DAGSORDEN 17.9.08 - UDEN BILAG | Københavns Kommunes hjemmeside

4. at der gennemføres en fornyet vurdering af niveauet i den decentrale økonomistyring på tilsvarende præmisser som det første gennemførte servicetjek.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte genopretningsplanen for Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) den 14. december 2006, herunder at Økonomiudvalget skal have en månedlig statusrapport. Statusrapporten fra juli 2008 gives her.

Løsning

Genopretningsplanen (økonomistyring)

I denne status har Deloitte rapporteret på følgende tidligere projekter:

1) & nbsp; Statuskonti

2) Køb/salg

3) Puljer

4) Gældshåndtering

5) Udarbejdelse af forretningsgange

Herudover afrapporteres på temaet budgetopfølgning i denne statusrapport.

Det er Deloittes samlede vurdering, at der overvejende er tilfredsstillende fremgang, da der er tilfredsstillende fremdrift på 3 af 5 områder. På denne baggrund anbefales det, at man overgår til kvartalsvis afrapportering. De områder, hvor Deloitte vurderer, der ikke er tilfredsstillende fremdrift er statusposter (tidligere indsatsområde 27 i genopretningsplanen) samt Puljestyring (tidligere indsatsområde 9 i genopretningsplanen).

Deloitte vil senere følge op på følgende emner. "Status for tildeling af refusioner til institutioner, herunder omfanget af udeståender", "Status for udbredelse af økonomistyringsværktøj til fritidshjem og klubber samt skoler", "Gældsproblematik på skoler og andre institutioner", "Særligt tema vedrørende Budgetopfølgning - Decentral økonomistyring", samt "Udarbejdelse af forretningsgange".

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Deloitte anbefaler endvidere, at det besluttes at gennemføre en fornyet vurdering af niveauet i den decentrale økonomistyring på tilsvarende præmisser som det første gennemførte servicetjek, vil det være muligt at vurdere, om der er sket en udvikling i niveauet i økonomistyringen som følge af de igangsatte tiltag.

Deloitte vurderer herudover, at BUF med fordel kan arbejde med at gøre opfølgning og rapportering på indsatsområder mere operationel i form af fremlæggelse af konkrete mål og tidsplaner for den fremadrettede indsats.

Kommentarer vedrørende statusposter

Siden genopretningsplanens start har statusposterne i BUF været i fokus. Dette skyldes, at det viste sig, at der var et ganske betydeligt antal uafstemte eller forkert afstemte konti i forvaltningen. Der er på denne baggrund igangsat en række aktiviteter

Det er Deloittes vurdering, at der fortsat findes mange fejl (senest 29,2 %) i de udførte ledelseskontroller, og der kan derfor være tvivl om, hvorvidt opgaven omkring afstemning af statuskonti i BUF set under et vil udvise et tilfredsstillende resultat ved udgangen af 2008. Deloitte vil følge op på dette område igen, når resultatet af næste ledelseskontrol pr. 30.09.2008 foreligger. Samlet set vurderer Deloitte, at fremdriften på området er mindre tilfredsstillende. BUF er enig i, at kvaliteten af afstemningerne endnu ikke er tilfredsstillende og har derfor planlagt månedlig kontrol året ud.

Kommentarer vedrørende betaling til og fra andre kommuner

Deloitte finder det overordnet set utilfredsstillende, at oprydningen for 2007 endnu ikke er færdiggjort, men det er Deloittes opfattelse, at der i forhold til den forrige rapportering har været fremdrift både angående oprydning for 2007 og angående den organisatoriske udvikling i afdelingen.

Det er endvidere Deloittes opfattelse, at det nu er ansat et fast team til at varetage driftsopgaverne. Da der samlet set fortsat udestår en del i forhold til færdiggørelse af oprydningen vedrørende tidligere år, vedrørende prognoseopgaven, samt vedrørende størrelsen af det økonomiske udkomme af oprydningen, vil Deloitte følge op på området i forbindelse med kommende rapporteringer.

Kommentarer vedrørende puljestyring

Puljebegrebet anvendes i BUF i dag som fællesbetegnelse for en lang række forskellige typer af midler, som ikke fra starten af året er indbudgetteret i centrale og decentrale enheders normale budgetter.

BUF oplyser, at BUF gennem de senere år har reduceret betydeligt i antallet af puljer og er igang med en effektivisering af hele puljestyringen. Deloitte anerkender, at forvaltningen har gjort en betydelig indsats for at forbedre styring og opfølgning på puljeområdet. Den brede anvendelse af puljer som styringsmæssigt redskab giver dog efter Deloittes vurdering anledning til uklarhed, og Deloitte anbefaler:

· At alle puljemidler, som disponeres centralt, ophører med at blive håndteret som puljer og i stedet budgetteres som almindelige budgetposter i de kontorer, som i praksis har ansvaret.

· Tilsvarende gælder for de dele af puljerne, som vedrører udgifter på distriktsniveauet, som ikke skal udmeldes til institutionerne, f.eks. aflønning af støttepædagoger, som er ansat i distriktet

Særligt tema Budgetopfølgning - Prognosemetodik i forbindelse med budgetopfølgningen.

Deloitte blev bedt om at opnå et bedre kendskab til metodeapparat, vær ktøjer og udviklingsstade for prognosemetodikken i Børne- og Ungdomsforvaltningen og give en vurdering af prognosemetodikkens udviklingsstade, og dens forudsætninger.

Det er Deloittes vurdering, at der med fordel kan arbejdes med præsentationsformen af prognoserne ud fra et væsentlighedsniveau i forhold til hvilke informationer der er nødvendige, samt at man følger en konsekvent ensartet rapporteringsform, således at det bliver muligt at følge og forstå ændringer fra den ene prognose til den næste.

Herudover er det Deloittes vurdering, at selve styringskulturen i forvaltningen bør revurderes. Der anvendes således to grundlæggende forskellige styreformer i forvaltningen, som efter Deloittes vurdering giver væsentlige problemer i forhold til budgetopfølgning og prognoser:

· Økonomisk decentralisering og et pose-penge princip, hvor økonomien styres decentralt af de enkelte institutionsledere, der har det fulde budgetansvar, og selvstændigt kan omdisponere såvel indenfor deres ramme, som imellem løn og øvrig drift, baseret på tillid til, at de enkelte ledere i forvaltningens serviceproducerende enheder selv kan udmønte forvaltningens mål indenfor den givne økonomiske ramme.

· Puljestyring, hvor de økonomiske midler styres fra centrale kontorer og distrikter, hvor pengene er øremærket til specifikke formål, og til anvendelse inden for en på forhånd defineret ramme, der understøttes af løbende dokumentation af gennemførte aktiviteter.

Det er Deloittes opfattelse, at der er tale om to meget forskellige måder at tildele budgetmidler på, og for den enkelte institution medfører dette usikkerhed i forhold til budgettets egentlige størrelse, ikke mindst ved den hidtidige praksis for håndteringen af puljer. Samtidig er det Deloittes indtryk, at der er betydelig usikkerhed forbundet med den løbende tilbagemelding af forbrug på puljer der administreres på distrikts / kontor niveau.

Videre proces

Denne indstilling behandles i Børne- og Ungdomsudvalget d. 17. september og i Økonomiudvalget d. 23. september.

I forbindelse med sidste afrapportering blev det aftalt, at hvis rapporten for juli måned viser tilfredsstillende fremdrift, vil man herefter overgå til afrapportering hver 3. måned. Det forslås følgelig, at næste afrapportering vil ske på Børne- og Ungdomsudvalget d. 26.11.2008 og Økonomiudvalget d. 02.12.2008.

Else Sommer Claus Juhl

bilag

1. Deloittes afrapportering pr. juli 2008

2. Børne- og Ungdomsforvaltningens fremsendte statusrapportering til Deloitte

3. Børne- og Ungdomsforvaltnings kommentarer til afrapporteringen

3. Midtvejsevaluering af Faglighed for Alle (2008-55440)

Udvalget skal drøfte den fremlagte midtvejsevaluering af Faglighed for Alle samt tage stilling til en justering vedr. hjemmebesøg.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget tager forvaltningens midtvejsevaluering af Faglighed for Alle til efterretning

2. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at de nuværende obligatoriske hjemmebesøg ændres til en mere målrettet skole/hjem indsats

Problemstilling

Midtvejsevalueringen tager udgangspunkt i nulpunktsanalysen, som BUU d. 15. november 2006 besluttede at sætte i gang. På mødet i BUU d. 13. december 2006 blev grundlaget for nulpunktsanalysen vedtaget. Formålet med nulpunktsanalysen var at beskrive den daværende status i Københavns Kommune i forhold til målsætningerne i FFA. Nulpunktsanalysen fungerer som udgangspunkt for fremtidige vurderinger af effekterne af FFA. Nulpunktsanalysen på folkeskoleområdet, blev fremlagt for BUU d. 12. september 2007, mens nulpunktsanalysen på dagtilbudsområdet blev fremlagt på mødet d. 3. oktober 2007.

Løsning

Det fremgår af indstillingen fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget d. 13. december 2006, at forvaltningen til BUU´s møde i september måned 2008 fremlægger forslag til midtvejsevaluering. Midtvejsevalueringen skal bruges til:

- At gøre status over det hidtidige forløb af FFA

- At overveje om der er behov for justeringer af de besluttede initiativer.

Midtvejsevalueringen indeholder følgende elementer:

1. Overblik over aktiviteter i Faglighed for Alle. Det gennemgås kortfattet, hvordan delprojekterne i FFA hidtil er forløbet, herunder en beskrivelse af konkrete initiativer. Desuden opgøres for hvert enkelt projekt, hvor mange mennesker, som er involveret i/omfattet af FFA-projekterne. Økonomien i de enkelte hovedindsatser fremgår også.

2. Status og tendenser på dagtilbuds- og skoleområdet. Der gives et bud på, hvorvidt der sker en udvikling i retning af målsætningerne i Faglighed for Alle eller ej. Afsnittet tager afsæt i målinger og resultater.

3. Fire fokusgruppeinterviews. Formålet er at få et indtryk af, hvordan Faglighed for Alle opleves af relevante aktører i Københavns Kommune.

4. Økonomi. Der gives en beskrivelse af, hvorledes de afsatte midler i FFA er blevet brugt, herunder om der har været forskydninger ift. det oprindeligt vedtagne budget.

5. Anbefalinger. På baggrund af midtvejsevalueringen foreslås en enkelt ændring vedrørende hjemmebesøg.

På dagtilbudsområdet omhandler midtvejsevalueringen: Forældretilfredshed i forhold til dagtilbud og børnenes trivsel, Integration, Faglighed og Socialt udsatte børn. På skoleområdet er Kvalitetsrapporten for kommunens folkeskoler udgangspunkt for evalueringen. Kvalitetsrapporten er struktureret efter relevante indsatser i Faglighed For Alle: Styrket faglighed, Integration, Tryghed, trivsel, livsglæde og demokratisk dannelse, Sunde børn, Udsatte børn, Forældresamarbejde og Skoleledelse.

Midtvejsevalueringen sætter både fokus på, om de besluttede FFA-aktiviteter er blevet gennemført efter planen, og på, hvilken effekt Faglighed for Alle har skabt. Som det fremgår i afsnittet om overblik over aktiviteter i Faglighed for Alle, så er der god fremdrift i de enkelte delprojekter i Faglighed for Alle. Der er kun ganske få tilfælde, hvor fremdriften ikke svarer til den oprindelige udmøntningsplan med de ændringer, som BUU efterfølgende har vedtaget.

Det er imidlertid mere vanskeligt at give et entydigt svar på effekten af Faglighed for Alle. Det skyldes for det første, at projektet har kørt i forholdsvis kort tid. Det tager tid at skabe ændringer i komplicerede institutioner som skoler og institutioner. For det andet, at skoler og institutioner er påvirket af en række faktorer, som ligger uden for FFA. Det gælder fx ændringer i lovgivningen, muligheden for at få kvalificeret arbejdskraft og ændringer af skoler og institutioners økonomi.

Midtvejsevalueringen viser på baggrund af Kvalitetsrapporten 2008, at inden for skoleområdet er der fremgang at spore i evalueringskultur og vidensdeling, læsning, Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT), forældresamarbejde samt ledelsesuddannelse og lederbemanding. Området Bedre fordeling af et- og tosprogede elever er delt: Der er fremgang i arbejdet med at få flere tosprogede elever ind på skoler med få tosprogede, mens der er stilstand eller tilbagegang i arbejdet med at få flere etsprogede elever ind på skoler med mange tosprogede. De øvrige områder er status quo. På dagtilbudsområdet er udviklingen positiv inden for tre områder: Forældretilfredshed, Socialt udsatte børn og Integration, mens det endnu ikke er muligt at konkludere på området faglighed.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at siden Borgerrepræsentationen i 2006 besluttede at sætte Faglighed for Alle i gang er der sket ændringer i projektet, både hvad angår indhold og økonomi. Alle ændringer er blevet politisk godkendt. Projektet er derudover blevet påvirket af, at involverede skoler og institutioner har været omfattet af Strukturreformen, enten ved at være blevet nedlagt eller sammenlagt med andre skoler/institutioner.

Forslag til ændringer af Faglighed for Alle

Forvaltningen anbefaler, at hjemmebesøg redefineres, og skolerne forpligtes til at inddrage forældrene konkret og reelt i de forskellige former for skole-hjem samarbejde. Indsatsen bør fokuseres på både evalueringssamtaler, klasseforældremøder, arrangementer på skolerne og hjemmebesøg. Hjemmebesøg foreslås dermed set som et konkret værktøj, der sikrer dialogen om det enkelte barn, også i de tilfælde hvor samtale af den ene eller anden grund ikke kan finde sted på skolen - og ikke et obligatorisk tilbud.

Budgetmidlerne foreslås bevaret i 2009 og udmeldt til skolerne, men med skolens ret til at prioritere anvendelsen til målrettet skole-hjem samarbejde. Skolernes indsats vil blive fulgt op i de kommende kvalitetsrapporter i forhold til alle parametrene: Evalueringssamtaler, klasseforældremøder, arrangementer på skolerne og hjemmebesøg.

Økonomi

Videre proces

Den afsluttende evaluering af Faglighed for Alle fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget i september måned 2010.

Else Sommer /Kim Benzon Knudsen

bilag

1. Forældretilfredshed i forhold til dagtilbud og børnenes trivsel

2. Faglighed (implementering af pædagogiske læreplaner)

3. Mangfoldighed i dagtilbud

4. Socialt udsatte børn (Familieplads- og basispladsprojektet)

5. midtvejsevaluering - rapport

4. Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 (2008-107621)

Udvalget skal tage stilling til kvalitetsrapporten om kommunens skolevæsen.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

1. at kvalitetsrapporten godkendes

Problemstilling

Folkeskoleloven pålægger kommunen at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler, som beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den forudgående kvalitetsrapport.

Kommunen skal endvidere iværksætte de nødvendige tiltag for at sikre kvaliteten på de områder, hvor der er behov for forbedringer. Det gælder både kommunen som helhed og de enkelte skoler.

Udvalget skal drøfte kommunerapporten og videresende dem til drøftelse i BR. Udvalget vil efterfølgende få mulighed for at drøfte indholdet i rapporterne nærmere med henblik på eventuelle tiltag. Dette vil finde sted på udvalgets møde den 12. november 2008 og med efterfølgende behandling i BR. Den politiske proces, samt processen på skolerne i perioden fra den 17. september er beskrevet i afsnittet om den videre proces nedenfor.

Løsning

Materialet omfatter kvalitetsrapporten for det samlede kommunale skolevæsen (bilag 1). Endvidere foreligger et teknisk bilag (bilag 2), der forklarer beregningsgrundlag mv. for de enkelte tal i rapporterne samt en oversigt over resultater (bilag 3).

Kvalitetsrapporterne er struktureret efter relevante indsatser i Faglighed For Alle. Status er samlet set som følgende, idet grøn farve markerer tilfredsstillende resultat, rød utilfredsstillende og gul observationskrævende. Pilene markerer den overordnede kvalitetsudvikling det sidste år:

Styrket faglighed		é
Integration		è
Tryghed, trivsel, livsglæde og demokratisk dannelse		è
Sunde børn		è
Udsatte børn		é
Forældresamarbejde		é
Skoleledelse		è

Det er forvaltningens overordnede vurdering, at rapporterne afdækker en række områder, hvor udvalget efterfølgende bør diskutere kvaliteten i skolevæsenet med henblik på mulige tiltag. Det drejer sig om de områder, der i bilag 3 er placeret under 'ikke tilfredsstillende'. Forvaltningen vil til udvalgsmødet 12. november 2008 komme med forslag til konkrete tiltag på følgende områder:

§ Lektiehjælpsordninger (bedre forældrekendskab, kvalitet skal sikres)

§ Kvaliteten af matematikundervisningen (faget synliggøres, præstationsgabet mindskes, kvalitet skal sikres. Projekt Skoleevaluering har i øvrigt matematik som tema)

§ Dansk som andetsprog (sikring af, at alle tosprogede elever med behov herfor modtager undervisning i dansk som andetsprog, mere systematisk screeningspraksis)

§ Skoleledernes videreuddannelse (bedre rammer for videreuddannelse)

Af kommunerapporten fremgår det endvidere, at Børne- og Ungdomscheferne tager følgende delpunkter op i Resultatsamtalen, såfremt resultaterne for den pågældende skole ikke er tilfredsstillende:

§ Timeplanlægning under 100 % af lovkravet

§ Faktisk gennemførelse af planlagte timer på under 98 %

§ Opfølgning på elever med behov for særlige tiltag i læsning på under 100 %

§ Manglende undervisning i dansk som andetsprog for de elever, der har behov for det

§ Manglende hjemmebesøg, hvor der er behov herfor og forældrene ikke har afslået besøg

§ Manglende elevplaner (1 % af eleverne fik ikke udarbejdet en plan i 2007/08)

Det skal bemærkes, at disse vurderinger kun omfatter kommunens gennemsnitstal.

Den samlede kommunale rapport indeholder forvaltningens kommentarer til resultaterne. Forvaltningen har yderligere udarbejdet en oversigt (bilag 3), hvor relevante resultater på baggrund af kommentarerne er placeret i en af tre kategorier: 1) tilfredsstillende, 2) under observation, 3) ikke tilfredsstillende. For de relevante resultater er det markeret, om der er fremgang eller tilbagegang i forhold til Kvalitetsrapport 2007.

Ud over de krav, der stilles i bekendtgørelsen, indgår midtvejsanalysen på folkeskoleområdet for Faglighed for Alle i rapporterne. Disse data er ikke særskilt markerede. Enkelte data til midtvejsanalysen indgår dog ikke. Der redegøres nærmere for disse forhold i en særskilt indstilling.

Rapporterne for de enkelte skoler er sendt til skolerne med henblik på at korrigere eventuelle fejl i rapporterne. Til hver skolerapport har skolebestyrelserne derudover udarbejdet en sammenfattende vurdering af skolens faglige niveau.

Økonomi

Københavns Kommune modtager DUT-korrektion for arbejdet med at udarbejde rapporten. Udgiften vil i henhold til arbejdsbelastningen på hhv. skoler (0,8 mio. i 2008) og i forvaltningen blive placeret på Børne- og Ungdomsudvalgets konto 3.01 Folkeskoler.

Videre proces

Undervisningsministeriet har den 3. september 2008 meddelt, at fristerne for udarbejdelse af kvalitetsrapporter er udsat til 1. januar 2009. For ikke at ændre forløbet omkring indgåelse af skolernes udviklingskontrakter for 2009 har forvaltningen dog besluttet i alt væsentligt at opretholde den oprindelige tidsplan:

Kvalitetsrapport efter bekendtgørelsen	Resultatsamtale og udviklingskontrakter
Kommunerapporten skal efter BUU's behandling sendes til behandling i Borgerrepræsentationen 02-10-2008
Kommunerapporten lægges på kommunens hjemmeside den 15-10-2008. Skolerapporterne lægges på hjemmesiden, når de er kvalitetssikret af skolerne; det vil ske inden 01-01 2009.
	Skolerapporterne i deres første version danner udgangspunkt for resultatsamtalerne med skolelederne i september/oktober måned. I kommentarerne i den kommunale kvalitetsrapport angives en række områder, der vil blive drøftet i resultatsamtalerne.
	Under resultatsamtalerne prioriteres de forhold, som kræver en særlig indsats, og opmærksomhedspunkterne i skolernes rapporter danner grundlag for valg af udviklingskontraktens fokuseringer inden for to af de fire områder: Styrket faglighed, Trivsel og medbestemmelse for elever, Integration og Inklusion.
Efter resultatsamtalerne udarbejder forvaltningen primo november oversigt over prioriterede emner i resultatsamtalerne.	De enkelte skoler har herefter perioden frem til november til at udarbejde forslag til resultatmål og planer vedrørende de udvalgte forhold.
Oversigten præsenteres for BUU den 12-11-2008 sammen med opfølgningen på udvalgets behandling af sagen november 2007. På mødet præsenteres ligeledes eventuelle handlingsplaner for enkeltskoler samt forvaltningens forslag til eventuelle overordnede tiltag.	Skolerapporterne færdiggøres og lægges på kommunens og skolerne hjemmeside.
Eventuelle handlingsplaner for enkeltskoler skal efterfølgende vedtages af Borgerrepræsentationen inden 01-03-2009	I december 2008 indgås en udviklingskontrakt mellem forvaltningen og hver skole, og der indgås en resultatlønsaftale med skolelederen.

Else Sommer /Jan Dehn

bilag

1. Kvalitetsrapport 2008

2. Teknisk bilag til Kvalitetsrapport

3. Oversigt over kvalitetsrapportens resultater

5. Resultaterne fra Københavnerbarometeret 2008 (2008-76072)

Udvalget skal drøfte resultaterne i Københavnerbarometeret 2008.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. &nb sp; at udvalget drøfter og tager resultaterne af Københavnerbarometeret 2008 til efterretning.

Problemstilling

Forvaltningen har undersøgt, hvordan eleverne i 4. - 9. klasse oplever en række aspekter af skolens undervisningsmiljø i undersøgelsen "Københavnerbarometeret". Undersøgelsen giver således et detaljeret indblik i elevernes opfattelse af blandt andet trivsel, livsglæde, medbestemmelse, uro i timerne, spilleregler for opførsel, mobning, konflikthåndtering samt bevægelse og idrætsundervisning.

Københavnerbarometeret blev gennemført første gang i 2007, hvor 2.300 elever (fra 16 skoler) deltog og er i 2008 udvidet, således at i alt 11.088 elever (fra 62 skoler) i år har besvaret spørgeskemaet.

Københavnerbarometeret opfylder flere forskellige formål:

a) Bidrager til evalueringen af indsatserne i Faglighed for Alle

b) Indgår i Kvalitetsrapporten for den enkelt skoles samt den generelle kommunale kvalitetsrapport

c) Bidrager til at kvalificere drøftelserne i det tværkommunale projekt Livsglæde

d) Udgør den kortlægning af skolens psykiske undervisningsmiljø, som skolen jfr. Lov om Undervisningsmiljø er forpligtet til at udarbejde mindst hvert tredje år.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet et notat (jf. bilag), hvor de væsentligste resultater fra Københavnerbarometeret er kommenteret og sammenlignet med resultaterne fra 2007. Resultaterne sammenholdes endvidere med relevante landsdækkende undersøgelser, ligesom det er beskrevet, hvor der optræder markante forskelle i henholdsvis piger og drenges besvarelser samt yngre og ældre elevers besvarelser.

Samlet tegner der sig et billede af at størstedelen af eleverne er trygge og glade for at gå i skole. Der er fortsat for mange børn, der bliver mobbet, ligesom der er alt for meget uro i klasserne. Ligeledes viser besvarelserne, at der er plads til at stille fortsat højere faglige forventninger til eleverne.

I bilag præsenteres samtlige resultater fra Københavnerbarometeret 2008, hvilket vil sige det samlede resultat fra alle skolerne.

Økonomi

Videre proces

Undersøgelsen gentages i foråret 2009. Børne - og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 13. august 2008, at der i 2009 skal tilføjes spørgsmål, der handler om elevernes oplevelse af vold på skolen. Forvaltningen har indledt drøftelser med en forsker og psykolog om at tone Københavnerbarometeret 2009, så det i højere grad kan måle livsglæde.

Else Sommer /Jan Dehn

bilag

1. Københavnerbarometer 08 - sammenfatning og sammenligninger

2. Rapporten "Københavnerbarometer 2008"

6. Integrationsbarometeret på uddannelsesområdet (2008-103977)

Udvalget skal drøfte fremdriften i integrationsarbejdet på uddannelsesområdet på baggrund af integrationsbarometeret seneste opdatering.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter fremdriften i udvalgets integrationsarbejde på baggrund af henvendelse fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om integrationsbarometeret

2. at forslag til eventuelle nye initiativer fremlægges i forbindelse med BUFs budgetforslag for 2010

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har skrevet til de øvrige fagudvalg og bedt dem forholde sig til integrationsbarometerets resultater på de forskellige fagområder, herunder skal udvalgene overveje om fremdriften er tilstrækkelig. (Brev og bilag vedlægges)

Kopi af Integrationsbarometeret på uddannelsesområdet opdateret maj 2008 er vedlagt som bilag. Barometret kan også ses på dette link: http://www3.kk.dk/integrationsbarometer.aspx

Integrationsbarometeret opdateres halvårligt. På uddannelsesområdet har en række indikatorer ikke kunnet opdateres, idet der kun foreligger nye data en gang om året ved skoleårets skift. Dette gælder også hovedindikatoren "Gabet mellem et- og tosprogede elevers karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve"..

Præstationsgabet var i juni 2006 0,23 karakterpoint efter social korrektion. I juni 2007 var præstationsgabet øget til 0,33 karakterpoint, hvilket af professor i statistik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Peter Allerup, betegnes som en ikke-signifikant ændring. Ændringen kan derfor være et tilfældigt udsving.

Data for præstationsgabet ved afgangsprøven i juni 2008 foreligger i løbet af efteråret 2008, når Danmarks Statistik har bearbejdet dem og udført en social korrektion på tallene.

Følgende øvrige indikatorer er ikke opdateret

· Indikator 5. Antallet af børn, der starter i 0. klasse på skoler med tosprogede børn som målgruppe (ej opdateret)

· Indikator 6. Andel børnehaveklasser i København, hvori mere end halvdelen er tosprogede elever (ej opdateret)

· Indikator 7. Andel folkeskoler i København med mindre end 25 % tosprogede elever (ej opdateret)

· Indikator 4. Andel bør n indmeldt på 1. klassetrin i de københavnske folkeskoler (ej opdateret)

Følgende indikatorer viser en positiv udvikling:

· Indikator 2. Andel daginstitutioner i København, hvor andelen af indvandrere/efterkommere svarer til den gennemsnitlige andel af indvandrere/efterkommere i bydelens daginstitutioner (opdateret maj 2008)

· Indikator 3. Andel indvandrere/efterkommere der er indmeldt i børnehave i København (opdateret maj 2008)

Følgende indikatorer viser stilstand:

· Indikator 9. Københavns placering på listen over 40 kommuners uddannelses- og beskæftigelsesfrekvenser for 16-29-årige indvandrere/efterkommere (opdateret maj 2008)

Der er en mindre tilbagegang på indikator 8. Andel tosprogede elever i København, der er i gang med en ungdomsuddannelse (opdateret maj 2008)

Løsning

Forvaltningen konstaterer, at måling af skoleresultater er en kompleks opgave, idet de samme tosprogede elever, som ved Folkeskolens afgangsprøve i juni 2007 havde et større præstationsgab til de etnisk danske elever end året før, udviste en pæn fremgang i PISA KK 2007 i forhold til PISA KK 2004.

Indikatorerne 2-7 vedrører alle fordelingspolitikken på daginstitutions- og skoleområdet, hvor resultaterne blev fremlagt på fællesmødet mellem BUU og BIU d. 15. maj 2008. Som hovedtendens er der en positiv udvikling i arbejdet med at skabe en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede børn – dog må det konstateres, at det fortsat er vanskeligt for skoler med høj andel af tosprogede at tiltrække flere etnisk danske børn.

Der findes pt. ingen måling af de tosprogede børns sproglige niveau ved afslutningen af dagtilbud, men det er forvaltningens vurdering at arbejdet er i positiv vækst og vil blive styrket yderligere ved implementeringen af den samlede sprogindsats i dagtilbud.

Indikatorerne 1, 8 og 9 er alle forskellige udsagn om hvor gode forudsætninger københavnske unge forlader folkeskolen med – og her er udviklingen ikke så positiv.

Forvaltningen ser derfor med bekymring på, om målet med en halvering af præstationsgabet i folkeskolen i 2010 og en lukning af præstationsgabet i 2014 kan nås. Målsætningen er - både i nationale og international sammenhæng - særdeles ambitiøs og det må konstateres, at fremgangen er meget begrænset. Det er forvaltningens vurdering at de nuværende tiltag – indenfor den afsatte økonomiske ramme – er de bedst mulige:

· Fordelingspolitik

· Opkvalificering af lærerne og metodeudvikling

· Øget fokus på resultater (resultatsamtale, udviklingskontrakt mv)

Forvaltningen foreslår derfor, at udvalget samler sin drøftelse om hvor vidt målsætningen er for ambitiøs i forhold til udfordringen og de afsatte midler.

I udvalgets drøftelse af fremdriften på integrationsarbejdet på byens skoler kan følgende overvejelser indgå:

· Skolerne har fået bedre forudsæ tninger for at skabe fremdrift via initiativerne i FFA, efteruddannelsesindsatsen og den nye skolestruktur med større skoler

· Skolerne har fået svagere forudsætninger for at skabe fremdrift ved besparelsen på mønsterbrydningsmidlerne og indførelsen af den nye budgetmodel, idet begge tiltag typisk har fjernet ressourcer fra skoler med mange tosprogede

Forvaltningen vurderer at det vil øge skolernes forudsætninger for at leve op til målsætningen, hvis det fremover kan lykkes at iværksætte flg. initiativer:

· Styrket tidlig og tværfaglig indsats i dagtilbud, der kan skabe bedre forudsætninger for tosprogede børns skolestart

· Flere ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog på baggrund af en sammenlignende analyse af ressourceniveauet i andre kommuner med høj andel af tosprogede

· Øget social indsats på skoler med høj andel af tosprogede og fattige familier

Økonomi

Forslag til eventuelle nye initiativer, der kan styrke skolernes forudsætninger for at leve op til målsætningen, fremlægges i forbindelse med BUFs budgetforslag for 2010.

Videre proces

Else Sommer /Søren Hegnby

bilag

1. Fra BIF, Borgmester Jakob Hougaard - opfølgning på integrationsbarometrets resultater og integrationsindsats i København

2. Integrationsbarometret på uddannelsesområdet maj 2008

7. Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund (2008-108293)

Udvalget skal tage stilling til rapport om mindskelse af gabet mellem etniske danskeres og indvandreres forekomst af caries blandt de 5-15-årige samt forslag til initiativer som opfølgning på rapporten.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget tager rapporten vedr. tandsundhed blandt børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune til efterretning

2. at forslag til handleplan godkendes, idet forslag til finansiering af initiativer i forhold til handleplanen optages som budgetønske på BUFs budgetforslag for 2010

3. at udvalget godkender ansøgning til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets tvær-gående integrationspulje

PROBLEMSTILLING

I forbindelse med etableringen af et Integrationsbarometer i Københavns Kommune har BUU ønsket fremlagt en indstilling om mindskelse af gabet mellem etniske danskeres og indvandreres forekomst af caries blandt de 5-15-årige. På baggrund af en bevilling fra BIU's 8 mill. kr.'s pulje er der nu udfærdiget vedlagte rapport over de aktuelle tandsundhedsforhold blandt kommunens børn og unge samt udarbejdet en handleplan med forslag til bedring af tandsundheden blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

I rapporten konkluderes det, at der findes markante forskelle i tandsundheden. Blandt de 12.706 børn og unge på hhv. 5, 7, 12 og 15 år, som undersøgelsen omfatter, har 28 % en baggrund som indvandrer eller efterkommer – størstedelen fra ikke-vestlige lande.

Hos 5- og 7-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk fandtes op mod fire gange så stor carieserfaring (huller i tænderne, fyldninger samt tænder, der er trukket ud pga. caries) som hos børn med dansk baggrund. Blandt 12- og 15-årige havde børn og unge med anden etnisk baggrund dobbelt så stor carieserfaring som børn og unge med dansk baggrund. Der var desuden en sammenhæng mellem carieserfaring og sociale og økonomiske faktorer.

LØSNING

Handleplanen præsenterer forslag til pilotprojekter med initiativer, som vurderes på sigt at kunne medvirke til en bedring af tandsundheden blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, således at gabet mellem etniske danskeres og indvandreres forekomst af caries blandt de 5-15-årige mindskes.

Initiativerne bør tilrettelægges og føres ud i livet i samarbejde med målgrupperne – forældre og børn, kulturelle repræsentanter som f.eks. de etniske sundhedsformidlere samt sundhedsplejersker, pædagoger og lærere.

Udgangspunktet er børn, unge og forældre i lokalområderne omkring heldagsskolerne samt tandklinikkerne på hhv. Tingbjerg Skole (Tingbjerg Skole), Lundehusskolen (Klostervænget) og Guldberg Skole (Hillerødgades Skole). Det er områder med en stor andel af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk og med ringe tandsundhed.

Handleplanen bygger på en tidligere og mere intensiv opsporende indsats i forhold til småbørn og deres forældre/mødre, samt på indsatser på og omkring skoler og institutioner. Der er behov for kulturel tilpasning af såvel information, sundhedspædagogiske metoder som forebyggende tandpleje, ligesom der er brug for intensiveret uddannelse af Tandplejens medarbejdere i mødet med andre kulturer.

Handleplanen vurderes at understøtte BUF-strategierne mht. at sætte børnene i centrum og skabe rammer for sund opvækst, trivsel og livsglæde. Desuden fokuseres på, at initiativerne udvikles i dialog og samarbejde med brugerne, at de understøtter tværgående initiativer, at de bygger på nyeste viden og skaber ny viden, samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner samt medvirker til kompetenceudvikling i organisationen. Desuden understøtter initiativerne Kommunens Sundhedspolitik og Integrationspolitik mht. at reducere ulighed i sundhed og prioritere indvandreres sundhedsadfærd i forhold til tandsundhed.

ØKONOMI

Projekterne omfatter samlet ca. 8.000 børn og unge. Udgifterne til handleplanen udgør:

Projekt på Lundehusskolens tandklinik – pr. år Kr. 400.000

Projekt på Tingbjerg Skoles tandklinik – pr. år Kr. 400.000

Projekt på Guldbergskolens tandklinik – pr. år Kr. 800.000

Derudover midler til projektledelse, evaluering, materialer m.v.

Udgift i alt pr. år:

1. år Kr. 2.200.000

2. år Kr. 1.900.000

3. år Kr. 2.050.000

4. år Kr. 1.900.000

5. år Kr. 2.050.000

Der kan inddrages flere eller færre lokalområder afhængig af de økonomiske muligheder. Såfremt indsatserne efter en årrække resulterer i en forventet forbedring af tandsundheden, vil erfaringerne kunne bruges i andre lokalområder i Kommunen.

Gennemførelse af de foreslåede indsatser kan ikke ske inden for BUFs eksisterende budget. En iværksættelse af initiativerne uden tilførsel af resurser vil betyde en forringelse af tandplejetilbuddet til børn og unge med bedst tandsundhed. For denne gruppe må det i så fald forventes, at undersøgelsesintervallerne forlænges fra de nuværende 18 måneder til et interval på 24 måneder eller mere. Et undersøgelsesinterval af denne længde er fagligt problematisk og næppe foreneligt med de forventninger, som mange københavnske familier har til det kommunale tandplejetilbud.

Forvaltningen foreslår derfor, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets tværgående in tegrationspulje ansøges om tilskud til finansiering af projektet. Desuden optages forslag til finansiering af initiativerne i forhold til handleplanen som budgetønske på BUFs budgetforslag for 2010, herunder BUFs egenbetaling hvis BIU yder støtte til initiativerne. Såfremt ansøgningen til BIU ikke efterkommes, indarbejdes det fulde beløb i budgetønskerne for 2010. Hvis finansieringen ikke vedtages i BUFs budget for 2010 fremlægges en revideret handleplan.

VIDERE PROCES

De prioriterede initiativer kan igangsættes, når hvis finansieringen godkendes. Der må påregnes en vis årrække, før der kan forventes en målbar effekt af initiativerne. Der er planlagt årlige opfølgninger af initiativerne og egentlige evalueringer efter hhv. 3 og 5 år.

Else Sommer /Lise Poulsen

bilag

1. Rapport vedr. tandsundhed blandt børn og unge med forskellig etnisk baggrund

2. Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

3. Ansøgning til BIUs tværgående integrationspulje

8. Medlemsforslag om forløbet vedr. Lykkebo Skoles gymnastiksal (2008-104767)

Udvalget skal drøfte medlemsforslaget om forløbet af sagen vedr. Lykkebo Skoles nedbrændte gymnastiksal.

MEDLEMSFORSLAG

Kasper Johansen har i mail af 27. august 2008 anmodet om en drøftelse på BUU-mødet af forløbet af sagen vedr. Lykkebo Skoles nedbrændte gymnastiksal.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 3. september 2008

Sagen blev udsat.

Motivation:

Der er en gåde for mig, hvorfor der gik et helt år, før der lå en sag til BUU på denne sag. Er det normal praksis ved sådanne sager, eller er der en praksis. Sagsmængden er så stor at det åbenbart kan ske, at en sådan sag "glemmes" i systemet og det er ikke klart hvordan eller hvem der skal føre den videre.

bilag

1. Notat om sagsforløb

9. Medlemsforslag om svarfrister ved henvendelser til Børne- og Ungdomsborgmesteren (2008-104767)

Udvalget skal drøfte svarfrister i forbindelse med henvendelser til Børne- og Ungdomsborgmesteren.

MEDLEMSFORSLAG

Kasper Johansen har i mail af 27. august 2008 anmodet om en drøftelse på BUU-mødet af svarfrister, når man henvender sig til Børne- og Ungdomsborgmesteren, som borger, skolebestyrelse eller lignende. Herunder en redegørelse for hvordan man fra BUF og borgmesterens side har besvaret henvendelser fra Lykkebo Skole i denne sag.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 3. september 2008

Sagen blev udsat.

Motivation:

Jeg har i flere af de sager der har kørt i denne valgperiode, en del gange fået oplyst, at folk oplever, at der går måneder før de får et svar. Mange oplever, at selv om de skriver til Bo, får de et "embedsmandssvar" lang tid efter, således også i denne konkrete sag. Det er uklart for mig, hvilken praksis der er for henvendelser og om det er klart for dem der henvender sig, hvad de kan forvente.

bilag

1. Notat fra forvaltningen om svarfrister i BUF

2. Notat med redegørelse for medlemsspørgsmål fra Kasper Johansen

10. Reserverede pladser til børn på garantilisten (2008-106866)

Udvalget skal tage stilling til om forslag til indførelse af reserverede pladser til børn på garantilisten skal sendes til høring.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag om at indføre reserverede pladser til børn på garantilisten og give disse pladser forrang for den specifikke venteliste i kombination med, at forældrene skal opgive begge deres specifikke ønsker, sendes til høring hos Det centrale Forældreforum og KFO

Problemstilling

På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 18. juni 2008 blev Deloittes rapport om anvisningsregler behandlet. Udvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med anbefalingen: Reservering af pladser til børn på garantilisten.

For at kunne overholde pasningsgarantien skal børn på garantilisten have anvist plads senest to måneder efter opskrivningen. De må ikke springe andre børn over på ventelisten, jf. reglerne om specifik opskrivning med opskrivningsdato som anciennitet, og de vedtagne principper om frit valg og gennemsigtighed.

Deloitte foreslår, at børn på garantilisten kan få plads ved at blive skrevet op på de såkaldte "tilflytter-pladser", som allerede er skrevet ind på ventelisterne på samtlige institutioner. Derved vil børnene komme ind i køen uden, at de andre børns familier oplever at blive skubbet ned ad ventelisten.

Løsning

På alle ventelister lægges der i det nuværende system en fiktiv plads ind i bunden af ventelisten for ca. hvert 10. barn, der skrives på ventelisten. Pladsen fremgår af den venteliste, forældrene kan se på nettet. Hvis der kommer et tilflytterbarn, kan det få den fiktive plads, hvis barnet er ældre, end barnet det kommer til at stå foran. De øvrige forældre oplever således ikke, at deres barn rykker nedad listen, selvom der skrives et barn op til institutionen. Er der intet tilflytterbarn, forsvinder pladsen, når den når toppen af ventelisten, og de øvrige børn får plads hurtigere, end hvis der var et tilflytterbarn.

Formålet med reserverede pladser er at stille tilflytterbørn lige med andre børn, men det sikrer ikke en evt. overholdelse af pasningsgarantien. Et barn, der skrives op til en "tilflytter-plads", kan nemlig ikke være sikker på at få tilbudt plads efter maksimalt to måneder. Hvis pladsen fx er nummer 14 på ventelisten, vil det måske tage seks måneder, før den plads står for tur til at blive anvist.

Anvisningsreglerne er i dag formuleret således, at forældrene på den specifikke venteliste har størst mulig indflydelse på, hvor de får plads og, at der er gennemsigtighed på ventelisten. Garantilisten er oprettet for, at de forældre, som ikke kunne vente på plads i en bestemt institution, skulle kunne få plads hurtigt i institutioner, hvor der var en kort eller ingen venteliste og uden at springe andre børn over på den specifikke venteliste.

For at få effekt af reserverede pladser er det nødvendig at ændre ventelistesystemet (hvilket vil svare til en form for generel venteliste i stedet for den nuværende specifikke opskrivning). Derved får de reserverede pladser forrang for pladserne på den specifikke venteliste. Uden denne ændring af anvisningssystemet vil det ikke være muligt at tilbyde plads inden for to måneder. Ændringen vil betyde, at børn på den specifikke venteliste ikke mere vil være sikre på plads, selvom de står øverst på listen, og det vil medføre, at flere vil benytte garantilisten for at få en reserveret plads. Princippet om gennemsigtighed vil derfor forsvinde.

I det nuværende system betyder valg af garantilisten samtidig, at forældrene må opgive et af deres specifikke ønsker. Hvis "tilflytter-pladserne" også skal bruges til garantibørn, og de gives forrang for andre pladser, vil det betyde, at flere end i dag vil vælge garantilisten.

Deloitte foreslår, at "tilflytter-pladserne" kan kombineres med, at begge specifikke ønsker skal opgives. Derved vil det kun være de forældre, der reelt har behov for plads inden for to måneder, der skriver deres barn på garantilisten.

I bilag 1 gennemgås konsekvenserne af forslaget nærmere.

Økonomi

Der vil i et vist omfang være øgede udgifter til administration af et ventelistesystem og en stigning i antallet af henvendelser fra forældre, der ønsker information om garantilisten og eventuelt får skrevet deres barn på garantilisten.

VIDERE PROCES

Forslaget sendes i høring hos Det centrale Forældreforum og Københavns Forældreorganisation, hvorefter forslaget forelægges for BUU med en endelig indstilling.

Else Sommer /Henriette Bjørn Nielsen

bilag

1. Notat om konsekvenser ved reserverede pladser til børn på garantiliste

11. Opskrivning til områder i stedet for på to specifikke ventelister til dagtilbud (2008-106866)

Udvalget skal tage stilling til, om der skal etableres et forsøgsprojekt med opskrivning til områder i et distrikt, hvor der er mindre problemer med pasningsgarantien.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at der ikke etableres et forsøgsprojekt med opskrivning til områder, så længe pasningsgarantien er under pres

Problemstilling

På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 18. juni 2008 blev anbefalinger fra Deloitte om anvisningsregler behandlet. Udvalget besluttede på mødet, at der skulle arbejdes videre med opskrivning til områder i stedet for til specifikke institutioner. I dag skrives børn på venteliste til to specifikke institutioner eller dagplejeområder og får tilbudt plads, når de står øverst på ventelisten. Alternativt kan forældrene vælge at skrive deres barn op på garantilisten og få plads inden for to måneder, men uden at have indflydelse på, hvor pladsen bliver tilbudt.

Deloitte foreslår, at man i stedet for ovennævnte deler alle institutioner op i nogle områder, som anvisningsmæssigt betragtes som én institution. Børnene bliver skrevet op til et område og får plads i den institution, hvor der først bliver en ledig plads.

Løsning

Ved at dele institutionerne op i områder vil det være muligt at opnå en kontinuitet fra vuggestue og børnehave til skole og fritidshjem inden for et enkelt område svarende til sammentænkningen. Den nuværende garanti for at få børnehaveplads i den integrerede institution, hvor barnet går i vuggestue er under pres. Garantien kunne derfor ændres til en garanti for at få plads i en af de børnehaver, der er i det område barnet, er skrevet op til.

I forbindelse med Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 12. marts 2008 blev det besluttet, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal komme med et oplæg om bl.a. sammentænkningen mellem skole og daginstitutioner (Se bilag 1). Et af forslagene i idekataloget er at analysere, hvilke muligheder der er for et forsøgsprojekt i et udvalgt distrikt med øget samarbejde mellem børnehave og skole. Et forsøg med opskrivning til et område i stedet for to specifikke institutioner kunne knyttes til dette forsøg. På denne måde vil man samtidig kunne gøre sig erfaringer med en udvidet kommunikationsindsats, hvorved forældrene orienteres grundigt om deres muligheder for at vælge et sammenhængende 0-17 års forløb.

Når områderne skal dannes, skal der tages hensyn til geografi, kommunale og selvejende institutioner, paraplytilknytning, normering i institutionerne mv. De sammensatte områder bør afspejle en bestemt profil eller pædagogik, så forældrene fortsat oplever, de kan vælge den gruppe institutioner, der bedst matcher deres behov.

Et område kunne hvis muligt svare til et skoledistrikt for at kunne sikre kontinuiteten. Med 55 skoler vil der være et tilsvarende antal områder med i gennemsnit 9 institutioner i hver.

To forhold gør sig gældende:

1) Sikre overholdelse af pasningsgarantien

2) Sikre kontinuitet fra vuggestue til skole og fritidshjem

Ad.1. Den grundlæggende udfordring i forhold til overholdelse af pasningsgarantien er større efterspørgsel efter end udbud af pladser. Denne udfordring vil fortsat være eksisterende, selvom der oprettes områder. I dag kan børn, der er skrevet op til en garantiplads, i princippet få anvist plads i hele kommunen, men i den udstrækning det er muligt inden for fire kilometer fra bopælen. Oprettes områder vil barnet få tilbudt plads i en af de institutioner, der er knyttet til området. Et område er mindre end den 4 kilometersradius, der i dag udgør pasningsgarantien, og som er midlertidig suspenderet, da den ikke altid er mulig at overholde.

Ad. 2. Af folkeskoleloven fremgår det, at børn, der bor i grunddistriktet, er garanteret plads på den skole, der ligger i grunddistriktet. Det betyder implicit, at søskende også er garanteret plads på samme skole. Desuden er der frit skolevalg. Hvis forældrene ønsker det, vil det således være muligt at opnå et sammenhængende forløb fra vuggestue til skole og fritidshjem. Der vil være en række forældrene, som har præferencer for et område, som ikke er knyttet til deres grunddistrikt eller for en skole, som ikke er knyttet til vuggestuen og børnehaven i området, og derfor fravælger det kontinuerlige forløb. Ønsker forældrene, at deres børn skal gå i skole i grunddistriktet, kan de allerede i dag vælge vuggestue og børnehave, som også ligger i grunddistriktet.

Indførelse af områder i stedet for specifik opskrivning vil være en udfordring i forhold til Mangfoldighedsprojektet, hvor det er målet at fordele børnene, så der bliver en ligelig fordeling af et- og tosprogede børn. Med opskrivning til områder vil børnene få anvist plads, i den institution inden for området, hvor der er en ledig plads uafhængigt af sprog. Hvis der således er 75% tosprogede børn i et område/skoledistrikt vil der også være 75% tosprogede i vuggestuerne, børnehaverne og skolerne. Dette harmonerer ikke med ideerne med Mangfoldighedsprojektet, hvor målet netop er en større spredning.

Hvert år vurderes grunddistrikterne i forhold til antallet af børn og kapaciteten i den pågældende skole. Selv om grunddistrikterne kun ændres i begrænse t omfang, kan der ikke gives garanti for at grunddistriktet er sammenfaldende, når barnet skrives op til vuggestue, og når det begynder i skole.

Hvis det besluttes at indføre opskrivning til områder, forudsætter det, at området og vilkårene fastholdes i hele perioden, også selvom der er pres på pasningsgarantien. Sker det ikke, er børnene ikke sikret kontinuiteten, og dermed falder ideen med ordningen til jorden.

På denne baggrund foreslår forvaltningen, at projektet udsættes indtil pasningsgarantien er stabiliseret, forventeligt i løbet af 2009.

Et alternativ til forsøgsprojektet med opskrivning i eget område er GIS-løsningen, som bliver indført i løbet af efteråret 2008. Med denne løsning opnås næsten samme effekt men uden at gå på kompromis med de nuværende anvisningsregler og forældrenes frie valg. Med GIS vil forældrene på Internettet kunne se, hvilket skoledistrikt de bor i, hvilke fritidshjem der er knyttet til den pågældende skole samt hvilke daginstitutioner, der er beliggende i skoledistriktet. Hvis forældrene ønsker det, kan de, på baggrund af denne viden, vælge en vuggestue eller ønske en børnehave, der er beliggende i deres eget skoledistrikt.

Der er mange faktorer, som spiller ind, når forældre skal vælge institutionsplads. Muligheden for at benytte GIS er med til at give forældrene et bedre beslutningsgrundlag.

Økonomi

Det har i udgangspunkt ingen økonomiske konsekvenser at ændre opskrivningen fra to specifikke ventelister til et område. Imidlertid kan det medføre, at det vanskeliggøres yderligere at overholde pasningsgarantien, da regler med opskrivning til områder vil begrænse kommunens fleksibilitet i forhold til at finde pladser rundt om i byen. Skulle det ske, vil kommunen kunne komme i en situation, hvor forældrebetalingen skal nedsættes for samtlige forældre svarende til ca. 8 mio. kr. om måneden.

Videre proces

Et forsøg med et sammenhængende forløb for det enkelte barn, vil skulle løbe i 5 til 7 år, før det kan vurderes, om den ønskede effekt er opnået. Det er den tid, det tager, fra barnet skrives på venteliste, til det begynder i skole og fritidshjem. Der bør være erfaringer fra et par år, før der konkluderes noget endeligt. Forældrene har fortsat frit skolevalg, og i sidste ende kan de vælge en anden skole end den i eget skoledistrikt.

Inden det eventuelt besluttes at gennemføre en ordning med opskrivning i områder foretages høring af berørte parter.

Forvaltningen vil, når presset på pasningsgarantien er ovre, fremlægge et konkret forslag til at gennemføre et forsøgsprojekt i et område.

Else Sommer /Henriette Bjørn Nielsen

bilag

Nytænkning af grunddistrikter

12. Borgerrådgiverens beretning 2007 (2008-99821)

Udvalget skal tage stilling til forslag til handleplan mhp. at implementere Borgerrådgiverens anbefalinger i beretning 2007 på udvalgets område.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender h andleplan for opfyldelse af Borgerrådgiverens anbefalinger

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har på sit møde den 11. juni 2008 (BR 335/08) behandlet Borgerrådgiverens beretning for 2007 og har besluttet, at de stående udvalg i efteråret 2007 skal drøfte beretningen samt udarbejde handlingsplaner med henblik på at implementere beretningens generelle anbefalinger om at sikre den juridiske kompetence i forvaltningerne. Endelig skal udvalgenes opfølgning på beretningerne for 2005 og 2006 afsluttes.

De emner, som er særligt tematiseret i beretningen for 2007, er sagsbehandlingstid og manglende svar, betjening af borgere, orientering om sagens gang og status, vejledning, manglende stillingtagen til klager, manglende læring, aktindsigt, partshøring og begrundelse. Der er tale om kendte problemstillinger, som også har været omtalt de tidligere år. I år har Borgerrådgiveren valgt at belyse de rettighedstab, som en dårlig sagsbehandling kan have for borgerne.

Antallet af skriftlige klager på BUFs område udgør 25 ud af det samlede antal klager på 957.

Løsning

Som opfølgning på Borgerrådgiverens beretninger for 05 og 06 har forvaltningen sat fokus på en styrkelse af borgernes generelle rettigheder, videndeling gennem netværk og intranet, kommunikationsnetværk vedr. borgerbreve og sikkerhedsmæssig korrekt håndtering af e-mail.

BUF har desuden gennem forvaltningens organisering i børne- og ungdomsdistrikter i 8 bydele sikret øget fokus på forvaltningens klagesagsbehandling. Bla. er den juridiske ekspertise i distriktsforvaltningerne styrket.

I kraft af sager taget op i Børne- og Ungdomsudvalget har BUF desuden i den senere tid øget sit fokus på kommunikation med resursesvage forældre, jf. også kommunens kommunikationspolitik.

Tilbagemeldingsgarantien har som følge af Borgerrådgiverens rapport herom givet anledning til indskærpelse af procedurer herfor i central- og distriktsforvaltning. Der er desuden en øget ledelsesmæssig bevågenhed på besvarelsen af henvendelser fra borgerne inden for rimelige frister.

Endelig arbejdes der i forvaltningen på en introduktion til nyansatte om bla. generelle forvaltningsretlige forhold.

BUF deltager endvidere i et tværgående samarbejde i kommunen med henblik på at sikre en mere ensartet sagsbehandling og borgerbetjening samt koordinering af handlingsplaner for opfølgning på kritikpunkterne.

Økonomi

Initiativerne afholdes inden for BUFs eksisterende budgetrammer på de respektive bevillingsområder.

Videre proces

Else Sommer Laila Kildesgaard

bilag

Borgerådgiverens beretning 2007 - beretningen kan ses på www.kk.dk

13. Udvalgets mødeplan 2008 (2008-102111)

Udvalget har ønsket en fornyet drøftelse af mødeplanen for 2008.

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

1. at eventuelle ændringer i den resterende del af mødeplanen for 2008 drøftes

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 3. september 2008

Sagen blev udsat.

Problemstilling

I henhold til § 3, stk. 2, i forretningsorden for BUU skal der for hvert regnskabsår træffes beslutning om en mødeplan, der angiver tidspunkter og sted for afholdelsen af møderne i udvalget. Udvalget har således truffet beslutning om mødeplanen for 2008, men har ønsket en fornyet drøftelse.

Løsning

Efter forretningsordens § 3, stk. 3 holdes udvalgets møder normalt på onsdage. Den 30. april 2008 vedtog udvalget en revideret mødeplan for 2008, da den indtil da gældende plan indeholdt både morgen- og aftenmøder og da flere udvalgsmedlemmer havde ytret ønske om at undgå morgenmøder. Den revidererde mødeplan for 2008 tog højde for dette, idet udvalget vedtog, at alle møder som udgangspunkt lægges kl. 14-17.30 (møderne den 17. september, 1. oktober og 17. december). Enkelte møder blev dog – af hensyn til koordineringen med SUD, med hvem der er medlemssammenfald - lagt i tidsrummet fra kl. 13:00 -16:15 (møderne den 29. oktober samt 12. og 26. november). Den 18. juni 2008 vedtog udvalget en mødeplan for 2009. Planen indeholdt i konsekvens af den reviderede mødeplan for 2008 alene eftermiddagsmøder i samme tidsrum.

Det kan eventuelt overvejes at undersøge mulighederne for at skabe højere grad af fleksibilitet i tilknytning til afholdelsen af det enkelte møde, fx ved at vurdere mulighederne for at inddrage ikke hidtil benyttede ugedage til mødeafholdelse.

Økonomi

Udgifterne til møderne afholdes på BUU's bevilling konto 6.41.1 Kommunalbestyrelse.

Videre proces

Såfremt udvalget ændrer i den eksisterende mødeplan, så offentliggøres en eventuel revideret mødeplan på www.kk.dk.

Else Sommer /Laila Kildesgaard

bilag

14. Orientering fra forvaltningen. ()

bilag

15. Meddelelser fra borgmesteren. ()

bilag

16. Eventuelt ()

bilag

Til top