1. regnskabsprognose 2023
1. regnskabsprognose for Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab 2023 viser et forventet merforbrug på 223,3 mio. kr. inkl. ukrainerelaterede udgifter og merudgifter som følge af fortsat stigende energipriser. Udvalget skal med denne indstilling tage stilling til håndteringen heraf.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
- at 1. regnskabsprognose for 2023 godkendes.
- at en generel varig besparelse på 0,75% af budgettet på alle forvaltningens bevillingsområder og enheder godkendes.
Problemstilling
BUU skal med denne sag godkende 1. regnskabsprognose til regnskabsresultatet for 2023. Forventningen forelægges efterfølgende til Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR).
Det forventede regnskab viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 223,3 mio. kr. Forventningen er baseret på det nuværende budget og indmeldinger om forventet forbrug fra forvaltningens budgetansvarlige enheder. Heraf er udgifterne forbundet med Ukraine foreløbigt opgjort til 73,1 mio. kr., mens der er indarbejdet 36,1 mio. kr. i stigende energipriser.
Udgifterne til fordrevne ukrainere forventes dækket i lighed med 2022 ved de kommende budgetforhandlinger. Stigningen i energiudgifterne er meldt ind på kommunens risikoliste. Ses der bort fra disse udgifter, forventes der et samlet merforbrug på 114,1 mio. kr.
Prognosen er på nuværende tidspunkt forholdsvis usikker, og det estimerede merforbrug er baseret på få måneders forbrug og aktivitet.
Løsning
Grundet usikkerheden anbefaler forvaltningen, at der kun håndteres en del af merforbruget med kompenserende besparelser i 1. prognose, mens evt. behov for yderligere tiltag afventer de senere prognoser. Konkret anbefales det, at ca. 65 mio. kr. håndteres nu med en generel reduktion af budgetterne på alle forvaltningens områder og enheder med 0,75%.
Det samlede forventede regnskabsresultat 2023 på -223,3 er udspecificeret i tabel 1 herunder.
Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2023 (mio. kr.)
Resultatet indeholder udgifter som følge af fordrevne ukrainere og prisstigninger på energi. Fraregnes disse udgifter er der et estimeret samlet merforbrug på 114,1 mio. kr., som er sammensat af et merforbrug på 139,8 mio. kr. på den ordinære drift, et mindreforbrug på 24,3 mio. kr. vedrørende eksterne midler samt en decentral opsparing på 1,4 mio. kr., som er indmeldt af de decentrale enheder.
Merforbruget på den ordinære drift relaterer sig til, at en større andel af de københavnske børn og unge bruger forvaltningens tilbud. På dagtilbud er det særligt vuggestue og klubber, mens det på undervisning bl.a. er flere unge i 10. klasse på efterskoler. Samtidig er der fortsat økonomiske udfordringer på specialområdet. Hovedforklaringerne er beskrevet i indstillingen, mens der i bilag 1 er mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau. Bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).
Ordinær drift
Ordinær drift er forventningen til årets forbrug og aktivitet, hvor der ses bort fra den decentrale opsparing. Der er et forventet merforbrug på den ordinære drift på 139,8 mio. kr. Fordelingen af disse udgifter på bevillingsområderne ses i tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Ordinær drift og udgifter til Ukraine og energi
Merforbruget på ordinær drift skyldes primært merforbrug på dagtilbud (77,4 mio. kr.) og undervisning (35,0 mio. kr.), som er aktivitetsbetinget.
På dagtilbudsområdet er det især vuggestueområdet og klubområdet, der driver merudgiften pga. stigende dækningsgrader. Stigende dækningsgrader er et udtryk for, at en større andel af børnene i vuggestuealderen er i vuggestue, tilsvarende går en større andel af de unge i klub. Udviklingen i antallet af børn og unge i København (demografien) er styrende for udvalgets budget, da budgettet reguleres via demografitildelingen. Men budgettet reguleres ikke for ændringer i dækningsgraden, hvorfor de stigende dækningsgrader giver merudgifter. Udover de aktivitetsbårne udgifter er der bl.a. merudgifter til udflytterkørsel på 7,0 mio. kr. og forlængelse af pavillonleje på 15,0 mio. kr.
På undervisningsområdet kan det forventede merforbrug hovedsageligt forklares med en stigning i aktiviteten på privat- og efterskoler, der primært skyldes, at flere vælger at gå på efterskole i 10. klasse. Dertil kommer et forventet merforbrug på sygeundervisning samt modtageklasser ekskl. ukrainere.
Der blev i Overførselssagen 2022-23 givet en etårig bevilling på 25,1 mio. kr. til specialområdet i 2023, som blev ligeligt fordelt mellem specialdagtilbud og specialundervisning. Da bevillingen er etårig, vil der være en tilsvarende udfordring i 2024. Tilførslen løser ca. halvdelen af den økonomiske udfordring i 2023, og der er derfor fortsat et merforbrug på specialområdet, hvoraf befordring udgør 9,5 mio. kr.
Decentral opsparing
Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede opsparing og gæld. De decentrale enheder forventer selv, at den decentrale opsparing reduceres fra 71,3 mio. kr. i regnskab 2022 til 1,4 mio. kr. i regnskab 2023.
Der er markant forskel på udviklingen i opsparingen på skoler og dagtilbud, jf. tabel 3 herunder. De almene skoler forventer at have en gæld på 30,5 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til en gæld på 2,9 mio. kr. i regnskab 2022. På dagtilbudsområdet ses et fald i opsparingen fra 73,9 mio. kr. i regnskab 2022 til en forventet opsparing på 21,6 mio. kr. i 2023. Udviklingen i den decentrale opsparing er uddybet i bilag 1.
Tabel 3. Decentral opsparing 2022 og 2023
Håndtering af forventet merforbrug
Forvaltningen indstiller, at der med 1. prognose håndteres ca. 65 mio. kr. af det forventede merforbrug på 114,1 mio. kr. ved en generel besparelse på 0,75% på alle forvaltningens bevillingsområder og enheder. Den økonomiske udfordring er ikke afgrænset til 2023, da udgiftsstigningerne skyldes stigninger i aktiviteten, som må forventes at vare ved. Derfor forslås det, at besparelsen gøres varig.
Det er endnu tidligt på året, og en del af økonomien kan nå at rette sig. Det kan fx være, at aktiviteten er overestimeret, eller at skoler og institutioner ikke bruger så meget af deres opsparing, som de har indberettet. Men det forventede merforbrug ved 1. prognose er af en sådan størrelse, at forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at håndtere det nu, så de budgetansvarlige enheder kan nå at tilpasse forbruget til de reducerede budgetter i løbet af 2023.
Politisk handlerum
Det er muligt at erstatte en del af den generelle besparelse med alternative besparelser og effektiviseringer. I bilag 3 er en række alternativer præsenteret. De består af tidligere fremlagte effektiviseringsforslag ved 2. behandlingen af budgetforslag 2024 som udvalget valgte ikke skulle indgå i budgetforslaget. Udvalget kan vælge at beslutte den foreslåede besparelse eller håndtere merforbruget med alternative forslag, som er beskrevet i bilag 3.
Alternativerne omfatter a) en friholdelse af 0.-5. års dagtilbud, b) at klubberne selv finansierer merforbrug på klubområdet og c) mulige effektiviseringer i 2023. Alternativerne kan kombineres eller justeres efter udvalgets ønske.
Besparelsen kan vedtages etårigt i 2023 eller varigt. Med en etårig besparelse er det kun merforbruget i 2023, der håndteres, og udvalget vil derfor senest i forbindelse med udmøntningen af budget 2024 skulle træffe beslutning om håndtering af merforbruget i 2024 og frem. Endelig kan udvalget vælge at afvente udviklingen frem mod 2. regnskabsprognose, som behandles i BUU den 16. august 2023.
Økonomi
Intet yderligere.
Videre proces
Regnskabsprognosen for 1. kvartal for hele kommunen behandles af ØU og BR.
Tobias Børner Stax Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 17. maj 2023:
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.
Et samlet udvalg stillede ændringsforslag (ÆF1) om følgende at-punkt til erstatning for indstillingens 2. at-punkt:
ÆF1: ”At en generel etårig besparelse på 0,75% af budgettet på alle forvaltningens bevillingsområder og enheder godkendes”.
Ændringsforslaget (ÆF1) blev godkendt uden afstemning.
Enhedslisten stillede ændringsforslag (ÆF2) om at følgende at-punkt sammen med ÆF1 erstatter indstillingens 2. at-punkt:
ÆF2: ”At en generel besparelse i 2023 på 0,75% af budgettet på alle forvaltningens bevillingsområder og enheder godkendes”.
Ændringsforslaget (ÆF2) blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 7 medlemmer: C, V, Ø og Å.
Imod stemte 2 medlemmer: F.
2 medlemmer undlod at stemme: A.
Enhedslisten stillede ændringsforslag (ÆF3) om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt:
ÆF3: ”At hvis de økonomiske forudsætninger ikke ændres væsentligt i løbet af 2023, så træder følgende besparelse i kraft fra januar 2024: At der bliver fuld egenbetaling for EAT fra januar 2024, så prisen skal dække de fulde omkostninger - med specifik undtagelse af de grupper, der i dag har en nedsat betaling, hvor prisen ikke forøges i forhold til i dag”.
Ændringsforslaget (ÆF3) blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 3 medlemmer: Ø.
Imod stemte 4 medlemmer: A, V og Å.
4 medlemmer undlod at stemme: C og F.
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag (ÆF4) om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt:
ÆF4: ”At forvaltningen vender tilbage til udvalget med en afdækning og analyse af mulighederne og konsekvenserne af en eventuel udfasning af EAT, herunder om køkkenet kan afhændes”.
Ændringsforslaget (ÆF4) blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 9 medlemmer: C, F, V, Ø og Å.
Imod stemte ingen.
2 medlemmer undlod at stemme: A.
Et samlet udvalg stillede ændringsforslag (ÆF5) om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt:
ÆF5: ”At udvalget bestiller et budgetnotat svarende til omfanget af de planlagte besparelser for 2023, der kan indgå i forhandlingerne om budget 2024, og som fremadrettet dækker udgifterne til merforbruget på den ordinære drift”.
Ændringsforslaget (ÆF5) blev godkendt uden afstemning.
Et samlet udvalg stillede ændringsforslag (ÆF6) om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt:
ÆF6: ”At forvaltningen til kommende udvalgsmøder fremlægger drøftelsessager med henblik på at identificere muligheder for strukturelle besparelser, der i videst muligt omfang kan afbøde behovet for personale-reduktioner i dagtilbud, skoler, KKFO og klubområdet og således mindst muligt påvirker den pædagogiske og didaktiske hverdag for byens børn og unge.”
Alternativet stillede underændringsforslag (UÆF6) om at ”klubområdet” udgår af ÆF6.
UÆF6 blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 1 medlem: Å.
Imod stemte 8 medlemmer: A, C, V og Ø.
2 medlemmer undlod at stemme: F.
Ændringsforslaget (ÆF6) blev herefter godkendt uden afstemning.
Alternativet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Alternativet vil gerne pege på følgende tematikker til den strukturelle drøftelse om nedbringelse af udgifter: reduktioner på klubområdet hvor fremmødet er lavt, aktivitetspuljen, mindreudgifter ift. reduceret bygningsmasse, brug af råderum i budgettet samt en omstrukturering af EAT-ordningen”.
Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”SF og Socialdemokratiet er imod besparelser, særligt når de reducerer mængden af voksne, der tager sig af børnene. Besparelserne nu her i 2023 er en direkte konsekvens af, at budgetpartierne for 2023 ikke har afsat tilstrækkeligt med midler til uforudsete udgifter. Det mener vi er uansvarligt. Pædagoger og lærere har brug for stabile rammer til at give vores børn de bedste vilkår. De stigende udgifter fra 2024 og frem skal håndteres med strukturelle tiltag, der kan forebygge yderligere vækst i udgifterne. Dette kræver grundige analyser."