Forslag fra Ungeråd KBH om tiltag der kan forbedre det fysiske undervisningsmiljø i den københavnske folkeskole

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at skolebestyrelserne opfordres til at fastsætte et princip for, hvordan de vil arbejde med det fysiske undervisningsmiljø på skolen

2. at der iværksættes en kommunal indsats, der oplyser grundskoleelever om deres ret til undervisningsmiljørepræsentanter

Problemstilling

Ungeråd KBH er et demokratisk valgt råd bestående af 35 unge i alderen 12-20 år med bopæl i Københavns Kommune. Ungerådet kan i løbet af deres etårige valgperiode anmode Borgerrepræsentationen om at behandle fire indstillinger med en række forslag, som rådet stiller.

Ungeråd KBH stiller i denne indstilling to forslag, som de mener kan medvirke til at forbedre det fysiske undervisningsmiljø i de københavnske skoler og sikre elever de samme rettigheder ift. det fysiske undervisningsmiljø, som deres lærere har ift. arbejdsmiljø gennem arbejdsmiljøloven.

Løsning

Undervisningsmiljøet har ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) betydning for elevernes muligheder for læring og deres trivsel. Undersøgelser fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet viser, at et dårligt indeklima på skolen påvirker elevernes indlæring og faglige præstation negativt. Derfor foreslår Ungerådet, at der udarbejdes et københavnsk kommunalt supplement til undervisningsmiljøloven, som udstikker specifikke retningslinjer for undervisningsmiljøet.

Ungerådet peger ydermere på, at elever bør oplyses om deres ret til undervisningsmiljørepræsentanter. Tal viser, at kun ét ud af ti elevråd har valgt en undervisningsmiljørepræsentant, ligesom 85 % af elevrådene ikke ved, at de har ret til det (Skole og Forældre & Danske Skoleelever, 2019). Ungerådet foreslår, at der iværksættes en kommunal indsats, der oplyser elever om deres ret til undervisningsmiljørepræsentanter.

Elever har ifølge undervisningsmiljøloven ret til et godt undervisningsmiljø, hvor undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Miljøet skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring, hvorfor det også omfatter skolens psykiske og æstetiske miljø.

DCUM er en statslig institution, der yder vejledning og rådgivning til elever, studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål. Centeret har til formål at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark og samler og systematiserer viden om regler og praksis for området. DCUM fører desuden tilsyn med uddannelsesinstitutionerne, hvor de oplyser dem om undervisningsmiljølovens bestemmelser.

Københavns Kommune arbejder allerede ud fra flere af DCUM’s anbefalinger, hvoraf nogle desuden er krav i bygningsreglementet og derfor gælder ved alt ny- og ombygning af skoler. På skoler, der er opført tidligere, kan der være bygningsfysiske og indretningsmæssige vilkår, som man tager højde for i driften af skolen.

Elever er dækket af arbejdsmiljølovens udvidede område, når de er i erhvervspraktik eller ved praktisk og eksperimentel orienteret undervisning. Arbejdsmiljølovens udvidede område drejer sig især om arbejde, der indeholder et risikomoment. Arbejdstilsynet er myndighed på området, og tilsynet har modsat undervisningsmiljøtilsynet påbudsret. 

1. Kommunalt supplement til undervisningsmiljøloven

   Forvaltningen har været i dialog med Ungerådet KBH og fået præciseret, at forslaget om et kommunalt supplement til undervisningsmiljøloven dækker, a) at forvaltningen i samarbejde med Ungerådet udarbejder nogle specifikke retningslinjer for undervisningsmiljøet på de københavnske skoler, der både dækker anlæg og drift som fx indeklima, rengøring samt inventar mv. b) at eleverne på baggrund af det kommunale supplement kan stille krav om, at retningslinjerne efterkommes gennem en klageenhed, der har påbudsret.

    

   Forvaltningen foreslår, at der i stedet for at blive udarbejdet et kommunalt supplement til undervisningsmiljøloven fastsættes et princip af skolebestyrelsen for, hvordan skolebestyrelser tilgår det fysiske undervisningsmiljø, da der i forvejen findes tilstrækkelig lovgivning samt diverse vejledninger og anbefalinger på undervisningsmiljøområdet, der udstikker retningslinjer for undervisningsmiljøet. Intentionen med princippet er at øge medarbejderopmærksomhed og ejerskab målrettet børn og unges indlæring og trivsel iht. undervisningsmiljøet. Princippet skal understøtte lovgivningen på området og sikre elevinddragelse.

    

   Elevernes undervisningsmiljørepræsentanter har ifølge undervisningsmiljøloven ret til at blive inddraget i skolens sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold, der har betydning for elevernes undervisningsmiljø. Desuden skal de inddrages i skolens undervisningsmiljøvurdering. Skolen skal min. hver 3. år kortlægge skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø samt udarbejde en handlingsplan for, hvordan og hvornår evt. konstaterede problemer skal løses. Tal fra Skole og Forældre & Danske Skoleelever (2019) viser dog, at kun hvert 3. elevråd bliver inddraget i planlægningen af undervisningsmiljøarbejdet.
   
   

   Forvaltningen vurderer, at en klageenhed med påbudsret vil have betydelige administrative omkostninger, foruden at enheden vil muliggøre, at der stilles yderligere krav til vedligeholdelse og ombygning af de københavnske skoler, som ikke vil være muligt indenfor det nuværende anlægsloft. Iht. driftsmæssige spørgsmål som fx rengøring og inventar mener forvaltningen, at disse bør kunne løses indenfor skolens budgetramme, hvorfor skolens elevråd og undervisningsmiljørepræsentanter i sådanne tilfælde skal rette klagen mod skolens ledelse.

    

2. Udbrede viden om ret til undervisningsmiljølovrepræsentanter

Ungerådet KBH erfarer, at elever ikke har tilstrækkeligt kendskab til, at de, ifølge undervisningsmiljøloven kap. 3, har ret til to repræsentanter i hver sikkerhedsgruppe, der behandler spørgsmål om undervisningsmiljø på deres skole.

Ungerådet foreslår, at der iværksættes en indsats for at udbrede viden om elevernes ret til at udpege undervisningsmiljørepræsentanter. Det er Ungerådets vurdering, at et større kendskab til retten til undervisningsmiljørepræsentanter vil betyde, at flere københavnske grundskoler får repræsentanter, elevinddragelsen øges og undervisningsmiljøet derigennem forbedres.

Ungerådet foreslår, at denne indsats fx kan iværksættes gennem et formelt samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og foreningen Danske Skoleelever, der i samarbejde med DCUM har lanceret projektet ”Vi er UMR”. Projektet har både til hensigt at oplyse om retten til undervisningsmiljørepræsentanter samt at uddanne dem. Ungerådet har derudover været i kontakt med Københavns Fælleselevråd, som støtter op om Ungerådets arbejde med undervisningsmiljøet. Københavns Fælleselevråd består af 14 medlemmer fra de københavnske grundskolers elevråd og er derfor en vigtig indgang til grundskolernes elevråd, undervisningsmiljørepræsentanter og elever.

Forvaltningen foreslår, at der afsøges muligheder for at iværksætte en kommunal indsats i samarbejde med Danske Skoleelever, DCUM og Københavns Fælleselevråd, der oplyser elever om deres ret til undervisningsmiljørepræsentanter samt hvor de kan finde lovgivning, anbefalinger og vejledninger på undervisningsmiljøområdet.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. 

Imødekommes indstillingen, vil det kunne få økonomiske konsekvenser afhængig af, hvordan den kommunale indsats udformes. 

Videre proces

Indstillingen skal behandles i Borgerrepræsentationen.

Imødekommes indstillingen, skal den indarbejdes i sagen om styrkelse af skolebestyrelsesarbejdet i den københavnske folkeskole, som behandles i efteråret.

Tobias Børner Stax                                                 / Mette Seneca Kløve