Mødedato: 17.05.2023, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Bevillingsmæssige ændringer pr. april 2023

Se alle bilag

De bevillingsmæssige ændringer er med til at sikre, at budget og registreret forbrug matcher hinanden, hvilket bidrager til et retvisende regnskab og god økonomistyring. Samlet medfører omplaceringer i april 2023 en nedskrivning af Børne- og Ungdomsudvalgets serviceramme med 10,7 mio. kr. og en korrektion af anlægsrammen med 0,3 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at forslag til interne omplaceringer pr. april 2023 indenfor BUU’s egen ramme godkendes,
  2. at forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. april 2023 mhp. senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes,
  3. at modtagelse af eksterne midler godkendes.

Problemstilling

Formålet med de bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgenes økonomi, så budget og regnskab matcher hinanden, ved at forbrug og budget placeres på samme bevillingsområder. Dette er i tråd med den interne såvel som den eksterne revisions anbefalinger. Forvaltningens budget og regnskab er delt op på seks bevillingsområder: Undervisning, dagtilbud, specialundervisning, specialdagtilbud, sundhed og administration. Dertil kommer anlægsområdet.

I sagerne om bevillingsmæssige ændringer kan der som udgangspunkt ikke omplaceres midler til igangsættelse af nye aktiviteter, men der kan søges om indtægts- og udgiftsbevillinger i forbindelse med modtagelse af eksterne midler.

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer indenfor og mellem udvalgene. Med de fire årlige sager kan udvalgene søge om bevillingsmæssige ændringer i det pågældende og de efterfølgende år. Omplaceringerne skal godkendes af Økonomiudvalget (ØU) og af Borgerrepræsentationen (BR), og inden da skal de være godkendt i fagudvalgene.

Løsning

Omplaceringerne i denne sag resulterer i en samlet nedskrivning af BUF’s serviceramme med 10,7 mio. kr. og en korrektion af anlægsrammen med 0,3 mio. kr. Beskrivelser af de bevillingsmæssige ændringer er uddybet i bilag 1, ligesom en oversigt over alle ændringer fremgår af bilag 2.

Der er tale om hhv. etårige, flerårige eller varige omplaceringer.

Tabel 1 viser de samlede omplaceringer på service og anlæg. Tabel 2-6 er opdelt på kategorier.

Tabel 1: Samlede omplaceringer i 2023 på service og anlæg

Bevillingsområder (1.000 kr.)

Drift

Netto-beløb 2023

1301 - Dagtilbud – Demografireguleret

-8.004

1305 - Dagtilbud special – Demografireguleret

-710

1315 - Undervisning – Demografireguleret

-17.247

1317 - Specialundervisning – Demografireguleret

6.181

1321 – Administration

5.702

1330 - Sundhed – Demografireguleret

3.365

Service i alt

-10.712

Anlæg

279

Overførsler

-36

Interne omplaceringer mellem udvalgets bevillingsområder

Der kan løbende opstå behov for at flytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet, for at budgettet lægges på de bevillingsområder, hvor udgifterne reelt afholdes. Disse flytninger er beløbsneutrale for udvalget, idet der er tale om at flytte midler fra en bevilling til en anden. Omplaceringer mellem bevillingsområder på service fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Omplaceringer mellem bevillingsområder i 2023

Bevillingsområder (1.000 kr.)

Drift

Midlertidige

Varige

1301 - Dagtilbud – Demografireguleret

3.123

4.305

1305 - Dagtilbud special - Demografireguleret

-

-710

1315 - Undervisning – Demografireguleret

-8.472

-9.675

1317 - Specialundervisning – Demografireguleret

4.549

1.632

1321 – Administration

500

5.258

1330 - Sundhed – Demografireguleret

300

-811

Service i alt

0

0

De midlertidige omplaceringer omhandler bl.a. udmøntning af midler fra almen- til specialundervisning vedr. midler til ”Plads til forskellighed”, ”Pulje til fastholdelse og rekruttering” og "En varieret og inspirerende skole for alle”. Omplaceringerne sikrer, at midlerne lægges på de områder, hvor udgifterne faktisk afholdes.

De varige omplaceringer indeholder bl.a. en teknisk udmøntning af pris- og lønstigninger.

Omplaceringer mellem udvalg

I løbet af et år kan der opstå et behov for at flytte midler fra et udvalg til et andet, for at midlerne ligger der, hvor opgaven løses. Ved omplaceringer mellem udvalg skal begge udvalg medtage omplaceringen i deres bevillingsmæssige ændringer. De samlede omplaceringer mellem udvalg fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Omplaceringer mellem udvalg

Bevillingsområder (1.000 kr.)

 

Drift

Midlertidige

Varige

1301 - Dagtilbud – Demografireguleret

-14.247

-1.185

1315 - Undervisning – Demografireguleret

-

900

1321 – Administration

-56

-

1330 - Sundhed - Demografireguleret

3.876

-

Service i alt

-10.463

-

Anlæg

279

-

Overførsler

-36

-285

De midlertidige omplaceringer skyldes primært flytning af budget fra dagtilbud til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) grundet den pædagogiske assistentuddannelse samt tilførsel af midler fra SUF vedrørende de afsatte midler til ”Øget sundhed for børn”. De varige omplaceringer omhandler primært, at Københavns Ejendomme har justeret huslejeudgifter.

Eksterne midler til finansiering af projekter

Hvis de eksterne midler overstiger 500 t. kr., skal midlerne bevillingsgodkendes i en selvstændig sag eller via sagen om bevillingsmæssige ændringer. De eksternt finansierede projekter, som kræver udgifts- og indtægtsbevilling, fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Ekstern finansierede projekter (1.000 kr.)

BUU har vedtaget at støtte Oplevelsescenter Vestvolden i Rødovre Kommune med 300 t.kr. årligt i en treårig periode ifm. at Rødovre Kommune og Oplevelsescenter Vestvolden overtager Københavns Befæstning, som fra 1. august 2023 er en organisatorisk del af Rødovre Kommune og Oplevelsescenter Vestvolden.

Politisk handlerum

De bevillingsmæssige ændringer er korrektioner af teknisk karakter, samt korrektioner vedrørende et mindre eksternt tilskud. Der er mulighed for ikke at godkende de enkelte budgetkorrektioner. Konsekvensen heraf vil afhænge af typen af budgetkorrektion, der ikke godkendes.

Økonomi

BUU’s driftsramme nedskrives med 10,7 mio. kr. mens anlægsrammen korrigeres med 0,3 mio.kr.

Videre proces

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 23. maj 2023 og af Borgerrepræsentationen den 1. juni 2023.

 

Tobias Børner Stax                                  Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 17. maj 2023:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Til top