Status på styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed (UDSAT SAG)
Der skal tages stilling til status vedr. styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at status for styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed tages til efterretning
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 19. juni 2019 styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed. Beslutningen indebar, at tilsynskonceptet på dagtilbud blev tilføjet en række nye elementer:
- Muligheden for at udstede strakspåbud, når tilsynet konstaterer forhold, som skal rettes op nu og her
- Automatisk overgang til faglig handlingsplan, når institutioner får to eller flere pejlemærker i ’Ny/ændret indsats’ i tilsynet
- Nye tidsfrister og proceskrav for opfølgningen på tilsynet samt krav om offentliggørelse af tilsynet.
Desuden blev der vedtaget en række initiativer, som skal styrke åbenheden om tilsynet og styrke dialogen mellem forældrene og institutionerne omkring tilsynet.
BUU besluttede, at udvalget en gang hvert halve år skal have en status på, hvordan det går med de besluttede tiltag i tilsynet. Disse halvårlige statusnotater supplerer den årlige faglighedsdrøftelse og kvalitetsrapporten for dagtilbud.
Beslutningen blev i første omgang kun implementeret på 0-6 års området, men er pr. 1. august 2020 også gældende for fritids- og klubområdet. Der er endnu ikke tilstrækkeligt med data fra fritids- og klubområdet, så disse vil først fremgå af den næstkommende status til BUU i juni 2021.
Udvalget fik forelagt sidste status den 17. juni 2020, hvor der var fokus på den øgede åbenhed og inddragelse af forældre. Denne status er den tredje i rækken.
Løsning
Status på BUU’s beslutning om styrket opfølgning og øget åbenhed viser, at i forhold til BUU strategiens målsætning om tilsyn, er pr. 30. september 2020.
|
Antal gennemførte tilsyn i perioden |
Antal institutioner der i periodens tilsyn fik to eller flere pejlemærker i ’Ny/ændret indsats’ |
Antal institutioner i alt på handlingsplan ved udgangen af perioden* |
Antal institutioner i alt på skærpet tilsyn ved udgangen af perioden |
Perioden fra den 19. juni 2019 til den 31. december 2019 |
235 |
14 |
48 |
7 |
Perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. september 2020 |
175 |
6 |
49 |
4 |
* Der er siden sidste afrapportering til BUU foretaget mindre korrektioner i antallet af institutioner på faglig handlingsplan pga. fejlregistreringer i systemet. I perioden fra den 19. juni til den 31. december 2019 er antallet af institutioner på faglig handlingsplan nedjusteret med 4. I perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. september 2020 er antallet af institutioner på faglig handlingsplan nedjusteret med 3.
Siden seneste afrapportering til BUU, der dækkede over perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020, er der gennemført 139 tilsyn. I disse tilsyn har 6 institutioner to eller flere pejlemærker i "ny/ændret indsats". 2 institutioner er i perioden overgået til faglig handlingsplan og 2 nye institutioner er kommet på skærpet tilsyn.
Corona krisens påvirkning på antallet af gennemførte tilsyn
Forårets nedlukning og genåbning af dagtilbud betød, at de pædagogiske tilsyn, der var planlagt i foråret, blev udskudt. Tilsynene blev genoptaget efter sommerferien, hvor forholdene igen var mindre unormale i dagtilbuddene. Rækkefølgen blev prioriteret sådan, at de institutioner med flest anmærkninger i det forrige tilsyn kom først.
En stor del af tilsynene er gennemført i september 2020, og det forventes, at de resterende af forårets udskudte tilsyn vil blive gennemført i løbet af de sidste måneder af 2020.
Som forvaltningen oplyste i forrige status, kan det dog blive nødvendigt at udskyde enkelte tilsyn til 2021.
Udviklingen i antal på handlingsplan
Det samlede antal af institutioner omfattet af handlingsplan er øget med to i denne periode.
Forvaltningen har tidligere estimeret, at det samlede antal af institutioner omfattet af faglig handlingsplan vil stige frem mod primo 2021.
Udviklingen viser sig imidlertid ikke at være så markant som forventet. Udviklingen skyldes, at der er færre institutioner, som får to eller flere pejlemærker i ’ny indsats’ i tilsynet. (Ved faglighedsdrøftelsen på BUU mødet den 17. juni 2020 orienterede forvaltningen om, at antallet af institutioner med to eller flere pejlemærker i ’ny indsats’ var faldet fra 41 i 2018 til 28 i 2019). Ligeledes er der flere institutioner end først antaget, som afslutter deres handlingsplaner i 2020. Dette skyldes, at de var en del af Tidlig indsats programmet, og overgik til handlingsplan allerede i løbet af 2019.
Faktaark for institutioner omfattet af faglig handlingsplan er vedlagt som bilag 1.
Opsigelse af driftsoverenskomster, omorganiseringer og strakspåbud
I perioden 1. april 2020 til 30. september 2020 er der ikke opsagt driftsoverenskomst med eller gennemført omorganisering af nogen institutioner. Der er givet strakspåbud i 7 institutioner i perioden.
Light tilsyn
Der er siden den 1. januar 2020 blevet gennemført light tilsyn i de institutioner, der i tilsynsåret 2019 har ”vedligehold indsats” i alle pejlemærker. Et light tilsyn gennemføres ved et dialogmøde mellem den pædagogiske konsulent, lederen samt medarbejder- og forældrerepræsentanter.
I denne periode (den 1. april 2020 til den 30. september 2020) er der gennemført i alt 45 light tilsyn. I forrige periode (den 1. januar 2020 til den 31. marts 2020) blev der gennemført 10 light-tilsyn.
I 2020 forventes det, at der gennemføres 92 light tilsyn (i 2019 havde 92 institutioner udelukkende ’vedligehold indsats’ i tilsynet). Der kan dog være et mindre antal, som alligevel vil få gennemført ordinært tilsyn, hvis områdechefen vurderer, at der er forhold, der gør, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at nøjes med et light tilsyn. Der vil være fokus på, at flest mulig institutioner, der udelukkende har ’vedligehold’ i tilsynet, det efterfølgende år får gennemført light tilsyn, sådan at ressourcerne kan anvendes der, hvor der er faglige udfordringer.
Økonomi
-
Videre proces
Næste status forventes forelagt for BUU på udvalgsmødet den 9. juni 2021.
Tobias Børner Stax / Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 16. december 2020:
Indstillingen blev taget til efterretning.