Tilfredshedsundersøgelse på dagplejeområdet
Tilfredshedsundersøgelse på dagplejeområdet
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 18. januar 2006
5. Tilfredshedsundersøgelse på dagplejeområdet
J.nr. 290623
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og
Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at tilfredshedsundersøgelsen
blandt dagplejens forældre i Københavns Kommune tages til efterretning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2006
Indstillingen blev taget til efterretning.
RESUME
Indstillingen giver en kort præsentation af den kommunale dagpleje i
Københavns Kommune og en beskrivelse af tilfredshedsundersøgelserne blandt
dagplejens forældre. Desuden præsenteres den nye tilfredshedsundersøgelse på
området.
Tilfredshedsundersøgelsen er vedlagt indstillingen som bilag. Af
rapporten fremgår, at 94% af forældrene i dagplejen er tilfredse eller meget
tilfredse med den kommunale dagpleje.
Undersøgelsen er
gennemført internt i forvaltningen, og et overslag over udgifterne viser, at
den koster ca. 80.000 kr. årligt.