller afviklet og nednormeret, eller hvis fremtidige anvendelse kræver en nærmere analyse af de fysiske rammer. 
• Omstruktureringen påvirker generelt hele institutionsområdets administrative og ledelsesmæssige organisering i klynger og netværk, fordi opdelingen af nogle tilbud og samlingen af andre gør, at nogle klynger og netværk vil blive meget store, mens andre vil blive meget små. Derfor vil det være nødvendigt, med henblik på at sikre områdets robusthed, at gennemgå området og finde hensigtsmæssige justeringer de steder, hvor det er nødvendigt.

De afledte konsekvenser vil blive yderligere afdækket og drøftet i den lokale proces, og der vil i efteråret 2015 blive fremlagt en sag for Børne- og Ungdomsudvalget med forslag til løsninger for både de konkrete institutioner og de eksisterende klynger og netværk.

De fysiske rammer
Angående de alternative forslag til fremtidig anvendelse af de fysiske rammer, som fremgår af høringssvarene, har forvaltningen taget udgangspunkt i disse og vurderet, hvilke planer der skal revideres i forhold til de oprindelige forslag, således at de nye planer i videst muligt omfang tilgodeser de lokale løsningsforslag, som fremgår af høringen. Som det vil fremgå af de enkelte bilag, er der en række sager, hvor høringsparterne ikke er uenige i den fysiske implementeringsplan. Derudover er der på baggrund af høringssvarene ændret i 24 forslag omkring fritidsinstitutioner, og der er i forslagene fastholdt 137 matrikler i stedet for 102 i det oprindelige forslag. Ligeledes er der, bl.a. som konsekvens heraf, ændret i de fleste af fritidscenterforslagene.

Med implementeringsplanerne er der således defineret en samlet ramme for den fremtidige fysiske struktur. Det skal aftales i det lokale samarbejde mellem fritidstilbud og skoler, hvordan de tilgængelige fysiske rammer i skoler og institutioner bedst kan anvendes på tværs, således at fritidsinstitutionens lokaler fx i skoletiden kan aktiveres som en alternativ læringsplatform, mens de i fritidsinstitutionstiden kan anvendes mere traditionelt til fritidspædagogik, hvor faciliteterne og kapaciteten i øvrigt på skolen ligeledes kan tænkes ind.

Det skal understreges, at flytning af børn, personale og tilbud aftales med de involverede parter, når der er taget beslutning om forslagene, samt at børn og personale ikke flyttes, før et evt. nyt tilbud er indrettet til dem.

Model for organisering
Børne- og Ungdomsudvalget har i høringen, der blev besluttet på mødet den 10. december, efterspurgt kommentarer til forslag til modeller for organisering af fritidsinstitutioner og -centre.

Ud fra de indkomne høringssvar kan det ikke konkluderes, at der er entydig opbakning til en bestemt model.

I mange høringssvar peges der dog på vigtigheden af fortsat at have fokus på et 0-18 års perspektivet, selvom man arbejder på en tættere sammenhæng mellem skole og fritidstilbud. Idet der med en 1:1 organisering for skole og fritidsinstitution, samt en ledelsesmæssig samling af flere fritidsklubber i fritidscentre, skabes strukturel mulighed for en bedre sammenhæng mellem skole og fritid, anbefaler forvaltningen, at de kommende fritidsinstitutioner og -centre organiseres i klynger og netværk, således at strukturen også kan understøtte sammenhængen på tværs af aldersgrupper. Det skal drøftes lokalt, hvordan man mest hensigtsmæssigt organiserer hele området, så der både er en bæredygtig konstruktion og gode rammer for udvikling af klubområdet.  

Der er ikke på forhånd taget stilling til, hvorvidt klynger og netværk mest hensigtsmæssigt organiseres som fx 0-18 års organisationer, eller om der skal etableres fx 10-18 års klynger / netværk for de større børn i det enkelte lokalområde. Der vil som tidligere nævnt blive fremlagt en samlet sag for Børne- og Ungdomsudvalget i efteråret 2015 med konkrete forslag til løsninger for klynger og netværk.

For de skoler, hvor der i dag findes en KKFO, har udvalget tilkendegivet, at disse tilbud ikke nødvendigvis skal omlægges til fritidshjem. I disse tilfælde fremlægger forvaltningen anbefalinger til organisering ud fra en konkret vurdering af de skoletilknyttede fritidstilbuds størrelse, nuværende organisering og beliggenhed. De steder, hvor den kommende fritidsinstitution organiseres som KKFO, skal der rettes særlig fokus på, at 0-18 års perspektivet tilgodeses ved et fleksibelt samarbejde. I disse forslag fastholdes på almenområdet fortsat en 1:1 relation, hvorfor hele fritidstilbuddet er enten KKFO eller fritidsinstitution.

Af de enkelte implementeringsplaner fremgår det, hvorvidt forvaltningen i hvert enkelt tilfælde konkret anbefaler, at de foreslåede fritidsinstitutioner og -centre organiseres i kommunale klynger, i selvejende netværk / klynger, eller, for nogle fritidstilbuds vedkommende, som KKFO.

Forvaltningens anbefaler, at forslag til den fremtidige organisering sendes i høring hos de involverede parter, således at der sikres en lokal tilbagemelding på det enkelte forslag om organisering for fritidstilbuddene.

Stillingskategorier
Hvis der fremover skal kunne tilbydes attraktive stillinger for det pædagogiske personale på fritidsområdet med mulighed for fuldtidsbeskæftigelse, vurderer forvaltningen, at der skal arbejdes med ansættelser på 2 enheder, uanset hvilken model for organisering der vælges. Forvaltningen vil udarbejde et katalog over mulige stillinger og afklare dette med de faglige organisationer samt sikre, at det kan kobles op på den fremtidige budgetmodel. Det er ikke vurderingen, at der kan tilbydes fuldtidsstillinger i de nye fritidstilbud med langt kortere åbningstid, i samme omfang som i dag, medmindre der arbejdes med dobbeltansættelser.

Det faglige grundlag
Der er udarbejdet et grundlagspapir for arbejdet med det faglige indhold på fritidsområdet, som har til formål at medvirke til at sikre den høje faglige kvalitet i kommunens tilbud på trods af de ændrede vilkår (bilag 78). Grundlagspapiret er blevet til på baggrund af dialog med institutionsledere fra fritidstilbuddene med henblik på at kortlægge deres metoder og praksiserfaringer, samt workshops med repræsentanter for fritidsinstitutioner, forældre og faglige organisationer om målsætningerne for en stærk fritids- og klubpædagogik. Outputtet fra disse workshops danner sammen med grundlagspapiret fundamentet for det videre arbejde med en stærk fritids- og klubpædagogik, som i den kommende tid bliver en kerneopgave, der skal løftes i tæt samarbejde i ledelsesstrengen mellem forvaltningens ledelse og områdets ledere. Udgangspunktet for det faglige arbejde er fortsat de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet samt de eksisterende målsætninger på fritids- og klubområdet. Dertil kommer de tre nationale mål for folkeskolereformen samt den nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

I den kommende periode arbejdes der i dialog med de relevante parter videre med

• om de eksisterende pejlemærker og målsætninger skal revideres med udgangspunkt i de nye rammer for skolens og fritidstilbuddenes virke
• at udarbejde et overordnet katalog, der både kan fungere som retningsgivende for arbejdet med stærk fritids- og klubpædagogik, og som et praksisdokument og idekatalog
• at drøfte, hvordan samarbejdet mellem skole og fritidstilbud samt det faglige indhold konkret kan se ud og videreudvikles i en 1:1 organisering
• at drøfte og planlægge samarbejdet mellem fritidstilbuddene og fritidssektoren / foreninger
• at kortlægge kompetenceudviklingsbehovet på fritids- og klubområdet.

Grundlagspapiret og udspecificering af den videre proces er rammen for arbejdet med pædagogiske principper og visioner, som udvalget på baggrund af et medlemsforslag fra Radikale Venstre vedtog at drøfte på mødet den 25. februar.

I de enkelte forslag til implementeringsplaner er der angivet en estimeret drifts- og anlægsøkonomi, hvor en række nøgletal opstilles med henblik på at sammenligne den nuværende fysiske organisering med den plan, der nu foreslås på baggrund af høringen. Det skal understreges, at disse estimater vil ændre sig nogle steder afhængigt af den konkrete implementering, indfasningskadencen og de endelige beslutninger om ny stillingsstruktur.

Tabellen giver et samlet estimat på driftseffektiviseringer ved de forslag, som anbefales af forvaltningen.

Drifts- og anlægsøkonomi - samlet
	Forslag til beslutning
Anlægsøkonomi - udgift	1.0 mia. kr.
Driftsøkonomi- reduktion (mio kr. 2015 PL) - ledelse - færre huse - bygningsrelaterede besparelser - følgeordninger	9,2 4.4 13,6 4.5
I alt	31,7 mio. kr.

Med den kommende struktur reduceres antallet af ledere (forstået som den skønnede andel af ledelsestimer knyttet til fritidstilbud), idet der fremadrettet kun er 1 leder for henholdsvis fritidsinstitutioner og fritidscentre. Forvaltningen vurderer, at der ved den nye struktur kan indhentes ca. 9,2 mio. kr. på ledelse samlet set.

På tilsvarende vis indebærer den nye struktur en effektivisering på budgettildelingen pr. hus, idet der fremadrettet vil være færre enheder, hvilket eksempelvis giver mulighed for en bedre udnyttelse af personalet i ydertimerne. De færre enheder betyder også lavere bygningsrelaterede udgifter som eksempelvis husleje, el, vand og varme etc. Endelig falder behovet for at følge børnene fra skole til fritidsinstitution, idet en del af de kommende fritidsinstitutioner flytter tættere på skolen, og alle matrikler i skole – fritidsinstitutionssamarbejdet fremover skal anvendes, som det giver bedst mening. 

Beregningen af potentialet tager udgangspunkt i de konkrete cases for implementering af fremtidens fritidsstruktur omkring hver skole.

Der er for nuværende ikke taget højde for, i hvilket omfang de fremlagte forslag påvirker det eksisterende behov for udbygning på klubområdet. Men det er vurderingen, at der vil være et behov for flere klubpladser, såfremt dækningsgraden på disse tilbud ikke falder markant, samt på grund af ønsket om en lokal spredning af matrikler med klubtilbud.

Det er vigtigt at understrege, at de eventuelle effektiviseringer og anlægsudgifter er knyttet til, hvornår der reelt kan gennemføres de ønskede forandringer. Således vil lederbesparelsen være afhængig af den administrative implementering samt fx opsigelsesfrister, mens anlægsinvesteringer er en forudsætning for en række af de estimerede bygningsbesparelser.

I forbindelse med Fremtidens Fritidstilbud foreslår forvaltningen, at der tages aktivt stilling til indhold og serviceniveau i fritidssektoren. Det politisk besluttede serviceniveau vil blive understøttet af en ny budgettildelingsmodel, der samtidig understøtter den fremtidige struktur. Elementerne i denne præsenteres i forvaltningens indstilling om 1. behandling af budgetforslag til Budget 2016 (jf. 2015-0028144).

Forvaltningens anbefaling af en fremtidig model for organisering er i høring i perioden uge 13 til uge 18 hos de forældre- og institutionsbestyrelser i dag- og fritidstilbud samt skolebestyrelser, som er direkte berørt af de enkelte implementeringsplaner. Derudover sendes modellen i høring hos lokaludvalg, Brug Folkeskolen, Skole og Forældre, Københavns Forældreorganisation, Københavns Fælleselevråd, Handicaprådet, de selvejende institutioners paraplyorganisationer og de faglige organisationer (LFS, BUPL, KLF, SKK).

Modellen for organisering fremlægges Børne- og Ungdomsudvalget til beslutning efter afsluttet høring den 20. maj. For den videre proces for arbejdet med Fremtidens Fritidstilbud i øvrigt se bilag 75.

                   Else Sommer                      /Camilla Niebuhr, Henriette Bjørn Nielsen

Det Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:

"at processen i tilknytning til Fremtidens Fritidstilbud udskydes indtil pædagogiske og økonomiske forhold er nærmere belyst".

Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat: 

For stemte 2 medlemmer: B.

Imod stemte 8 medlemmer: A, C, F, O, V og Ø.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstillingens 1. at-punkt blev herefter godkendt med følgende ændringer ønsket af et enigt udvalg:

Vedrørende bilag 37 om Blågård Skole tilføjes institutionen "Murergården" som en del af skolens samlede fritidsinstitution. Institutionens klubpladser tilknyttes desuden fritidscenter ”Indre Nørrebro”.

Vedrørende bilag 40 om Lundehusskolen tilføjes institutionen "RYAC" som en del af skolens samlede fritidsinstitution. Institutionens klubpladser tilknyttes fortsat fritidscenter ”Bispebjerg Nord”.

Vedrørende bilag 48 om Tove Ditlevsen Skole præciseres det, at det kan besluttes i den lokale drøftelse, at de børn, der allerede er indmeldt i "Saxogården" og "Garvergården" kan blive der, mens pladserne i "Saxogården" overgår til KKFO'en, når der indskrives nye fritidshjemsbørn - og at pladserne i "Garvergården" flyttes, når der er fundet egnede lokaliteter tættere på skolen og når disse er indrettet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. og 4. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 5. at-punkt blev godkendt.

Det Radikale Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi havde gerne set at BUU havde haft en drøftelse af kommunens fritidspædagogik forud for beslutningen om en ny organisering af kommunens fritidsinstitutioner. Herudover mener vi ikke, at den samlede økonomi er fuldt belyst. Derfor ønsker vi at sagen udsættes til ovenstående er fuldt belyst".

Et enigt udvalg ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Det er vigtigt for udvalget at understrege, at med denne beslutning, har vi taget stilling til de fysiske rammer. Vi sender spørgsmålet om den ønskede organisering af fritidsinstitutionerne i det enkelte skoledistrikt og fritidscentre i de enkelte lokalområder i høring. Det er ydermere vigtigt for os at tilkendegive, at denne anden høring vil blive taget ligeså seriøst som den første, og at der endnu ikke er besluttet noget, der ikke kan ændres frem mod mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 20. maj 2015.”