Omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen - efter høring
Der skal tages stilling til en udfasning af læseklasserne og en omprioritering af ressourcerne til styrket support i almenskolen på baggrund af afsluttet høring.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at alle læseklasser udfases og nedlægges senest med udgangen af skoleåret 2028/29 ved at visitationen stoppes fra skoleåret 2024/25 - samt at styrelsesvedtægten for folkeskolen i København tilpasses i overensstemmelse hermed, jf. bilag 4.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
2. at der fra skoleåret 2023/24 og frem omprioriteres midler på området, så de frigjorte midler fra læseklasserne anvendes til styrket support i og omkring almenskolen for elever med læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed, jf. bilag 1.
Problemstilling
BUU traf beslutning om at sende forslag om omlægning af læse- og skriveindsatsen i høring den 11. januar 2023. Med forslaget udfases læseklasserne og midlerne på området anvendes i stedet til at styrke supporten i almenskolen gennem områdevise læsekonsulenter, kompetenceopbygning og andre indsatser på skolerne.
Elever med læse- og skrivevanskeligheder eller ordblindhed udgør en ikke ubetydelig andel af eleverne i skolen, og langt de fleste er i dag inkluderet i almenmiljøet. Den obligatoriske risikotest for ordblindhed og den kommende screening for læsevanskeligheder i 1. klasse, kan bidrage til, at flere elever i risiko for ordblindhed opdages tidligere og dermed understøtte en forebyggende indsats, der kan mindske behovet for senere indsatser.
Forslaget om omlægning af læseklasserne har været i høring hos relevante parter og på høringsportalen ”Bliv Hørt” (bilag 1), og forvaltningen har holdt et åbent høringsmøde, så personer med læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed fik mulighed for at give mundtlige input i høringsprocessen. Som led i inddragelsesprocessen er der desuden holdt møder med skolebestyrelserne på Blågård Skole og Harrestrup Å Skole, og der er gennemført en særskilt inddragelse af forældre til elever i læseklasserne, hvor alle forældre har haft mulighed for at deltage.
Løsning
Opsummering af høringssvar og bemærkninger (bilag 2)
Fra Blågård Skole har både bestyrelsen, medarbejdere og forældre til elever i læseklasserne været aktive i høringsprocessen og udtrykt bekymring for omlægning. Der er bekymring for, om der er nok ressourcer i omlægningen til at give tilstrækkelig faglig støtte til børn med ordblindhed eller læse- og skrivevanskeligheder. Forældrene har haft gode erfaringer med læseklasserne og ønsker tilbuddet opretholdt.
På Harrestrup Å Skole er skolebestyrelsen enige i, at der skal ske en omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen, så støtten sker i almenskolen eller i andre specialtilbud.
Skole og Forældre Kbh. peger på, at der er behov for en omlægning. De påpeger, at læseklasserne ikke fungerer efter hensigten, fordi majoriteten af elever har andre udfordringer end ordblindhed. Der er behov for en omlægning, så eleverne i målgruppen kan blive i almenskolen og få støtte her. Forældreforeningen Brug Folkeskolen har lignende synspunkt. Skolelederne Kbh. peger på, at støtten til målgruppen grundlæggende bedst gives i almenskolen. Københavns Lærerforening bakker op om en styrkelse af indsatsen i almenskolen og peger på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger som en vigtig forudsætning for, at omlægningen skal lykkes. Dette peger også Landsforeningen af Læsepædagoger og de fem koordinerende læsevejledere i Københavns Kommune på.
Der er en gennemgående opmærksomhed på økonomien i høringssvarene, og flere udtrykker bekymring for, om forslaget vil give et tilstrækkelig løft i almenområdet. Der peges særligt på behov for ressourcer til kompetenceopbygning hos lærere og pædagoger, intensive elevforløb og ekstra voksentid til eleverne i målgruppen.
Med forslaget til omlægning frigøres 5,7 mio. kr. årligt ved fuld indfasning. Midlerne anvendes til at styrke støtten i almenmiljøet i form af områdevise læsekonsulenter og kompetenceopbygning på skolerne m.v. Der er samtidig i beregningerne taget højde for, at en mindre del af de elever, der ikke længere kan visiteres til en læseklasse, vil blive visiteret til andre specialtilbud, herunder BUF-Flex. Styrkelsen af støtten til almenskolerne skal ses i sammenhæng med de grundlæggende støtteindsatser, der allerede eksisterer i områderne og på skolerne for elever med læse-, og skrivevanskeligheder og ordblindhed. Det gælder, at langt de fleste af disse elever allerede i dag undervises i det almene skoletilbud og understøttes lokalt.
Der rejses i en række høringssvar bekymring omkring udfasningen af læseklasserne, herunder om eleverne fortsat kan få et godt tilbud. Med forslaget kan elever fortsætte i læseklasserne, indtil de forlader skolen. Blågård Skole og Harrestrup Å Skole vil fortsat have ansvar for opgaven indenfor den økonomiske ramme, som følger af elevtallet. Hvis elevgrundlaget bliver for lille, kan det være nødvendigt at finde alternative løsninger for eleverne. Forvaltningen vil i samarbejde med ledelserne på de to skoler følge udviklingen gennem udfasningsperioden og i dialog med forældrene til børnene i læseklasserne vurdere, hvad der er bedst for det enkelte barn. Det kan fx være et alment skoletilbud med BUF-Flex, Ordblindeinstituttet eller et andet specialtilbud, hvis der er relevant.
Det peges i flere høringssvar desuden på vigtigheden, at der er sammenhæng mellem indsatser på tværs af forvaltningen og på betydningen af samarbejdet og kommunikationen med forældrene.
Samtlige høringssvar fremgår af bilag 3.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i selve forslaget, men forvaltningen har på baggrund af høringssvarene noteret sig en række opmærksomhedspunkter i forhold til, hvordan forslaget skal implementeres. Det anbefales derfor, at omorganiseringen sættes i gang, idet der vil være særligt fokus på at følge udfasningen af læseklasserne tæt og sikre sammenhæng i indsatserne på tværs af skole og forvaltning samt fokus på samarbejdet og kommunikationen med forældrene.
I konsekvens af forslaget til omlægningen foreslås styrelsesvedtægten for folkeskolen i Københavns Kommune ændret, så det fremgår at læseklasserækkerne på Blågård Skole og Harrestrup Å Skole samt 10. klasserække i KKU - hvor der i 2022 var to elever - udfases og nedlægges senest med udgangen af skoleåret 2028/29.
Politisk handlerum
Det kan vælges at lade læseklasserne fortsætte, som de er, eller fx sammenlægge læseklasserækkerne på Blågård Skole og Harrestrup Å Skole. En samling af eleverne på én lokation, kan skabe et mere sammenhængende fagligt miljø for læseklasserne. En samling vil dog ikke frigive midler, der kan investeres i at styrke almenområdet og dermed indsatsen for hovedparten af elever med læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed. Hvis det vælges at lade læseklasserne fortsætte, vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat mhp. fremadrettet at kunne sikre kvaliteten i tilbuddet.
Økonomi
Der er ikke merudgifter forbundet med omlægningen.
Videre proces
Indstillingens 1. at-punkt skal behandles i BR.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 17. maj 2023:
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: A, C og Å.
Imod stemte 4 medlemmer: V og Ø.
2 medlemmer undlod at stemme: F.
Enhedslisten stillede ændringsforslag om følgende at-punkt til erstatning for indstillingens 2. at-punkt:
”At der fra skoleåret 2023/24 og frem omprioriteres midler på området, så de frigjorte midler anvendes til at finansiere en bydækkende enhed, der kan sikre support og kompetenceudvikling til almenskolen for elever med læse- og skrive-vanskeligheder og ordblindhed, og som kan udvikle og tilbyde undervisning til elever i eget regi”.
Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 4 medlemmer: V og Ø.
Imod stemte 5 medlemmer: A, C og Å.
2 medlemmer undlod at stemme: F.
Indstillingens 2. at-punkt blev herefter forkastet (grundet stemmelighed) efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 4 medlemmer: A og C.
Imod stemte 4 medlemmer: V og Ø.
3 medlemmer undlod at stemme: F og Å.
Enhedslisten stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt:
”At forvaltningen udarbejder et budgetnotat til budget 2024 som a) afsætter midler til, at alle skolers ressourcecentre har en fast tilknyttet, uddannet læsevejleder med minimum 20% ansættelse og op til fuld tid afhængig af skolens størrelse, b) afsætter midler til den bydækkende enheds udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb, der kan tilbydes elever fra skoleåret 2024/25, c) afsætter midler til en grundig tilbageslusning i klassen i samarbejde med lærerteam og skolens læsevejleder og d) afsætter midler til opstart og drift af et netværk for læsevejledere på tværs af skolerne, hvor der er mulighed for kollegial sparring og vidensdeling.”
Ændringsforslaget blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 6 medlemmer: F, V og Ø.
Imod stemte 5 medlemmer: A, C og Å.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Enhedslisten og Socialdemokratiet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket resten af udvalget tilsluttede sig: ”Vi er meget bekymrede for om hvorvidt der er ressourcer nok til at give den nødvendige støtte til de børn og unge der er ordblinde i Københavns Kommune. Omlægning af læseklasserækkerne medfører en fuld inklusion af børn med læse-, skrivevanskeligheder og ordblindhed i almenområdet uden at der tilføres tilstrækkelige ressourcer og vi mener at man bør være meget opmærksom på at der formodentlig snart er flere børn der bliver tidligere opdaget, med den kommende nationale lovgivning om screening af alle børn i 1. Klasse. Der må ikke være et barn i Københavns Kommune der ikke får de hjælpemidler det har brug for”.