Mødedato: 17.08.2011, kl. 13:45
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

2. regnskabsprognose 2011

Se alle bilag
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til 2. regnskabsprognose 2011 pr. juli.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender Børne- og Ungdomsudvalgets 2. regnskabsprognose 2011 pr. juli

Problemstilling

Med henvisning til Økonomiforvaltningens cirkulære for budgetopfølgning for 2011 fremlægges Børne- og Ungdomsudvalgets 2. regnskabsprognose 2011 pr. juli.

Løsning

Samlet set forventes Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme for 2011 at udvise et samlet budget på 8.644,0 mio. kr., mens det forventede forbrug er 8.636,3 mio. kr. Dermed forventes et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. Det forventes, at de øvrige bevillingsområder Efterspørgselsstyrede Overførsler, Anlæg og Finansposter balancerer.

Der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til prognosen, som først og fremmest vedrører det forventede aktivitetsniveau, forbruget på de decentrale enheder samt puljer og budgetposter. Nærværende forventninger er således under forudsætning af, at det pt. forventede aktivitetsniveau ikke ændrer sig, at de decentrale enheders egne forventninger til regnskabsresultatet 2011 viser sig at holde stik, og at der realiseres et mindreforbrug på puljer og budgetposter. Der skal derfor ikke meget til at ændre situationen i både positiv og negativ retning i forhold til budgetoverholdelse, hvilket forvaltningen er meget opmærksom på.

Det forventede driftsregnskab 2011
Forventet budget og forbrug på bevillingsniveau fremgår af tabellen herunder.

Tabel 1. Prognose for 2011

Bevillingsområde (t.kr.)

Forventet korrigeret budget

Forventet forbrug

Afvigelse

Dagtilbud til børn og Unge

4.073.286

4.073.286

0

Dagtilbud til børn og Unge - spec.

252.687

252.687

0

Undervisning

2.899.152

2.891.428

7.724

Specialundervisning

821.705

821.705

0

Sundhed

249.270

249.270

0

Administration

347.870

347.870

0

I alt

8.643.970

8.636.246

7.724


Som det fremgår af tabellen herover, så forventes samtlige bevillingsområder pånær Undervisning at balancere fuldstændigt. I modsætning til dette, var der i 1. regnskabsprognose relativt store afvigelser på de enkelte bevillingsområder. Forskellen i mellem de to prognoser skyldes, at der som varslet i sagen om 1. regnskabsprognose, i 3. fejebakkesag omflyttes budgetmidler i mellem bevillingsområderne, så der er budgetmæssig dækning for de forventede udgifter på de enkelte bevillingsområder. Det medfører, at alle bevillingsområder nu forventes at balancere. Samlet forventes et mindreforbrug på 7,7 mio. kr., som er placeret på Undervisningsområdet.

I tabel 2 er det forventede regnskab på bevillingsniveau med tilhørende hovedforklaringer opstillet.

Tabel 2. Hovedforklaringer til forventet regnskab 2011

Forventede afvigelser - regnskab 2011 (t. kr.)

Bevillingsområde

Decentrale enheder - forventet regnskab

Køb og salg

Puljer og budgetposter

Aktivitet - decentrale enheder

Øvrige

Omflytning

I alt

Dagtilbud til børn og unge

-17.125

0

5.845

0

-13.800

25.080

0

Dagtilbud til børn og unge – special

1.000

0

696

0

0

-1.696

0

Undervisning

-2.146

0

7.539

0

-4.000

6.331

7.724

Specialundervisning

4.753

0

-99

0

-18.700

14.046

0

Sundhed

0

0

0

0

0

0

0

Administration

0

0

0

0

0

0

0

Drift i alt

-13.518

0

13.981

0

-36.500

43.761

7.724

 

Tallene i den næstsidste kolonne ”Omflytning” omfatter de midler, som er afsat på rammen til at dække forventede merudgifter. F.eks. er der, før omflytningen medregnes, samlet et nettomerforbrug på Dagtilbud til børn og unge på 25.080 t. kr. Derfor er der omflyttet i alt 25.080 t. kr. til dækning af disse merudgifter, jf. budgetomflytninger i 3. fejebakkesag.

Forventningen til de decentrale enheders regnskab 2011 er inkl. gældssaneringsmidler og refusionsindtægter et merforbrug på 13,5 mio. kr. Regnskabsresultatet for 2010 var et merforbrug på 18,8 mio. kr., og der er derfor tale om en forventet forbedring af resultatet i 2011 med 5,3 mio. kr. Forventningerne i 2. prognose til den decentrale økonomi baserer sig til forskel fra 1. prognose på enhedernes egne kvalitetssikrede regnskabsprognoser. Som nævnt i indstillingen vedrørende 1. regnskabsprognose, så var en stor del af klyngernes egne prognoser på daværende tidspunkt af meget svingende kvalitet. Det er der nu rettet op på.

Køb- og salgsområdet forventes efter de budgetmæssige omflytninger i 3. fejebakkesag at balance. I 1. regnsskabsprognose forventedes et betydeligt merforbrug på køb- og salgområdet, der burde være budgetteret i udvalgets korrigerede budget. Med omflytningerne i 3. fejebakkesag skabes derfor nu et budgetmæssigt nulpunkt for køb- og salgsområdet. Derfor er budget og forventet forbrug i 2. prognose lig hinanden.

Det er pt. forventningen, at der vil være et mindreforbrug på centrale puljer og budgetposter på 14,0 mio. kr. Forventningen baserer sig i modsætning til 1. prognose på de budgetansvarlige enheders egne forventninger til resultatet. Det forklarer forskellen til forventningen i 1. prognose, som var på 27,4 mio. kr. baseret på erfaringer fra de seneste års mindreforbrug på puljer og budgetposter. Ca. 7,2 mio. kr. af det forventede mindreforbrug vedrører midler afsat til efter- og videreuddannelse, klippekort til pædagoger o.lign., som skyldes mindre aktivitet end budgetteret samt periodisering af udgifterne. Forvaltningen er meget opmærksom på, at særligt midlerne til efter- og videreuddannelse så vidt muligt udnyttes fuldt ud, og forvaltningen vil derfor analysere nærmere på årsagerne til mindreaktiviteten og eventuelt foreslå en omprioritering af midlerne.

Budgettet afsat til aktivitet på de decentrale enheder forventes at balancere. Det skyldes, at der ligesom på køb- og salgsområdet med omflytningerne i 3. fejebakkesag skabes et budgetmæssigt nulpunkt. Derfor er budget og forventet forbrug i 2. prognose lig hinanden.

Der er et merforbrug på 36,5 mio. kr. vedrørende øvrige forhold. Merforbruget kan henføres til investeringer på specialområdet (18,7 mio. kr.), fleksibel frokostordning (7,8 mio. kr.) på dagområdet samt merudgifter som resultat af skybruddet (10,0 mio. kr.).

De forventede afvigelser er beskrevet mere detaljeret i bilag 1. Derudover er de obligatoriske skabeloner 1-9 til Økonomiforvaltningen vedlagt som bilag 2.  Pga. fælles formkrav i kommunen vil der være tekstafsnit i skabelon 1, som også optræder i bilag 1.

Økonomi

-

Videre proces

Den udvalgsgodkendte prognose 2011 indgår i den samlede prognose for Københavns Kommune, der planlægges behandlet af Økonomiudvalget den 23. august 2011. 

                     
                 Else Sommer                                  

                                                       /Sti Andreas Garde

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top