Måltal for søgning til ungdomsuddannelserne 2024

Alle kommuner skal årligt beslutte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne. I København har søgetallet ligget nogenlunde stabilt de seneste år. Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag beslutte måltal for 2024. Udvalget får samtidig en status på implementeringen af rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelse.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2024 fastsættes til: a) 20 pct. for erhvervsuddannelser, b) 75 pct. for gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. for øvrige.
2. at status vedr. rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelse tages til efterretning.

Problemstilling

Som en del af den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018, blev det besluttet, at alle kommuner hvert år skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Formålet er at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Hvis søgetallet til erhvervsuddannelserne ligger under 10 pct., skal kommunen opstille en handleplan for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

I nedenstående tabel fremgår en oversigt over søgning til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse i Københavns Kommune fra 2018-2023 samt de politisk besluttede måltal for 2023.

*Betegnelsen øvrige omfatter forberedende grunduddannelse (FGU) og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), ungdomshøjskoleophold, udlandsophold og arbejde m.v. Søgetallene omfatter alle elever med bopæl i København, herunder elever på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler m.v.

Der ses en stigning i den samlede søgning til ungdomsuddannelserne fra 2022 til 2023 og et fald i andelen af øvrige fra 9,6 til 7,1 pct. Der ses et lille fald i søgningen til erhvervsuddannelserne fra 2022 til 2023. Hvis der ses alene på søgningen fra de københavnske folkeskoler, er der en lille stigning i andelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.

Set over en årrække har søgningen til erhvervsuddannelserne dog været relativt stabil og er forholdsvis langt fra at opfylde årets måltal. Samtidig ligger både søgningen til de gymnasiale uddannelser og gruppen af øvrige over måltallene. På nationalt plan har 72,6 pct. søgt en gymnasial uddannelse og 19,4 pct. en erhvervsuddannelse i 2023.

Løsning

Fastsættelse af måltal

Det indgår i BUU’s strategi 2022-25, ”Vores børn – Københavns fremtid”, at flere af de unge, der forlader folkeskolen i København, skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at en større del af dem skal gennemføre en erhvervsrettet uddannelse.

Det aktuelle måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne på 20 pct. ligger væsentligt over det aktuelle søgetal, men samtidig under de nationale mål for søgningen på 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025.

De nationale måltal skal dog ses i lyset af betydelige regionale forskelle i søgningen, hvor hovedstadsregionen typisk ligger under landsgennemsnittet.

De senere års søgetendenser peger ikke i retning af, at København på kort sigt vil nå et søgetal på 20 pct. til erhvervsuddannelserne. Et måltal på 20 pct. fungerer dermed som et tydeligt pejlemærke for Københavns ambition i arbejdet med at understøtte de nationale mål, snarere end et operationelt mål for indsatsen det kommende år.

For at sikre en kontinuitet til foregående års måltal og fastholde måltallet som et udtryk for Københavns ambitionsniveau for søgningen til erhvervsuddannelserne anbefaler forvaltningen at videreføre de aktuelle mål, så måltallene for 2024 efter 9. og 10. klasse fastsættes til:

• 20 pct. for erhvervsuddannelser

• 75 pct. for gymnasiale uddannelser

• 5 pct. for øvrige uddannelser m.v.

De aktuelle søgetal til ungdomsuddannelserne og de fastsatte måltal for 2024 skal i henhold til lovgivningen formidles på kommunens hjemmeside senest med udgangen af maj 2023.

Status på rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelse

For at styrke overgangen til ungdomsuddannelse, og særligt til erhvervsuddannelserne godkendte BUU i august 2021 en rammemodel for arbejdet med elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Der blev med budget 2022 afsat 65,4 mio. kr. årligt fra 2022-2025 til ”En varieret og inspirerende skole for alle”. Heraf er 43,3 mio. kr. udmøntet direkte til skolerne og 22,2 mio. kr. til bydækkende indsatser til at understøtte implementeringen af rammemodellen. Indsatserne rummer bl.a. uddannelsesambassadører, feedbacksamtaler, erhvervsplaymaker, Åben Skole, værksteder og makerspaces, praksisfaglige talentforløb m.v.

Rammemodellen rummer tre spor, der skal styrke hhv.:

• skolens arbejde med karrierelæring og uddannelsesparathed
• elevernes praksisfaglige kompetencer og refleksion over EUD/EUX
• indsatser for unge i risiko for at ende uden ungdomsuddannelse

Modellen har fire greb, der skal bidrage til skolerne arbejde ift. værdier, viden, understøttende tiltag og opfølgning.

I bilag 1 er det samlet overblik over indsatser og implementering af modellen.

I skoleåret 2022/2023 er der bl.a. udarbejdet en fælles kernefortælling om opgaven med overgang til ungdomsuddannelse på tværs af BUF, sket en videreudvikling af den centrale tilbudsvifte så den understøtter modellen, arbejdet med at samle og forenkle formidlingen til lærere på bedstsammen.dk, udarbejdet en samarbejdsaftale med gymnasier og EUD’er om at forebygge frafald og et etableret et strategisk partnerskab med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, skoler, organisationer, elever og forældre, der skal bidrage til, at flere unge københavnere gennemfører en erhvervsuddannelse.

Politisk handlerum

Som et alternativ kan udvalget vælge at fastsætte måltal, der ligger tættere på de faktiske søgetal. Måltallet kan tage udgangspunkt i årets søgetal til erhvervsuddannelserne og en forøgelse på fx 2 pct. point, samtidig med at måltallene for hhv. gymnasiale uddannelser og øvrige fastsættes til årets søgetal reduceret med hvert 1 pct. point.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 17. maj 2023:

Enhedslisten stillede ændringsforslag om følgende at-punkt til erstatning af indstillingens 1. at-punkt:

”At måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2024 fastsættes til: a) 15 pct. for erhvervsuddannelser, b) 80 pct. for gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. for øvrige”.

Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 3 medlemmer: Ø.

Imod stemte 7 medlemmer: A, C, F og V.

1 medlem undlod at stemme: Å.

Indstillingens 1. at-punkt blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, C, F og V.

Imod stemte 4 medlemmer: Ø og Å.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Det er meningsløst år efter år at vedtage urealistiske måltal om at mange flere unge skal starte på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Frafaldet er i forvejen alt for højt blandt de unge, der presses tidligt ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, og der har samtidig udviklet sig en stadig større trivselskrise blandt de unge, som følge af det konstante pres de er underlagt - ikke mindst som en følge af manges oplevelse af, at de i en meget ung alder hele tiden skal træffe afgørende valg omkring hele resten af deres arbejdsliv. De unge er på ingen måde afklarede omkring deres fremtid i en alder af 16 år. Tværtimod har det store flertal behov for at tænke sig om og udvikle sig i nogle år, så de kan finde ud af, hvad de vil i livet. De færreste unge og deres forældre ønsker derfor, at de unge skal presses til et tidligt valg af en kompetencegivende erhvervsuddannelse på et tidspunkt, hvor de ikke engang har fået stemmeret endnu. I stedet bør indsatsen være mere målrettet i forhold til de unge, der lige nu står uden uddannelse og arbejde, og som har behov for en mere individualiseret indsats. Til gengæld skal det gøres væsentligt lettere for alle de unge, der allerede har taget en gymnasial ungdomsuddannelse (som HF, HHX, HTX eller STX), at starte på en erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen, hvis de ønsker det, og der skal iværksættes en større vejledningsindsats overfor eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser omkring mulighederne for dette, så dette bliver et mere naturligt og anerkendt valg for de unge”.

Alternativet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Det ville være mere fornuftigt med realistiske målsætninger, der skaber klare incitamenter til sektoren, eksempelvis en 2 procentpoint årlig øget søgning til erhvervsuddannelserne.”

Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre tilsluttede sig: ”Vi ønsker at fastholde ambitionen om 20 pct. i erhvervsuddannelserne og vil støtte tiltag, der kan medvirke til at nå tættere på målet”.